Menu
Forrige artikel Næste artikel

Lokal Historie fra Sydøstjylland 2014

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 162

Af Per Ole Schovsbo

Vejle Amts historiske Samfund blev stiftet i 1905 og ændredes i 2008 til Historisk Samfund for Sydøstjylland og årbogen til Lokal Historie fra Sydøstjylland. Den ydre anledning var at Vejle Amt blev nedlagt ved strukturreformen den 1. januar 2007, mens samfundets dækningsområde stort set forblev uændret. Årbogen 2014 indeholder 12 lokalhistoriske artikler, beretninger fra arkiver og museer samt meddelelser fra samfundet.

Kongehøjene og Jelling har været arkæologisk undersøgt i århundreder, og man har påvist kammergraven (fra 958-59) i Nordhøjen, rækken af bautasten (skibssætning) og spor af flere kirker på det samme sted, hvor den ene har afløst den anden. Jelling by er siden 1930’erne flyttet i respektfuld afstand fra højene, der skulle frilægges, og Nationalmuseet har opført en markant udstillingsbygning, Kongernes Jelling.  Og nu kommer nye undersøgelser, der har påvist en gigantisk rhombefomet palisadeindhegnet plads (fra 968) med trelleborghuse, gravhøje, runestene og en kirke over en kammergrav fra 900-tallet i midten. Rhombens sidelængder er 360 m ! Museumsinspektør Charlotta Lindblom, Vejle Museum, orientere om det seneste nye i Årbogens første artikel: Harald Blåtands palisade i Jelling.

Palisaden er anlagt med samme geometriske præcision, som man finder i ringborgene og den kan kobles sammen med Jelling-dynastiet formentlig i forbindelse med en oprustning mod militære trusler fra syd ligesom ringborgene, broen over Ravning Enge, forstærkningerne af Danevirke og opførelsen af Kovirke sydøst for Hedeby. Palisaden og husene i Jelling forsvinder ligesom ringborgene samtidigt med eller kort tid efter Harald Blåtands død 985-986, slutter Charlotta Lindblom. Anmelderen håber at de nye fund og deres synliggørelse vil kunne kombineres med en rimelig udvikling af Jelling by, selvom Jelling-monumenterne kom på UNESCO’s liste over Verdensarven i 1994.

Arkivar Karsten Merral Sørensen; Fredericia, skriver om Pjedsted sogn i 1600-tallet set fra kirkeregnskaberne. Artiklen gennemgår kirkeregnskaberne som lokalhistoriske kilder fra reformationen, hvor kongen blev leder af den danske kirke i stedet for den katolske pave i Rom. Lokalt blev der som regel udpeget to kirkeværger, der førte tilsyn med hvert sogns kirke, øvrige bygninger, skoler, personale og økonomi og sammen med præsterne førte kirkens regnskab. Men i løbet af 1600-tallet blev kirkeværgernes pligter udvidet til sammen med præsterne også at holde opsyn med menighedens moral, liv og levned. Det gjorde at færre ønskede at blive kirkeværge og de, der var udpeget, kom til at sidde meget længere, end man oprindeligt havde regnet med.

Der er bevaret en regnskabsbog fra Pjedsted middelalderlige kirke ført 1617-1665 hovedsageligt af kirkeværgen Berendt Berendtsen Fahlenkamp, der også var sognets præst. Han var bjergsom og havde en bondegård, liciterede kirkens jorder ud til korndyrkning mod et vist honorar og tog sig af kirkens kassebeholdning. Det blev på et tidspunkt for meget for menigheden og Fahlenkamp mistede sine mange gejstlige ben, men beholdt alligevel embedet. I det følgende fremhæves andre af regnskabernes mange oplysninger om lokale forhold i sognet. De svenske besættelser kan ses i regnskaberne. De blev simpelt hen ikke ført i besættelsesårene. Kirkens vedligeholdelse fylder naturligvis meget ligesom de mange årlige begivenheder i sognet. Konklusionen er, at også støvede kirkeregnskaber kan vise sig at være guldgruber for lokalhistorikere. Den velskrevne artikel afrundes med en nyttig litteraturliste.

Arkivar Bodil Højlund, Børkop, skriver - inspireret af Palle Lauring - om en særlig begivenhed den 4. november 1659 hvor 4500 svenske heste svømmede over Lillebælt mellem Snoghøj og Kongebroen på Fynssiden. Det var naturligvis en episode i Karl Gustav-krigene (1657-60), hvor vi var nær ved at miste hele landet og hovedstaden til svenskerne. Historien afrundes med slaget ved Nyborg 10 dage senere, hvor svenskerne led et eftertrykkeligt nederlag. De historiske beretninger får en ekstra dimension, når man inddrager stederne og lokaliteterne i fortællingen.

Slægtsforskerne Kirsten Fruelund og Per Thornberg samler trådene omkring Rytterfægtningen ved Højen Kro den 8. marts 1864, som er overleveret i flere udgraver: den officielle, den deltagende danske officers, historikerens, pressens m.fl. og så naturligvis den østrigske, der ikke minder ret meget om de danske. Desværre søger slægtsforskerne ikke at sammenligne de forskellige udsagn for at finde en eller flere versioner af handlingsforløbet, der i virkeligheden også berører dragon Niels Kjeldsen, der faldt kort tid før - måske for et østrigsk bagholdsangreb. Men at det var traumatisk at slås med pistoler og skarpe sabler på hesteryg, er man slet ikke i tvivl om efter læsningen af teksterne.

Lokalhistorikeren Erik Voss beskriver de lokale demokratiske foreningers forsøg på at organisere en værdig modstand mod de overgreb på demokratiet som højreregeringerne gennemførte i sidste halvdel af det 19. årh. Baggrunden var Folketingsvalget i 1872, hvor Venstre fik flertal, men da det var kongen der udpegede ministrene, blev den højreorienterede regering siddende. Reaktionerne udeblev ikke. Fra begyndelsen af 1880’erne spredtes de demokratiske foreninger ud i landet og organiserede venstrevælgernes netværk samtidigt med, at højreregeringen indførte en lang række begrænsninger i folkets demokratiske rettigheder, provisoriske finanslove og fx den gigantiske fæstning omkring København. I mere end 20 år forsøgte Venstre med Chresten Berg i spidsen at få indført et flertalsstyre, men det lykkedes først i 1901, hvor Johan Henrik Deuntzer dannede den første parlamentariske regering med støtte fra Venstres I. C. Christensen.

Årbogen bringer herefter et par erindringer der overvejende har lokalhistorisk og slægtshistorisk betydning: Den første er Bente Thorsens 2. del af Nicolaj Nissen Jøkers (1891-1962) erindringer om skoletiden i Dollerup, tiden på Askov, landvæsenselev og elev på forskellige dambrug. Den anden er Elsebeth Juul-Nyholms Erindringer fra Thyregod præstegård, der hovedsageligt fortæller om tre søstres opvækst i 1930’erne og først i 1940’erne i et beskyttet præstegårdsmiljø.

Lokalhistorikeren Mogens Ladegaard skriver i Forbindelsen over grænsen om 1. Verdenskrig og genforeningen i 1920 i et lokalhistorisk perspektiv. Det er kendt stof arrangeret omkring portrætter af lokale sønderjyske personligheder syd for Kongeågrænsen (1864-1920) og deres optegnelser og breve. Især gør kvindernes kamp på hjemmefronten stort indtryk - på grund af deres tunge arbejde og mange bekymringer om soldaternes tyske skæbne i den store krig. Efter krigsafslutningen begyndte sønderjyderne at vejre morgenluft og lærerparret på Assendrup skole flyttede til Bevtoft og deltog sammen med mange andre i den danske agitation inden afstemningen den 10. februar 1920. Anmelderen mener, at deres indsats har fået stor betydning ikke mindst i kongeriget, hvor næsten hvert kirkesogn har rejst en genforeningssten. Ingen andre begivenheder i nyere dansk historie har haft så bred folkelig opbakning både nord og syd for grænsen.

J. M. Lauridsen (1871-1959) har efterladt sig en lille vidunderlig beretning om mødet med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, der forklarer hvordan navneklude skal forstås. Beretningen, der tidligere har været trykt af Historisk Samfund for Ribe Amt, er forsynet med noter af lokalhistorikeren Leif Baun. 

Lars Peter Lund har samlet Skoleminder fra en lille skole i Tågelund der i 1741 var bygget af de Lichtenberg i Horsens, der ejede bl.a. Engelsholm og Randbøldal Papirfabrik. Skolens bygning blev fornyet i 1919 og i den bygning havde forfatteren sin første skoledag i 1938. Beretningen er især af interesse for slægts- og lokalhistorikere.

Jørn Lillemark og Lars Bjørnboe har skrevet noget så udsædvanligt som 90 års historie om en tandlægeklinik i Horsens: Klinikkens Historie/Tandlægerne Boulevardhuset. Artiklen er skrevet i anledning af, at tandlæge Jørn Lillemark i Horsens gik på pension i 2010. Hans klinik blev etableret i 1920 af tandlæge Niels Kristian Haahr, og i de efterfølgende år afløste den ene efter den anden. Spændene er beskrivelsen af den tekniske udvikling og ikke mindst klinikken, der oprindeligt var indrettet som en dagligstue for et berolige patienterne. Tandlægeerhvervet har sine rødder i barberfaget, og da tandlægerne i slutningen af 1800-tallet blev et selvstædnigt erhverv, fulgte barberstolen komplet med nakkestøtte og cigarholder med.

Den sidste artikel, Kampen om Hjørnehuset i Horsens 1996, er skrevet af historikeren Lars Bjørneboe, der fortæller om den lange og seje kamp for at bevare en unik bygning, der var dømt til nedrivning i udkast til lokalplan, der 1995-96 var sendt i offentlig høring. Kampens historie er lærerig og for de fleste bevaringssager i købstæderne og derfor fremlægges den med mange detaljer. Det lykkedes og det oprindelige udkast til lokalplan blev ændret og bygningen reddet.

Resten af årbogen bringer beretninger fra arkiver og mindre museer (samlinger) i årbogens dækningsområde med små veloplagte historier og referat af formandens beretning ved Samfundets årsmøde 2014. Nyhedsbreve og oplysninger om Selskabets arrangementer kan findes på den Selskabets hjemmeside http://www.hsso.dk/ mens der mangler link til købstadsmuseernes hjemmesider og arrangementer.   

Lokalhistorien er nu engang en del af nationens historie og derfor en del af en helhed, der ofte tabes af syne. Anmelderen mener, at årbogen kunne redigeres lidt strammere og fx forsynes med topografiske kort over dækningsområdet med de steder fremhævet, der omtales i artiklerne. Det ville lette overblikket også for de læsere, der ikke har et særligt lokalkendskab.

...

Siden er oprettet 04-11-2014

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Når Gud sender krige…
Københavns Havn 1840 - 1940
Jægersborg Allé i 300 år - en billedkavalkade