Menu
Forrige artikel

De sidste øboere

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 500

 

Af Ulla Weishaupt

De sidste øboere, fortællinger fra udkanten af det danske ørige, er en meget smuk bog hele vejen igennem samtlige 320 sider. Lige så tung den er – 1420g, så det er ikke en bog man læser i sengen – lige så let læselig er den. Christina Vorre fortæller med et fængslende og levende sprog om ti øer i de danske farvande, fra Mandø i vest over Livø til Hirsholmene i nord, rundt en række øer i det sydfynske øhav for at slutte af mod vest på Ertholmene.

Hver ø er først beskrevet med en graf over udvikling i indbyggertal, samt et kort over øen. Så følger et historisk rids og sluttelig et portræt af nuværende øboer.

Indledningsvis er der et kort forord, og bogen slutter med en fin litteraturliste samt en billedliste over de mange smukke fotografier, som er med til at understøtte de gode fortællinger.

Når man læser bogen, går det op for en, hvor forskelligt livet har været på de enkelte øer. Det er et stykke Danmarkshistorie, Christina Vorre har gravet frem. Noget af historien er fra nyere tid som f.eks. gidseldramaet i 1985 på Livø, hvor en gruppe libanesiske flygtninge havde barrikaderet sig og taget tre Rødekors medarbejdere som gidsler. Andre fortællinger går langt tilbage, som fortællingen om præsten der på vej til Hirsholmene i 1602 druknede. 22 år senere bliver Mette Jensdatter - Hose Mette - brændt på bålet som heks, da hun har forbandet præsten og lovet ham en våd kåbe. Dette blev samtidig starten til en kirke på øen, men også præstestridigheder trehundrede år frem i tiden, indtil Christian d. X greb ind, fyrede præsten og nedlagde embedet.

Der er også beretninger om de barske og fattige kår, øboerne har haft, et eksempel er Manø der omkring 1558 efter en stormflod blev delt i to. Da stormen havde lagt sig, var der intet tilbage, bygninger, mennesker og dyr var alle blevet havets bytte. Sagnet siger, at syv mand, der havde været på fastlandet, da stormen rasede, drog tilbage til øen med syv nye koner, de havde hentet på Fanø og byggede en ny by op.

Fortællingerne er mange, og hver ø har sin unikke historie og forsøg på at overleve som samfund. Men fælles for de ti øer i bogen er, at de alle har haft deres storhedstid, og at det nok er i elvte time, at deres historie bliver skrevet ned.

[Historie-online.dk, den 6. august 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ingen undskyldning
Sønderjyllands historie 2
Trap Danmark bind 6