Gundestrupkedlen
Gundestrupkedlen er et af de mest betydningsfulde fund fra jernalderen i Danmark. Den blev fundet i en mose i Himmerland, men den har sin oprindelse et helt andet sted i Europa. Hvem smedede den mytiske kedel? Hvordan endte den i Danmark? Og hvorfor bliver den kaldt Udødelighedens kedel?
Lang historie kort
§ Fundet i Rævemosen, 1891
§ Originalen står udstillet på Nationalmuseet
§ Dateret til ca. 150-1 f.Kr.
§ Smedet i sølv og forgyldt
§ Vejer knap 9 kg
§ Måler 69x42 cm
§ Oprindeligt smedet på Balkan
§ Moesgaards udgave er udstillet i særudstillingen 'Kelternes verden' med inderplader i særskilte montre
Om Gundestrupkedlen
Hvem skabte den mytiske kedel?
Omkring 100 f.Kr. bredte keltiske stammer sig over et enormt område vest, nord og øst for Alperne. Fra syd begyndte Romerriget at trænge ind i stammernes territorier.
Landområderne tæt ved Sortehavet var befolket af keltiske og thrakiske stammer. Den keltiske stamme skordiskerne og den thrakiske stamme triballerne lå begge i indædte kampe mod Romerriget. For at modstå romernes invasion indgik stammerne en alliance – sammen var de stærkere mod overmagten fra Rom.
Gundestrupkedlens motiver tyder på, at kelterne og thrakerne bekræftede en militær alliance ved at skabe et symbol, der smedede to kulturer sammen: Gundestrupkedlen var sandsynligvis en keltisk og thrakisk alliancekedel.
Mytologisk billedverden
Gundestrupkedlens yder- og inderplader åbner for en mytologisk verden med elementer fra både thrakisk og keltisk kultur.
I de kunstfærdige sølvrelieffer får vi indblik i kelternes og thrakernes forestillingsverdener gennem billeder af guder, gudinder, krigere, slanger med vædderhorn, elefanter, løver, griffer og en magisk kedel.
Udødelighedens kedel
Krigerpladen er måske det mest omdiskuterede relief på kedlen. Hvorfor bliver krigerne dyppet i en kedel, og hvad sker der med dem bagefter?
For kelterne indeholder de mytiske kedler en magisk kraft, der kan genoplive døde krigere. Krigerne blev udødelige, når de drak af kedlen, inden de gik i kamp. Og er der ikke noget velkendt ved det ritual?
Trylledrikkens oprindelse
I tegneserien om Asterix skænker druiden Miraculix trylledrik fra en kedel, som giver gallerne overnaturlige kræfter i kampen mod romerne. Ifølge seriens tegner, Alberto Uderzo, var krigerpladen inspiration til trylledrikken.
Krigerpladen
Nederst ser vi en række døde krigere med sværd og skjolde. Til lyden af keltiske krigstrompeter – carnyxer – går de mod underverdenen under rødderne på Livets Træ. De skal forbi hunden, der vogter dødsriget, men bliver så løftet op af en gudinde og dyppet i kedlens magiske kraft. Krigerne genopstår som stærke ryttere og følger den vædderhornede slange – symbolet på genopstandelse.
Den Store Gudinde
Den Store Gudinde er den vigtigste af alle kelternes guder.
Pladen viser Den Store Gudindes ophøjede status og magt. Hun er større end de to mandlige guder, og deres arme er løftet i en tilbedende gestus. De er underlagt hendes magt – hun er gudinden for det hele! Guden over Den Store Gudindes højre skulder er sandsynligvis den mægtige tordengud Taranis, hvilket yderligere understreger, at hun er den øverste guddom.
I flere keltiske stammer går arv og slægtsnavn gennem moderen. Fyrstinder hersker over byer, leder hære og deltager på slagmarken. Motiver på keltiske mønter viser kvinder, der rider nøgne i krig kun iført hjelme og lanser. Græske og romerske kilder er målløse over de frygtløse og stærke krigerkvinder. Den Store Gudindes status har måske haft betydning for, at keltiske kvinder adskiller sig fra kvinder i jernalderens græske og romerske samfund.
Orden i kaos
Den Store gudinde går igen på flere af kedlens plader, hvor hendes forskellige roller er afbildet. Gudinden for det holder styr på den ustyrlige dyreverden og bringer orden i kaos.
Men som med alt i den keltiske verden kan billedet forstås på flere måder og er nok bevidst flertydigt. Får gudinden et helligt bad af to elefanter mellem lotusblomster? Den indiske myte om Laksmi, gudinde for rigdom, lys og visdom, bliver ofte afbilledet på netop den måde. Eller er det ikke sole, men hjul, og kører hun på sin hellige vogn som frugtbarhedsgudinden Nerthus?
Den Store Gudinde
Den Store Gudinde er i centrum. Under hende ses to solsymboler. I højre og venstre side ser vi elefanter og griffer. Nederst ser vi sandsynligvis en ulv.
Læs mere på Moesgaard Museums hjemmeside
[Historie-online.dk, den 14. januar 2026]
