Menu
Forrige artikel

Lokal Historie fra Sydøstjylland 2019

Kategori: Bøger
Visninger: 370

 

Af Per Ole Schovsbo

Den første artikel er skrevet af pensioneret lektor Anders Grosen og handler om den værste ulykke i civil dansk søfarts historie, som er et mørkt kapitel i den skandinaviske udvandring til Amerika. Det tremastede dampskib Norge kom ud af kurs i Atlantens tætte tåge den 28. juni 1904 og løb på et skær vest for Irland nær klippen Rockall. Forskibets bund blev revet op og skibet sank i løbet af kort tid.

Besætningen forsøgte at få så mange passagerer som muligt ned i de alt for få redningsbåde hvoraf flere knustes langs skibssiden. Ved ulykken omkom 600 mennesker, mens 155 overlevede, heriblandt en matros fra Endelave, Karl Mathiasen (1881-1959). Han tog kommandoen over en af bådene og fik reddet 28 fra den visse død i de 90 kolde bølger. Vi følger tragedien gennem Mathiasens egen beretning, som Anders Grosen sætter ind i et fint tidsbillede, der også omfatter en beskrivelse af livet på Endelave, hvor Karl Mathiasen efter nogle års sejlads med DFDS’s skibe slog sig ned som fisker, blev gift og endte sin karriere som kongelig tolder med splitflag.

Forfatteren, journalisten, antropologen og TV-værten Bjørn Andersen fremlægger en længere afhandling på 60 sider om arkæologen Hans Kjær (1873-1932), der var hans morfars storebror.

Hans Kjær var født og opvokset i fattige kår ved Egtved. Hans lyse hoved overbeviste først forældrene siden skolens lærer om, at han skulle læse på universitetet. Sognet støtte ham økonomisk, så han efter latinskolen kunne læse teologi på universitetet i København for at blive sognepræst. Men han var mere interesseret i oldtidsforskning og sprang fra teologien og læste latin og oldtidsgræsk. De to sprog kom nærmest arkæologien, der ikke på det tidspunkt var et selvstændigt fag på universitetet. Efter sine sproglige eksaminer med udmærkelse blev Kjær ansat som museumsassistent af Nationalmuseets direktør Sophus Müller. Til trods for stor flid og skelsættende arkæologiske undersøgelser indenfor landets grænser, måtte Hans Kjær i de følgende år lægge sin forskningsindsats i Det hellige Land. Her lokaliserede han ret hurtigt ruinerne af den bibelske by Shiloh kendt fra Gamle Testamente som byen, hvor Pagtens Ark blev opbevaret af israelitterne. I løbet af flere kampagner til området kunne Hans Kjær fremlægge fornemme arkæologiske resultater, der gav ham international anerkendelse, men også fysisk overanstrengelse og tidlig død i et lille hospital i Jerusalem.  I vore dage er Hans Kjærs danske og bibelske arkæologiske fortjenester stort set glemt i hans fædreland.  

Det er vanskeligt at frigøre sig fra de menneskelige og faglige omkostninger, som det vanskelige arbejdsmiljø på Nationalmuseet førte med sig. Det har også beskæftiget anmelderen i flere omgange bla. i en afhandling om Henry Petersen og Dejbjerg-fundet (Aarbøger 1981).  Men den arkæologiske videnskab var ung, ressourcerne få, arbejdsindsatsen enorm og forskernes ambitioner langt større end deres viden. De ofrede hele deres tilværelse (og familieliv) på den faglige karrieres alter og havde ikke råd til at hjælpe kolleger og røbe nye opdagelser, før de var publiceret.  

Det er med andre ord en fagartikel, der er præget af indignation over kollegernes undertrykkelse af Hans Kjærs indsats og fornemme resultater.  Afhandlingen burde derfor i let forkortet og redigeret form bringes i et arkæologisk tidsskrift eller årbog, der læses af de unge arkæologer, så de kan lære den virkelige Hans Kjær at kende – i stedet for gennem de retoucherede biografier, der fortsat ikke yder Hans Kjær fuld retfærdighed så mange år efter.    

Registrator John Juhler Hansen, Industrimuseet i Horsens, fortæller om Kristian Kirks Telefonfabrikker i Horsens i perioden 1890 til 1971. Det er en velunderbygget beretning, som giver et bredt indblik i arbejdsforholdene i en af de tidlige danske fabrikker i Horsens, der fremstillede elektromekaniske artikler. Fabrikken blev grundlagt 1890 af urmager Emil Møller (1863-1925), der var tilsynshavende for Horsens Telefonselskab og udviklede sig som denne eneste danske telefonfabrik frem til 1908, hvor M.B. Richter oprettede en tilsvarende i København.  I 1917 blev fabrikken opkøbt af overingeniør Kristian Kirk, der var søn af Jysk Telefon Aktieselskabs direktør Gregers Kirk. I de følgende år opkøbtes andre danske telefonfabrikker, der i 1937 samledes under navnet Kristian Kirks Telefonfabrikker A/S. I 1936 medførte den tekniske udvikling af automatcentraler et samarbejde mellem Kristian Kirk og Standard Electric A/S, der havde afdeling i København. Det var også Standard Electric A/S, der i 1972 købte Kristian Kirks telefonfabrikker.

Forfatteren fortæller derudover engageret om medarbejdernes og ledelsens vilkår, samtidigt med at man bliver orienteret om den tekniske og organisatoriske udvikling indenfor og mellem de mange telefonselskaber, der efterhånden fusionerede.

Jacob Hanquist Petersen fortæller om Uldum Mølle. Den første vindmølle fra 1867 var stråtækt. Den blev ramt af lynet i august 1894 og brændte ned til grunden. Heldigvis var den forsikret, så mølleren kunne året efter bygge en ny vindmølle lidt tættere på Uldum. Den var tækket med spån af egetræ, havde fem lofter, var selvkrøjende og havde et vingefang på 22 meter.  Siden blev der bygget en ny gård ved møllen. Allerede 1908 måtte man imidlertid supplere med en petroleumsmotor, der trak sin egen kværn.

Forfatteren fortæller om de skiftende ejere, mølleriets afvikling og møllens omdannelse til grovvaresilo, der ledsagedes af forfald, indtil en kreds af idealister i 1982 købte møllen for at sætte den i stand.  Heldigvis var det muligt at samle de spredte dele igen sammen med den sidste møller, og 1992 kunne møllen åbnes som museum, som til næste år kan fejre 25-års jubilæum.

Historikeren Monika Søltoft fortæller levende om fem jyske kvinders oplevelser under den tyske besættelse efter nederlaget ved Dybbøl og Sønderborg i 1864. Kilderne er kvindernes egne dagbogsoptegnelser og stemningen er dyb sorg over opgivelsen af Dannevirkestillingen samt angst for, hvad de preussiske og østrigske soldater kunne finde på, når de kom sydfra og plyndrede købstæderne og forlangte at blive indkvarteret i på landet. Allerede 18. april var Kolding besat, Vejle blev indtaget 8.marts, og i præstegården i Gauerslund fandt den første indkvartering sted den 18. marts.  Besættelsen var en krænkelse af kvindernes hjem og privatsfære, skiver forfatteren, der fortæller om overgreb, tyverier af fødevarer, udbrud af tyfus og stigende fødevarepriser.  Med fredsaftalen i Wien i november 1864, hvor Danmark måtte afstå hertugdømmerne, var Danmark en amputeret lilleputstat med en desillusioneret befolkning – men fri for besættelsesmagtens soldater i denne omgang.  

Den øvrige del af årbogen bringer nyt fra Bræstrup Hjemstavnsforening, Egtved Lokalhistoriske Arkiv, Egtved Museumsforening, Hjortsvang Museum, mfl. Og så en lille artikel om sprogforskeren Lis Jacobsen fra Sindbjerg (1882-1961) der er kendt for sin forskning af runer, grundlæggelsen af Det danske Sprog- og Litteratur Selskab, og meget mere.  

Årbogens fem hovedartikler bringer med andre ord spændende og veldokumenterede historier fra nyere tid, et tidsafsnit flere kulturhistoriske museer ofte har overladt til lokale frivillige, samlere og fortællere. Heldigvis er der flere effektive og dygtige lokalarkiver, der tager over, men udviklingen i provinsen opleves som et fagligt svigt, fordi museerne er skabt for at bevare og sikre kilderne til nyere tids historie. Selvom museerne er udsat for et meningsløst omprioriteringsbidrag, og selvom de sidste to regeringer ikke har været i stand til at føre relevant kulturpolitik – er nyere tid i provinsen fortsat vigtig, fordi kendskabet til perioden sikrer befolkningens og lokalområdernes hukommelse og identitet.

[Historie-online.dk, den 3. december 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Atlantvolden i Nordjylland
De kaldte os barakunger
De havde deres tid – på sporet af Sønderborgs tidlige industrier