Menu
Forrige artikel

Os fra Vangede

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 848

 

Af Finn Aage Jørgensen, eksam. pæd. I historie

Det var forfatteren Dan Turèll, der i 1975 med tekstsamlingen ”Vangede Billeder” placerede Gentofte bydelen Vangede på det litterære Danmarkskort. Begyndelse var gjort i bogen ”Karma Cowboy” fra 1974, der indeholdt en afdeling med de første beretninger om Vangede. I ”Vangede Billeder” fortalte Turèll historier – selvoplevede og undertiden selvopfundne (!) – om barndommens og teenageårenes Vangede i 1950’erne og 1960’erne. Han gav stemme og liv til de mange anonyme (og enkelte kendte) vangedeboere, som han havde kendte eller havde hørt om.

”Vangede Billeder” var en stor og berigende oplevelse for anmelderen, der selv var opvokset i Vangede i samme tidsperiode som Turèll, om end i udkanten af det Vangede, som i forvejen var et udkantsområde (”Gentoftes Harlem”) i velhaverkommunen Gentofte.

”Os fra Vangede beretninger” lægger endnu et vedkommende og farverigt lag under Turèlls historier, men først lidt om Vangedes lokalhistorie. Efter Turèlls bog er der udgivet flere bøger om dette emne, bl.a. ”Vangede – fra bondeland til bysamfund” (1997) af Svend Aage Mørkevig, der også har skrevet en bog om Gentoftes historie. Der er tale om en ret traditionel, men udmærket, lokalhistorisk fremstilling.

De to vigtigste bøger (efter anmelderens vurdering) er imidlertid: ”Vangede lokalhistorie” fra 2005 og ”Os fra Vangede erindringer” fra 2019. Begge er udgivet den glimrende Vangede Avis, den første i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Gentofte kommune og Gentofte Journalen. Anmelderen kan bestemt anbefale den førstnævnte, som rummer en lang række læseværdige artikler (tidligere bragt i Vangede Avis) af forskellige forfattere og illustreret med et udmærket billedmateriale. Her skal der imidlertid være fokus på den anden og ny udkomne bog (november 2019).

”Os fra Vangede” rummer mange af de samme historier om steder, begivenheder, familier og personer som Turèlls bog, men det særlige ved denne bog er, at historierne bliver fortalt af de almindelige vangedeboere (som Turèll fortæller om) med deres egne ord og dermed særlige farve.

Historierne stammer for hovedpartens vedkommende fra Vangede Avis’ første 25 år, mens enkelte ikke har været offentliggjort før. Her er de udvalgt og samlet (undertiden strammet lidt op og kommenteret), og forsynet med et glimrende billedmateriale (både arkivbilleder og personlige fotos). Den ældste af de nitten skribenter Mathilde Augusta Mole er født 1881, og den yngste Anette Sørensen 1948, så deres beretninger dækker – sammen med de aldersmæssigt mellemliggendes – perioden ca. 1890 til ca. 1960.

Spredningen i skribenternes alder og sociale baggrund giver et enestående billede af deres forskellige opvæksts betingelser og disses forandring over tid. De tidmæssige overlap mellem beretningsperioderne giver mulighed for forskellige vinkler på, beskrivelser af og vurderinger af de samme begivenheder, steder, familier og personer. Og den varierende sociale baggrund hos skribenterne bidrager til en dybere indsigt i datidens klassedelte Vangede. Dette sidste er næsten umuligt at opfatte og forstå, når man bevæger sig rundt i dages middelklassedominerede Vangede!

På den måde bliver bogen både et supplement og et korrektiv til Turèlls beskrivelser, som et sted i bogen karakteriseres som delvist ”romantiserende”. Det tager efter anmelderens mening ikke noget fra ”Vangede Billeder”, der jo er et litterært værk, som skaber et næsten mytologisk billede af det ”Vangede”, som var engang., mens ”Os fra Vangede” i stedet lægger et hverdagsrealistisk lag under læsningen af ”Vangede Billeder”, der uddyber og beriger den.

Det har været en spændende og berigende oplevelse for anmelderen at læse ”Os fra Vangede”, når man selv er opvokset i Vangede i tidsperioden 1948 til 1970. Godt nok i udkanten af det Vangede, som dengang i forvejen var et fattigt udkantsområde af velhaverkommunen Gentofte. Når man som anmelderen har boet i ”Den røde by” bestående af rækkehuskvartererne Myrtoften og Moselukket (ibrugtaget 1948) klemt helt ud mod sognegrænserne til Søborg og Buddinge, er det egentligt forbløffende så lidt omtale den får i ”Vangede Billeder og i ”Os fra Vangede”: Vi var også fra Vangede, gik på Mosegårdsskolen og færdedes naturligvis på Bygade, i Nymosen og overalt i Vangede, men vi tog også ”grænsekampene” med Søborg-bisserne og Buddinge-rødderne. Vi var selv historie, og burde måske skrive. Min gode ven fra Myrtoften og fodboldkammerat i B1903 (hvorfor ikke GVI?) Poul Kragelund har allerede begyndt det. På hans hjemmeside: https://poulkragelund.dk/artikler kan man bl.a. læse om ”Den Røde By” i 1950’erne.

[Historie-online.dk, den 14. januar 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Frederik Visbys Århus
Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914 – 1918.
Gladsaxe