Menu
Forrige artikel Næste artikel

Solskin for det sorte muld

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 216

Af Elly Hvarregaard

Ove Korsgaard er professor i pædagogik ved Aarhus Universitet. Han har en fortid i fri- og højskoleverdenen, og har bl.a. skrevet Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år, Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år og senest Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Desuden kom en bog om Grundtvig og Folk, i Århus Universitets lille spændende skriftserie.

Nu foreligger så – på opfordring fra Gyldendal – Solskin for det sorte muld, som er en beretning, hvor Korsgaard trækker dels på det selvbiografiske, dels på slægtshistorie, lokalhistorie, Danmarkshistorie, ja, den bærende ide er at skrive ”med familien som metode”.

Korsgaard uddyber det: ”Ambitionen er med udgangspunkt i min egen familiehistorie at give en indføring i forskellige sider af landbokulturen og pege på sammenhænge og forbindelseslinjer mellem dem”. Han vil i store essayistiske afsnit skrive om de bevægelser og institutioner som familien har været involveret i – fx. kirken, skolen, højskolen, sognerådet, gymnastikbevægelsen, afholdsbevægelsen, andelsbevægelsen og modstandskampen.

Forfatteren har altså en slags dobbeltrolle, idet han både er ”deltager i og vidne til en kultur, der er under afvikling”.

Afsættet er familiebruget - Hvidbjerggaard, en større gård på Sydmors, som er den akse som fortællingen kredser om. Korsgaard tager på en researchtur tilbage til Mors, og oplever her, hvordan gården - som broderen har overtaget - har mistet sin sjæl, da jorden blev solgt fra i 1999.

Det er en elementær spændende historie, der her oprulles for læseren. Korsgaard vokser op som ældste søn i en børneflok på otte. Det ligger i kortene, at sønnen skal gå i faderens fodspor, men Ove vil hellere læse bøger og spille fodbold end dyrke gymnastikken, som er familiens store interesse - ud over landbruget. Faderen er hædersmand, der slider for at få den forsømte gård, han overtager fra sin far, på fode. Det lykkes, men Ove opdager undervejs, at han ikke er den, der skal være landmand. Et faderopgør lurer, men folder sig ikke rigtig ud.

Under de essayistiske afsnit er det dog den bærende historie – forholdet til faderen Axel, der ud over at drive et mønsterbrug, sad i kommunalbestyrelsen i en årrække, flere år som formand. Han var en tavs mand, der havde udprægede ledelsesmæssige evner, og han var også samfundsinteresseret.

Også farfaren Jens Korsgaard var en foregangsmand – elev på Askov Højskole, senere mejeribestyrer på Lødderup Mejeri, aktiv i andelsbevægelsen.

Ove Korsgaard bryder ud, tager på Askov Højskole og finder sin egen vej. Dels som elev på Den frie Lærerskole i Ollerup, senere som lærer og forstander på Gerlev Idrætshøjskole, og nu som forsker og professor i universitetsverdenen.

Det spændende ved beretningen er den store viden, som Korsgaard har fra tidligere forskning, der nu bruges som afsæt på hans egen familie. Han inddrager også mange nye kilder. Der ligger en stor research bag bogen, der har god litteraturliste og mange fine fotos. Rammen om bogen er faderens tale til sit guldbryllup i 1991. Her fremhæves gården og jorden som kernen i slægtens fortid og fremtid.

Fortællingen med afsæt i Hvidbjerggaard er typisk, skriver Ove Korsgaard. Hans oplevelse af for nylig at komme tilbage til Mors på researchtur lyder: ”Da jeg kom til Hvidbjerggaard, var jeg ikke en fremmed gæst, men jeg følte mig heller ikke hjemme. Det stuehus, hvori jeg blev født og voksede op, findes stadig. Den kostald, som jeg var med til at bygge i 1956, står endnu. Den store have, hvor vi spillede fodbold, findes fortsat. Bygningerne står endnu på stedet, men stedet findes ikke længere som gård. Jorden blev solgt fra i 1999. Dermed mistede Hvidbjerggaard sin sjæl.”

Solskin for det sorte muld. Om slægt og folk kan læses som ”den lille historie, der spejler sig i den store historie”, om landbokulturens afvikling, der fører over i industrisamfundet – eller måske rettere i over i informationssamfundet?

Det er en velskrevet essayistisk familiekrønike, der kan læses i et stræk – eller i mindre bidder.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Vestindien. St. Croix, St. Thomas og St. Jan
Lillys danmarkshistorie
Danmarks økonomiske historie 1910-1960