Menu
Forrige artikel

Om epidemier, vi overvandt

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3338

 

Danmark har været ramt af epidemier før. I 1940’erne og 50’erne var smitteopsporing, mobile testapparater og smitteskam også hverdagskost, mens myndighederne appellerede til samfundssind. Se de historiske film, og hør Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms syn på dem.

Der har raset flere voldsomme epidemier med potentielt dødelige sygdomme i nyere tid: Difteri, tuberkulose og polio (børnelammelse). Kampagnefilm og oplysningsfilm fra årene under og efter 2. verdenskrig giver et indtryk af, hvordan epidemierne blev håndteret, og hvordan det berørte befolkningen.

Det er slående, hvor meget der minder om situationen med COVID-19. Også dengang arbejdede man intensivt med smitteopsporing – omend det var med kartotekskort og drejeskivetelefoner i stedet for digitale databaser og SmitteStop-app. Man tog ud med mobile røntgenapparater på samme måde, som man i dag tager ud med mobile testenheder.

Filmene viser, at smitteskam og smitteskyld også fandtes dengang, fx når en tidligere TB-patient vendte tilbage til sin arbejdsplads. Temaet rummer også en kampagnefilm mod kønssygdomme, hvor tonen er dramatisk og bastant sammenlignet med nutidens kampagner.

Filmcentralen - Danmark på film har netop digitaliseret en række film fra 1940’erne og 50’erne, hvor epidemier med potentielt dødelige sygdomme rasede i Danmark: Difteri, tuberkulose og polio. Den gode nyhed er, at vi overvandt epidemierne dengang, og det giver håb om, at vi klarer den igen.

 

Se filmene her. De fleste er ganske korte oplysnings- og kampagnefilm (og de er gratis at se online) : https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/tema/epidemier-i-danmark

Få den korte version her (4 minutters video) https://www.youtube.com/watch?v=s5mJ0QfqZNc

[Historie-online.dk, den 9. december 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Den store fædrelandskrig
Museumsnumre 76 - Billejern
Alfred Nobel