Menu
Forrige artikel

Straffet på livet

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 899

Af Jakob Ørnbjerg, historiker, ph.d.

Den 24. september 1750, tidligt om morgenen, knælede den 36 år gamle Margrethe Jochumsdatter ned i en bunke sand udenfor den østhimmerlandske landsby Storvorde. Sekunder senere havde Aalborgs skarpretter Christian Stengel svunget sit rettersværd og straks derefter landede hendes hoved med et bump i græsset. Set med samtidens øjne havde Margrethe Jochumsdatter nu fået sin velfortjente straf for sin løsagtige livsførelse, der blandt mange andre synder havde omfattet både blodskam og barnemord.

Margrethe Jochumsdatter er blot én blandt de mange adelsfolk, præster, borgere, bønder, soldater, matroser, tjenestepiger, arbejdsmænd og småkårsfolk i by og på land, der 1537-1892 blev dømt til døden ved Danmarks domstole. Efterfølgende var det så skarpretternes opgave med sværd eller økse, galge og gren, bål og brand at føre dødsstraffen ud i livet og ekspedere den dømte over i det hinsides. Var forbrydelsen grov nok, kunne diverse blodige og brutale tillægsstraffe som brændemærkning, håndsafhugning, knibning med gloende tænger, radbrækning, piskning samt hjul og stejle inkluderes i dødsstraffen.

Fortællingerne om disse forbrydere, afstraffelserne og henrettelserne af dem samt de redskaber og lokaliteter, der i denne forbindelse blev taget i brug, er emnet for Niels H. Kragh-Nielsens Straffet på livet. Henrettelser i Danmark 1537-1892, der her skal anmeldes. Niels H. Kragh Nielsen er forhenværende bibliotekar og har skrevet flere bøger om Sønderjyllands historie. Allerede i 1984 og 1990 publicerede han desuden i tidsskriftet Skalk artikler om henholdsvis galgens og bøddeløksens rette brug. Det er med andre ord ikke første gang, at forfatteren har beskæftiget sig med de danske henrettelsers kulturhistorie.

Kragh-Nielsen er heller ikke første danske forfatter og historiker, der har taget fat på dette makabre emne. Klassikeren over dem alle er naturligvis Hugo Matthiessens Bøddel og Galgefugl fra 1910. Den er siden udkommet i adskillige oplag. Det er uomtvisteligt, at Matthiessen i sine kildebaserede studier af bødlens og forbryderens dystre tilværelse i middelalderens og renæssancens danske købstæder kastede lys over kultur- og socialhistoriske emner, der ikke tidligere havde haft de danske historikeres interesse. Det hører dog også med til historien om Bøddel og Galgefugl, at Matthiessen stoppede sin undersøgelse omkring Enevældens indførelse og ankomsten af de professionelle tyske skarpretterfamilier i 1600-tallets slutning Hvad der hændte efter denne tid, kom han ikke ind på.

 I 1910 var det desuden blot 18 år siden, at den sidste henrettelse med økse havde fundet sted i Danmark. Det var vaneforbryderen og brandstifteren Jens Nielsen, der i 1892 havde opnået den tvivlsomme ære at blive halshugget i gården i statsfængslet i Horsens. Eftersom dødsstraffen først blev ophævet ved lov i 1933 var der i 1910 fortsat en skarpretter på den danske stats lønningsliste. Det drejede sig om Carl Peter Herman Christensen (1869-1936). Christensen eksekverede ganske vist aldrig en dødsstraf, men beklædte ikke desto mindre skarpretterembedet i årene 1906-1926. I 1910 var henrettelsernes Danmarkshistorie altså langt fra et afsluttet kapitel.

Siden Bøddel og Galgefugl er der naturligvis blevet publiceret adskillige bøger og artikler om ikke blot enkelte forbryderes grumme skæbner, men også Oplysningstidens gavnlige indflydelse på dødsstraffens udvikling og afvikling. Visse grupper af kriminelle, det være sig hekse og letfærdige kvindfolk samt de såkaldte selvmordsmordere, der dræbte for selv at blive dræbt, har også været udgangspunkterne for kildenære og detaljerede studier. Ikke desto mindre er der til dags dato ikke blevet foretaget en samlet undersøgelse af henrettelsernes udvikling, hyppighed og forløb i 1500-1800-tallets Danmark.  Det betyder også, at man som historiker, slægtsforsker eller studerende med interesse for sådanne forhold har været nødsaget til at give sig i kast med et større arkivalsk og metodisk puslespil, når vejen fra forbrydelse og domfældelse til den sidste køretur til galgebakken skulle kortlægges i alle detaljer. Står man med sådanne mangler og videnshuller er der dog fremover god hjælp at hente i Straffet på Livet.

På de første 350 af denne bogs i alt 612 sider følger man i otte velskrevne og veldisponerede kapitler henrettelsernes Danmarkshistorie. Vi starter i kapitel 1 med forbryderne og de straffe, som de kunne idømmes. Dernæst hører vi i kapitel 2 om de dødsdømtes sidste dage op til henrettelsen, mens vi i kapitel 3, der meget passende har fået den dystre overskrift Den sidste dag, kommer helt tæt på selve henrettelsen. I kapitel 4 bliver vi orienteret om afstraffelserne af hærens og flådens folk, mens Kragh-Nielsen i kapitel 5 tegner indsigtsfulde personalhistoriske portrætter af bødlernes og skarpretternes liv og karriereveje. Til kapitel 6 Retterstedet kommer landkort, stednavne og arkæologiske udgravninger i sving, når selve retterstedets anatomi og placering i byrummet og landskabet skal beskrives. I kapitel 7 tager forfatteren fat på de sidste hundrede års henrettelser, der fandt sted i perioden 1791-1892. Ikke mindst fra denne periode haves et væld af gode kilder i form af avisreportager, skillingsviser og enkelte portrætfotografier af de dødsdømte. Dette gør det muligt at komme helt tæt på de repræsentanter fra 1800-tallets pjalteproletariat, der endte deres kummerlige tilværelse under skarpretterens økse. Bogens brødtekst rundes af med kapitel 8 og en præsentation af de spor, som henrettelserne har efterladt sig i sprog, sagn og skønlitteratur.

Den kronologiske afgrænsning er 1537-1892. Slutåret 1892 giver god mening eftersom der efter dette år ikke blev henrettet danskere i fredstid. Under den tyske besættelse 1940-1945 blev 102 danske modstandsfolk henrettet, mens 46 landsforrædere blev henrettet ved skydning 1948-1950. Det er dog en helt anden historie, der ikke indgår i denne bog.

Startåret 1537 kan man til gengæld godt stille spørgsmålstegn ved. Forfatteren anfører selv, at Christian 3. (r. 1534-1559) dette år strammede lovgivningen (s. 11). Men der blev vel også henrettet danskere før 1537? Det vidner både moselig, kalkmalerier og arkivalier om. Set i et større perspektiv giver startåret dog rigtig god mening.  Først og fremmest spiller den protestantiske reformations strenge moralske krav og statsmagtens voksende indflydelse på lovgivningen en vigtigere rolle end tidligere. Disse forhold blev ikke mindst mærkbare med udstedelsen af Danske Lov i 1683. Dertil kommer den øgede brug af papir til dokumentation for retssager, regnskaber, kirkebøger samt skrivelser til og fra lokal- og centraladministrationen. Alt sammen resulterer dette fra og med 1500-tallets midte i langt større og bedre bevarede informationsmængder end tidligere. Tænker man efter, er startåret 1537 altså også velvalgt, selvom forfatteren ikke selv argumenterer nærmere for dette valg. Det er dog en mindre detalje, der bestemt ikke rykker ved bogens overordnede prioriteringer. Er man interesseret i forholdene før 1537 kan det fortsat anbefales at konsultere Bøddel og Galgefugl.

Den opmærksomme læser vil på nuværende tidspunkt måske undre sig over, at de ovenfor præsenterede otte kapitler kun dækker bogens første 350 sider. Dette kan dog forklares med, at Kragh-Nielsen på side 351-545 fremlægger et omfattende register med detaljerede oplysninger samt kilde- og litteraturhenvisninger til ikke blot retskredse, men også til de kendte henrettelser, der knytter sig til den pågældende retskreds. Det være sig ikke blot fra kongeriget Danmark, men også fra de kongerigske enklaver i Slesvig. Her fornægter forfatterens lokalkendskab til de sønderjyske forhold sig ikke. For perioden 1537-1658 indgår desuden oplysninger fra Skåne, Halland og Blekinge.

Man kan således slå op under den enkelte retskreds og finde en liste over de mennesker, der er blevet henrettede her 1537-1892. Hvis der findes kilder og litteratur med relation til den enkelte henrettelse får man også henvisninger til disse.  Hærens og flådens jurisdiktion behandles dernæst i særskilte afsnit efter en lignende model.

Men hvordan kan man som interesseret læser så med fordel drage nytte af de i denne bog trykte registraturer? Et tænkt eksempel kunne være, at man har interesse i at finde oplysninger om Kirsten Jensdatter fra Bjerreby på Tåsinge. Hun blev i 1754 henrettet for barnemord. Vi ved at hun boede i Sunds Herred, så herefter er det blot at slå op i registraturen. I listen over henrettede forbrydere i Sunds Herred på Tåsinge har Kirsten Jensdatter fået nr. H1754. Af Kragh-Nielsens henvisninger vil det nu fremgå, at man kan finde yderligere oplysninger om Kirsten Jensdatter i Bjerreby Kirkebog anno 1754 samt i Tåsinge Årbog 1992 og 2008. Som en ekstra bonus har hver retskreds desuden fået tilknyttet de bevarede oplysninger om rettersteder og landkort samt eventuelle sagn og skillingsviser, der kan fortælle endnu mere om de lokale henrettelser. Alt sammen fører det frem til, at Kragh-Nielsen på side 529 kan fremlægge dokumentation for, at der i den danske konges riger og lande 1537-1892 blev henrettet i alt 2.881 civile og militære personer.

I brugen af disse oplysninger og bogens øvrige leksikale dele skal der naturligvis tages visse forbehold, hvilket forfatteren da også selv gør opmærksom på. Ikke alle relevante kilder fra og med 1537 er i sagens natur blevet bevarede til i dag, så det er bestemt ikke altid, at vi kan komme helt tæt på de dømte. De kronologiske huller og oplysningernes til tider noget summariske karakter indebærer desuden, at vigtige informationer kan være gået tabt undervejs. Endelig medregner undersøgelser som før nævnt ikke forholdene før 1537. Den fuldstændige opgørelse af antallet af udførte danske dødsdomme er der altså næppe tale om. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi med de 2.881 henrettelser kommer endog meget tæt på.

Straffet på Livet leverer altså ikke kun velskrevet kulturhistorie. Man får også serveret et både brugervenligt, nyttigt og overskueligt opslagsværk. Som om der ikke allerede var nok at glædes over, afrundes Straffet på Livet med en fyldestgørende og opdateret litteratur- og kildeliste, hvor der kan hentes endnu flere informationer samt hjælp og inspiration til egne studier.

Der er med Straffet på Livet tale om et på alle måder sagligt, sobert og systematisk studie, der til fulde lever op til Kragh-Nielsens ambition om en klarlægning og kortlægning af de omstændigheder og ritualer, der i 1500-1800-tallet fulgte med en hængning, en halshugning eller et heksebål.

Det fremgår af bogens omslag, at forfatteren har brugt flere årtier på research til bogen. Det er fuldt forståeligt, for der er nemlig tale om et enormt indsamlings- og dokumentationsarbejde, der baserer sig på både trykte og utrykte kilder, kort, fotografier, genstande og arkæologiske udgravninger. Dertil kommer dygtig brug af datidens aviser og skillingeviser samt øjenvidneberetninger og erindringer fra både kendte og ukendte observatører.  Sidst men ikke mindst må det fremhæves, at Kragh-Nielsen har øst af de utallige oplysninger om forbrydere og henrettelser, der kan findes hist og her i de lokal- og amtshistoriske årbøger.  

Én ting er selvfølgelig de overordnede informationer om de 2.881 henrettelser, der fremlægges i bogen. Noget helt andet er de mange kuriøse detaljer, der dukker op under øksen og i galgens skygge. Hvem vidste for eksempel at besværgelsen ”Ama’r” kan relateres til retterstedet på Amager Fælled? Eller at den dødsdømte fynbo Niels Rasmussen Talleruphuus i 1854 ankom til retterstedet rygende på en cigar, som han kastede ned i sin åbne kiste med en bemærkning om, at han ville ryge den færdig senere? For slet ikke at tale om folkemedicinens brug af de halshuggedes og hængtes blod og legemsdele, der helt op i 1880’erne trivedes i bedste velgående?

I dag bliver resultaterne af mange historiske undersøgelser kun publiceret i artikler i udenlandske og (helst) engelsksprogede tidsskrifter. Disse publikationer eksisterer ofte oven i købet kun i en elektronisk version og bag ved en betalingsmur. Disse stærkt beklagelige fakta gør det blot til en endnu mere udsøgt fornøjelse at give sig i kast med Straffet på livet. Denne anmelder har tidligere rost den såkaldte ”Gad-model” og denne bog er ingen undtagelse. Som med flere andre af Gads Forlags historiske udgivelser er der med Straffet på livet tale om flot boghåndværk, fast ryg, god papirkvalitet og knivskarpe illustrationer og kort. Alt i alt vil denne anmelder godt lægge hovedet på blokken (!) og konkludere, at der med Straffet på Livet. Henrettelser i Danmark 1537-1892 er tale om en ny kulturhistorisk klassiker. Læs den eventuelt sammen med Hugo Matthiessens ”Bøddel og Galgefugl” fra 1910. De supplerer nemlig fornemt hinanden.

Historie-online.dk, den 19. juni 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Et barnemord i Thy – en kriminalhistorie fra 1700-tallet
Direktoratet for Kriminalforsorgen 1910-2010
Det sidste skridt