Menu
Forrige artikel

Retsreformen 1919

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 528

 

Af Anders Ellegaard. cand. jur.

Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie er en lille forening med knap 700 medlemmer. Selskabet udgiver hvert år et tidsskrift (en bog) med et temaemne og artikler med forskellige emner.   I 2019 er Retsreformen 1919 valgt som tema i anledning af 100-års jubilæet.

Den første temaartikel er skrevet af Jørgen Mikkelsen, ph.d. og seniorforsker ved Rigsarkivet. Emnet er: ”Retsplejeloven og politiets vækst- og reformperiode indtil 2. verdenskrig.” Retsplejeloven af 1916 medførte stor betydning for indretningen af det danske politi. Landet uden for København blev opdelt i 65 kredse under ledelse af en juridisk uddannet politimester. Justitsministeren var den øverste foresatte for politiet. Opdelingen i statsligt og kommunalt politi blev bibeholdt indtil 1938, hvor enhedspolitiet under rigspolitichefen blev etableret. Artiklen gennemgår de vigtigste ændringer i politiet indenfor specialisering, opdelinger, udskillelse med videre. Mange opgaver er i tidens løb overgået til civile myndigheder. (Med varierende succes, anm. bemærkning). - De mange forskellige arkiver gennemgås: Statspolitiets, Rigspolitiets, Politikredsenes og de faglige foreningers. - Flere steder henviser forfatteren til Daisy. Her er ikke tænkt på et kælenavn til en person, men til Rigsarkivets søgemaskine. Læserne kan kun opfordres til at aflægge søgemaskinen et besøg, men pas på: det er vanedannende for nysgerrige og søgende.

Den anden temaartikel er skrevet af cand. mag.erne Tommy P. Christensen og Torben Albret Kristensen. Emnet er: ”Birket – en jurisdiktion på skrump.” Undertitlen er : ”Slægtsforskeren og en overset gruppe arkivalier i retbetjentarkiverne.” Ordet ”retsbetjent” skal her forstås i den gamle betydning: en embedsmand knyttet til en ret, hvilket kunne være som underretsdommer, by- eller herredsfoged eller birkedommer. - Et birk var en lille retskreds med eget birketing, som var adskilt fra et herred med herredsting. Efter Enevældens indførelse i 1660 steg antallet af birker, idet de nye adelige lensgodser fik birkeret. Lensherren fik jurisdiktionsmyndighed på godset, og selv om han ikke selv måtte være dommer, så ansatte og aflønnede han både birkedommer og birkeskriver, så… Domme afsagt i birkeretten kunne appelleres til landsoverretten. Birkeretten er kendt fra 1200-tallet som bylove. Mange ændringer af retsplejen og sammenlægninger af retskredse betød færre og færre birker. Den allersidste enlige rest, Frederiksberg birk, forsvandt i 2007. - Kapitlet gennemgår fire birketyper: Købstadsbirker, Gejstlige birker (forsvandt med Reformationen), Adelige birker (grevskaber og baronier) og Kongelige landbirker (rytterskoler og rytterdistrikter). - Som anført i undertitlen er det birkearkiverne, som er interessante, og der gives gode vejledninger til at finde og søge i dem. En samlet oversigt findes ikke, hvorfor det er noget af et detektivarbejde at finde de rigtige arkivalier. - Artiklen har en omfangsrig liste over arkivregistraturer og anvendt litteratur tillige med bilag om danske birker i 1930, tidligere klostre med birkeret, danske birker i 1653, grevskaber og baronier efter 1670, danske rytterdistrikters birker ca. 1715-75 samt oversigt over retskredsene i Maribo Amt 1660-1919.

Ud over de to temaartikler indeholder bogen følgende artikler:

Adam Lindgreen: ”Over Øresund – eller hvordan en svensk indvandrers slægt kan føres tilbage.” Her gennemgås de svenske arkiver, som forfatteren har brugt til at finde sin tipoldemor, som blev dansk gift, og hendes slægt. Husforhørslister/katekismuslister førtes af præster, som overhørte menigheden i den rette tro. De findes ikke i Danmark.

Steffen Stummann Hansen: ”Stummann – den holstenske arv – Breitenburg, Frederiksborg, Christiansborg, Klampenborg.” Forfatteren følger Friedrich Stummann (1803 – 1878) fra Lohbarbek i Breitenburg til stutteriet i Hillerød, hvortil han blev forsat som soldat. Han forblev i Danmark og arbejdede med heste hele livet ligesom flere af hans efterkommere.

Ole Færch: ”Jørgen Friis, biskop i Viborg 1521-36, en rehabilitering.” Kapitlets første del er en historisk gennemgang af den katolske biskops biografi, hans forhold til kongemagten og hans forhold til Reformationen. Anden del er forfatterens opgør med det sorte eftermæle, som Jørgen Friis har fået efter historikeren Arnold Heises beskrivelse af ham. De enkelte afsnit gør op med: ikke kirkens mand?, ikke i kongens tjeneste?, godsgriskhed, løgnagtighed, manglende regnskabsaflæggelse, fængsling og løsladelse, kvinde- og madglad? - Efter tilbagevisning af Heises påstande om Jørgen Friis og ”frifindelsen” af ham skriver forfatteren til sidst om mulige årsager til Anton Heises antipati.

Ole Degn: ”Militær karriere og høj status.” Forfatteren gennemgår militæret i 1700-tallet og mulighederne for at gøre karriere som soldat. Derefter opregnes og beskrives én af Falch-slægterne i fem generationer begyndende med Jens Christophersen Falck ( -1722). Forfatteren opregner de forskellige arkiver, som han har søgt i og den relevante litteratur.

Erik Nørr: ”Personnavne i den nye Trap Danmark.” I Trap Danmark, 6. udgave, har man ændret kriterierne for hvilke personer, der omtales. I 5. udgave havde personnavnene deres eget bind med ca. 50.000 navne. I 6. udgave er der ifølge forfatterens estimat forventelig over 13.000.

Anden del af bogen er med Tommy P. Christensen som redaktør helliget anmeldelser af i alt 11 bøger med forskellige emner eller biografier. Meget relevant er den første anmeldelse af en bog om slægtsforskning.

Bogen slutter med bestyrelsens beretning, referat fra generalforsamlingen 2019, årsregnskab 2018 og indkaldelse til generalforsamling 2020, samt til sidst et personregister til bogen.

Bogen giver et interessant indblik i arkivarers, slægtsforskeres og historikeres arbejde, metoder og resultater, som ændres og justeres i takt med digitaliseringen af arkiverne.

[Historie-online.dk, den 21. januar 2020]

 

 

  

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Slavernes slægt
Dansk-norske skæbner før og efter 1814
Slægtsforskerens ABC