Menu
Forrige artikel

Frederiksborg Slotskirke

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 338

Af Christian Kaaber. Antikvar, mag. art.

Træder man ind i den nu smukt restaurerede slotskirke på Koldinghus, aner man skyggerne af sidegallerier og hvælvingerne, der bar dem, i det rå murværk, mens tre moderne lysekroner markerer de forsvundne stjerneribbehvælv: Et storslået, nøgent rum, der viser, hvor galt det kunne være gået på Frederiksborg. Kort før år 1600 lod den unge Christian den Fjerde indrette en prægtigt udstyret kirke på Koldinghus, som i mindre skala i grundtrækkene svarede til det overdådige kirkerum, han i de rige år efter Kalmarkrigens afslutning i 1613 lod indrette på det Frederiksborg, der skød op på de tre holme i søen ved Hillerød og fremstod som tidens i alle henseender prægtigste fyrsteresidens i Nordeuropa. Hans smukke kirkerum på Koldinghus forsvandt i et bragende bål i 1808, og en vinternat i 1859 galede den røde hane så over Frederiksborg. Lykkeligvis holdt kirkerummets hvælv til, at Riddersalen ovenover, for ikke at nævne tagets kobber og bjælker, brasede brændende ned på dem. En hvælving gav efter, og flammerne åd Christian den Fjerdes mageløse Bedekammer og kirkens pragtfulde hovedorgel, men det kunne være gået endnu værre. Kirken, der også var sognekirke, overlevede, og det faktum blev i tiden lige efter branden det stærkeste argument for ikke bare at lade det ellers udbrændte slot stå som en malerisk ruin. På Koldinghus kan vi gyse og glæde os ved tanken om, hvad vi fik lov at beholde - og hvad der siden kom til.

Frederiksborg Slotskirke, som vi kender den (den afløste Frederik den Andens ganske store slotskirke, der lå i den nuværende springvandsgård), blev taget i brug i sommeren 1617, tilfældigvis i hundredåret for Luthers kundgørelse af de skelsættende 95 teser, og fulgte mønsteret for en luthersk kirkebygning til punkt og prikke: Ét stort rum med alter og prædikestol; ikke noget med afsondret højalterparti og kannikestole her. Kirkens prægtige udstyr og hele indretning svarede til den standard, der udfoldedes i de vigtigste rum i resten af slottet. Vidunderligt intarsiararbejde og farvestærkt bemalet stukkatur dannede ramme om møblement - her prædikestol og alter - i sølv og ibenholt, mens vægfladerne dækkedes af malerier. I førstesals højde modsat alteret indrettedes bedekamre til kongen og dronningen, hvor især kongens fremstod som en ren juvel med hollandske malerier på kobberplader indfældet i intarsiapanelerne. På Frederiksborg  udfoldedes Christian den Fjerdes pragtglæde, rigdom og kvalitetssans i uovertruffen overdådighed. Det skulle ikke vare.

400-året for kirkens indvielse er anledning til udsendelse af en dejlig bog, der beskriver alle de aspekter af slotskirkens historie, man omtrent kan ønske sig. Opgaven er delt ud til en lang række kompetente kræfter, og værkets hovedredaktør, Frederiksborgmuseets Thomas Lyngby, tager sig af kirkens og slottets historie: Fra de gyldne år før 1625; gennem Christian den Fjerdes nedgangstid, hvor slottets møblement blev skrællet for sølv (men ikke alter og prædikestol); Karl Gustav-krigenes katastrofe med svensk besættelse, systematisk plyndring og barbarisk hærværk (kirkens kosteligste inventar nåede heldigvis i sikkerhed i København); rummets rolle som enevældens salvingstempel og hjemsted for de danske ridderordner (det er det fremdeles), den ulyksalige brand i december 1859 og den efterfølgende genopbygning - for kirkens vedkommende især som genskabelse af Christian den Fjerdes ødelagte Bedekammer, og frem til i dag, hvor Frederiksborg Slotskirke fortsat er en spillevende kirke med menighed og alt den aktivitet, der knytter sig hertil, foruden at den selvsagt indgår som en af Frederiksborgmuseets vigtigste attraktioner.

Intet i kirkens udsmykning har været overladt til tilfældighederne, og kirkerummet udgør en stor samlet fremstilling af kongemagtens rolle i et luthersk-kristeligt verdensbillede, der også omfatter Christian den Fjerdes enorme ambitioner: På et centralt placeret relief hæver en engel selve den tysk-romerske kejserkrone. Hele denne komplicerede og prægtige dekoration gennemgås kompetent og klart; det gælder også fine kapitler om alter og prædikestol og om den meget smukke serie malerier med motiver fra Kristi liv, som Carl Bloch skabte til det rekonstruerede bedekammer. Motiverne er elsket den dag i dag, ikke mindst blandt mormonerne i Utah. Herligt, at den historie er kommet med. Musikken og kirkens orgler belyses fyldigt. Lykkeligvis har Compenius-orglet (helt og aldeles bygget af træ), som Christian den Fjerdes søster skænkede kirken også overlevet, så at sige på trods af alle odds.

Godt, der er jubilæer, som kan danne anledning for den slags bøger. Værket er smukt tilrettelagt og illustreret, men jo da, det rum er da også umådelig fotogent. En herlig bog om en perle i dansk kultur og om en glans og herlighed, der trods alle senere ulykker har overlevet og viser hele essensen af Christian den Fjerdes utrolige Frederiksborg. Det kunne så let være gået anderledes.

Historie-online.dk, den 19. september 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Mellem religion og oplysning
I pagt med djævelen
Franciskanerklostret i Horsens.