Af
Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag.,
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Den
amts- og (land-)kommunalreform som i henhold til
anordning af 13. august 1841 trådte i kraft fra
begyndelsen af året 1842 kom - med mindre justeringer
- til at vare til 31. marts 1970, altså godt 128 år.
Ingen havde vel da tænkt sig, at den dybtgående
reform, der trådte i kraft den 1. april 1970, kun
skulle få en levetid på 36 år. “Udviklingen”
ville det imidlertid således, og derfor er det
naturligt, at det skel der sættes ved årsskiftet
2006/07, giver anledning til at skrive historien om
kommunernes saga i den forløbne menneskealder.
Fjends
Kommune i Viborg Amt, beliggende mellem Viborg og
Skive, har her udgivet sin “levnedsbeskrivelse”.
Kommunen blev - efter svære fødselsvanskeligheder -
i 1970 sammenlagt af sognekommunerne Daugbjerg-Mønsted-Smollerup,
Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup, Vridsted-Fly og
Vroue-Resen samt Nørre Borris Sogn af Tårup-Kvols-Nørre
Borris Kommune. Kommunens 11 kirkesogne var alle
beliggende i det gamle Fjends Herred, og udgjorde et
flertal af herredets 18 sogne, så det var ikke
unaturligt at man valgte herredets navn som navn for
den ny kommune. Kommunens administrative centrum blev
stationsbyen Stoholm, beliggende i Feldingbjerg Sogns
allersydligste del, men det vakte ikke ubetinget jubel
i kommunens vestligste dele. I det hele taget har
Fjends Kommunes historie været præget af latente
modsætninger mellem øst og vest, betinget af nærheden
til henholdsvis Viborg og Skive; modsætninger som
igen dukkede op i forbindelse med den nye
kommunalreform, hvor debatten har gået højt om, til
hvilken af de større bykommuner Fjends Kommune skulle
søge hen. Det endte, kan det her afsløres, med at
blive Viborg.
Diskussionerne
om de to kommunalreformer indrammer bogen, der i øvrigt
beskriver Fjends Kommunes historie set fra tre
vinkler: Den politiske, valgene til de ni
kommunalbestyrelser som under ledelse af tre
borgmestre har styret kommunen; den økonomiske,
herunder også i høj grad de økonomiske rammer som
staten gennem årene har afstukket for kommunens
virke; og den servicemæssige, hvor de kommunale
institutioner såsom børnehaver, skoler, idrætsanlæg,
plejehjem, bibliotek, vejnet m.m. følges og beskrives
i enkeltheder.
Bogen
har ikke nogen overordnet “tese”, men er
simpelthen Fjends Kommunes historie i perioden
1970-2006, fortalt i kronologisk fremadskridende form.
Det gør den imidlertid i en velskrevet og letlæselig
form, som ikke mindst må appellere til kommunens egne
indbyggere; men i og med, at bogen trækker de store
linjer i kommunalhistorien op, får den også værdi
ud over Fjends’ kommunegrænser. Den kan således
udmærket anvendes som forbillede for andre
potentielle kommunale historieskrivere - og den får
naturligvis en stor del af sin værdi fordi bogens
forfattere har kunnet trække på viden hos en meget
stor del af de kommunale aktører, som har præget
lokalsamfundet siden 1970. Dette være også nævnt
som en opfordring til andre kommuner til at komme i
gang med historieskrivningen om denne periode mens tid
er, og kilderne stadigvæk flyder.
Det
fremgår af ovenstående, at bogen i sit anlæg er et
stykke administrationshistorie - og ikke
den udtømmende historie om det geografiske område
som i perioden 1970-2006 har udgjort Fjends Kommune.
Men i og med at det offentlige i perioden har haft større
og større berøringsflader til alle sider af
samfundslivet, nærmer den sig stærkt til at være en
dækkende lokalhistorie; man tænker blot på
kommunens rolle i planlægningen af bolig- og
erhvervsområder, støtte til idræts- og kulturlivet,
fritids- og turistaktiviteter etc. etc. Et område,
som også dækkes grundigt ind, er kommunens samspil -
eller til tider modspil - med amtslige og statslige
myndigheder.
En
følge af, at bogen stort set er samtidshistorie, er,
at den har kunnet illustreres med - som det synes -
velvalgte fotografier fra hele perioden. Og trods det
relativt korte åremål bemærkes det, at mens
billederne fra periodens begyndelse er i sort/hvid, er
de fra de seneste år i farver. Bogen er endvidere vel
forsynet med kort, ikke mindst kortskitser til de
forskellige forslag til kommunedannelser, som var inde
i billedet forud for 1970.
Bogen
afrundes med en fortegnelse over borgmestre og
kommunalbestyrelsesmedlemmer, fordelt på
partier/lister såvel som på valgperioder. Og der
afsluttes med et noteapparat, som naturligt nok i høj
grad henviser til kommunearkivet, men også i ret
stort omfang til artikler i Skive Folkeblad og Viborg
Stifts Folkeblad (dette sidste på trods af, at
forfatterne i indledningen til noteapparatet erklærer,
at “af hensyn til noteapparatets omfang har
forfatterne valgt ikke at henvise til avisartikler
...”). Der er nok tale om et udvalg af anvendte
avisartikler - og dette, at det er de to nabobyers
aviser, der skiftevis citeres, viser også at Fjends
Kommune har haft stærke bindinger til både øst og
vest! Til gengæld savner bogen enhver form for
register - og netop i en lokalhistorisk udgivelse som
denne kunne et personregister have været værdifuldt,
ligesom et emne- eller sagregister kunne have lettet
brugen af den grundlæggende kronologiske fremstilling
ved studier at enkelte emner. Delvis kompensation for
de manglende registre fås imidlertid i en ret
detaljeret indholdsfortegnelse.
Sammenfattende
må siges, at det er en god og værdifuld bog, Fjends
Kommune her på falderebet har givet efterkommerne; er
man til det lyriske er det fristende at citere Johs.
V. Jensen: “Henfarne slægter - forglem dem ej! I
arv de gav dig en ædel gave”.