Menu
Forrige artikel Næste artikel

Royal Castles during the 14th Century

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 238

Af Steen Ivan Hansen

1300-tallet var i Danmark en tid plaget af stor politisk uro med magtkampe og i perioder borgerkrigslignende tilstande. Det kan derfor heller ikke undre, at århundredet er præget af et ganske stort borgbyggeri. For borgen var magtens base og magtens symbol. Museumsinspektør Vivian Etting, som også har skrevet om andre aspekter i dette urolige århundrede (bl. a. en biografi om Dronning Margrethe) har nu gjort de kongelige borge i perioden til emnet for en publikation med titlen ”The royal castles of Denmark during the 14th century”.

Værket er på et ret højt fagligt niveau med flere interessante konklusioner og samtidig på et plan, som kunne gøre det oplagt for almene læsere – velillustreret og overskueligt opbygget. Det er ikke helt uden grund, jeg skriver ”kunne”, for som titlen antyder, er bogen skrevet på engelsk. Det er da også en kendsgerning, at universiteternes og andre forskningsinstitutioners sprog i højere og højere grad er engelsk. Det er da også muligt at der findes en hel del udenlandske borgforskere eller andre interesserede, som har interesse i dette værk. Men jeg tror dog samtidig at rigtigt mange danske læsere afstår fra at læse værket. Det kræver en ganske stor ekstra indsats at læse en faglig bog på engelsk i stedet for dansk. Jeg synes også, at en del nuancer går tabt, når vi skal finde engelske udtryk for slotslen, danehof og alverdens andre begreber. Jeg håber f.eks., at danske læsere kender indskriften på Jelling-stenen i forvejen, for ærligt talt, går der ikke et eller andet tabt, når den læses i følgende engelske oversættelse? Her nøjes vi med afslutningen (den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge, og gjorde danerne kristne):” that Harald, who won the whole of Denmark for himself, and Norway, and made the Danes Christian”.

Et grundigt engelsk resume kunne vel have gjort det...men når dette ikke synes at være tilfældet, så kan man jo håbe på, at værket oversættes til dansk, for det fortjener denne glimrende oversigt over 1300-tallets borganlæg i Danmark.

Etting har sat sig det mål at give en analyse af de store kongelige borge med særligt hensyn til deres funktion og strategiske betydning (og her er det mig, der oversætter tilbage til dansk). Dette er i særdeleshed lykkedes med hensyn til det sidste. Hun forklarer overbevisende, hvor vigtige borgene var med hensyn til at holde kontrol over et område, og man forstår så udmærket, hvorfor lybækkerne fik nedrevet Københavns første borg, og hvorfor Christoffer II måtte love at nedrive sine borge i Nørrejylland undtagen de gamle i Ribe, Kolding og Skanderborg. Den hårde passus i Christoffers håndfæstning var ikke blot befolkningens hævn, fordi de havde skullet være med til at bygge de forhadte tvangsborge. Når man har læst Ettings bog, forstår man det langt bedre: Tænderne blev trukket ud på Christoffer, allerede inden han blev kronet.

Under de stærke konger blev der bygget borge, under de svagere blev de revet ned.

Hun gør det også klart, i hvor høj grad Danmark blev trukket skævt allerede i det 14. århundrede. Det var Øresundsregionen, der var i udvikling, og det var derfor borgene her, der havde størst betydning, og som blev forstærket og udbygget langt mere end i resten af landet. Tankevækkende, at denne udvikling allerede var så langt fremme på denne tid, og selvom kongen fortsat rejste rundt mellem sine slotte, så hovedstaden var, hvor kongen var, er det ikke så mærkeligt, at vi ikke så forfærdeligt meget senere får en egentlig hovedstad, og at den ligger ved Øresund.   Hovedborgene var på denne tid Vordingborg, Helsingborg foruden de lidt fjernere Kalundborg, Ålholm og Kalø. Desuden omtales en række andre interessante borganlæg, f.eks. dokumenterer Etting, at Gurre var langt mere end det lille jagtslot, Valdemar Atterdag var så glad for.

Også borge, som var bygget, eller kom i hænderne på  adelen, kirken og holstenerne omtales – helt tilbage til det lidt gådefulde Bastrup tårn fra 1100-tallet. Først Dronning Margrethe fik sat en stopper for det private borgbyggeri. Endvidere giver bogen et rids over en del vigtig udenlandsk borgarkitektur. Man er velorienteret omkring borgbyggeriet i denne periode ved læsning af Ettings bog.    

Det at beskrive funktionen og endvidere dagliglivet på slottene er straks noget vanskeligere. Vivian Etting gør os dog en hel del klogere ved at påvise, hvor omfattende forborgen til mange af borgene er. Resultaterne af diverse udgravninger på og omkring borgene fremlægges, men fund af glaserede fliser, fingerringe og mønter, er alligevel ikke helt nok til at opfylde dette prisværdige ønske. Livet på en borg omfattede mange mennesker med mange forskellige opgaver, og forholdene var sikkert meget omskiftelige, afhængig af, om der var uro i landet, samt af om kongen ankom med sit store følge, eller om det var stille hverdag. Her kom bønderne vel med deres afgifter, lensmanden løste sine opgaver og kokke og tyende passede deres dont. En beskrivelse af denne art af livet på en kongelig borg lader sig desværre næppe skrive, men Vivian Etting er kommet et stykke af vejen.

I sin konklusion gør hun endvidere op med en del vanetænkning omkring borgenes typologiske udvikling. Den hidtidige opfattelse af en tidsmæssig udvikling fra 1100 og 1200-årenes keeps (barfred) til 1300-tallets udviklede ringmursborge holder ikke stik. Anlægsformerne er blevet anvendt på samme tid, men med forskellig funktion og formål.

Min konklusion er derfor klar: det kan anbefales alle med interesse for den danske historie og selvfølgelig især borghistorie, at læse Ettings værk, men jeg tror, at ikke blot vil værket få flere læsere ved en oversættelse til dansk, det vil faktisk også blive bedre og mere præcist rent sprogligt, hvis det blev oversat til dansk.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536
I vikingernes vide verden
Johann Schiltbergers rejseberetning.