Menu
Forrige artikel

Og det skete i de dage...

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1833

 

Hvert år, når juleevangeliet læses i kirken, præsenteres vi for en af de største romerske kejsere: Augustus. Det var ham, der befalede, at al verden skulle skrives i mandtal. Lidet anende hvad denne befaling ville medføre. Efter årelange restaureringer er kejser Augustus’ mausoleum i Rom nu åbnet for besøgende.

  Mausoleet har i årevis henligget som en ruin uden adgang for besøgende

De fleste kender kejserens navn – og gymnasieelever, der har været gennem det latinske pensum i gymnasiet, erindrer vel kampen med at oversætte hans berømte tekst, der findes på bygningen for ’ara pacis’ – Fredsalteret – der ligger ved Tiberen: ’Res Gestae Divi Augusti’.

Da jeg genså det for mange år siden, kom billederne af nervøse oversættelsessituationer væltende frem. For når vores latinlærerinde kom ind i klassen, var vi lige så nervøse som lektor Blommes elever i ”Det forsømte forår”.

Over for ’ara pacis’ lå i alle årene en tilgroet ruin, hvortil der ikke var adgang. De senere år har vi dog set, at der blev arbejdet på livet løs. Man restaurerede det engang så markante ’Mausoleo di Augusto’. Nu er arbejdet langt om længe forbi, og mausoleet er åbent for besøgende.

Kejser Augustus’ mausoleum er inspireret af flere bygninger. Historikere nævner i denne sammenhæng både Alexander den Stores grav og kong Mausolus’ i Halikarnassos. Der er dog et romersk mausoleum, der er mere nærliggende: Cecilia Metallas der ligger ved Via Appia lidt uden for Rom.

Cecilia Metellas gravmæle ved Via Appia

Ifølge kilderne stod mausoleet færdigt år 28 f.Kr. Og det var en ganske imponerende bygning, der var blevet rejst. Diameteren er 90 meter og højden var 45 meter. I dag har det dog kun en højde på 15 meter.

Der findes rent faktisk en kilde, der fortæller om bygningen. Det er den græske geograf Strabo, som menes at have besøgt Rom år 30 eft.Kr. Han skriver om et fundament af hvidt marmor og hele mausoleet dækket af stedsegrønne træer. På toppen stod der dengang en stor statue af Augustus Cæsar.

(Fra ’Geografica’ 5).

Strabo fortæller også, at der inde i mausoleet var en række bronzetavler, hvorpå man kunne læse den omtalte ’Res Gestae Divi Augusti’.

  Teksten som den står at læse på siden af Ara Pacis

Efter kejser Augustus’ død år 14 eft.Kr. blev hans urne anbragt i mausoleet. De efterfølgende kejsere blev også stedet til hvile i det store mausoleum. Blandt disse var kejser Tiberius (42 f.Kr. – 37 e.Kr.). 

Mønt med kejserportrættet – en del af Romerrigets propaganda

Efterfølgeren var Caligula, der levede fra 12 eft.Kr til 41 eft.Kr. er en af de mærkværdige romerske kejsere. Man kan få ham præsenteret af de vidunderlige engelske historiker, Mary Beard, med dette link: https://www.youtube.com/watch?v=vmvbGw5u4W8

  Efterfølgeren Claudius, der levede fra 10 f.Kr. til 54 e.Kr. er måske mest kendt på grund af tv-serien ”Jeg Claudius” efter Robert Graves’ bøger med Derek Jacobi i hovedrollen. (tv-serien kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=oEeXcJZEATU&list=PLEjWO5ZEvW0eZMUUOJ9lnfdhgrGxp-0Hx) Hans portræt ses på møntet herunder.

Den sidste, der blev stedt til hvile i mausoleet, var Nerva, der levede fra år 30 til år 84. Herefter blev Mausoleet lukket.

 

Som årene gik, og Romerriget skiftede karakter, mistede mausoleet sin betydning. Det blev efterhånden dækket af jord og træer og fik navnet ’Mons Augustus’. Senere blev det, som det andet store mausoleum i Rom ’Castel San ‘Angelo´, omdannet til en fæstning. Oprindeligt var det et mausoleum for kejser Hadrian.

Den italienske diktator Mussolini ville genskabe meget af den romerske storhed. Så befolkningen kunne se, at hans bevægelse var en forlængelse af fortidens stolte Imperium Romanum. Han forlangte derfor, at mausoleet igen kom til ære og værdighed. Det er en af årsagerne til, at man på ’Piazza Augusto Imperiale’ den dag i dag kan se den karakteristiske byggestil på en af de store bygninger, der støder op til mausoleet.

 I Italien har man ikke fjernet Mussolinis navn fra inskriptionerne. Ej heller de fascistiske symboler. Stik modsat Tyskland.

Hverken byen Rom eller den italienske stat kan magte så stor en opgave uden at få støtte. Derfor kunne man også juble, da den italienske telegigant TIM støttede projektet med intet mindre end 10 millioner Euro.

Nu kan man så komme indenfor, når Italien atter åbner op. Noget tyder på, at det sker på nationaldagen den 2. juni.

Det lysner.

Her er et smugkig: https://www.youtube.com/watch?v=R-lTOYYgr1M&t=2s

Og et link til museets 3D animation, der giver tilskueren adskillige muligheder: https://www.mausoleodiaugusto.it/it/

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 28. april 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kunst fra Villa dei Quintilii i Rom
Pompeius og romerske katte
De mange myter om Nero