|
Af Lars Kjær,
arkivar, Køge Byhistoriske Arkiv.
Denne
anmeldelsesopgave er lidt usædvanlig, idet min bogpakke
fra anmeldelsesredaktøren i Vejle indeholdt 6 titler.
Det samlede sideantal er på ikke færre end 877 sider.
Selv
Historie-Onlines dedikerede anmeldere er jo bare
mennesker og derfor bliver denne anmeldelse af
tidshensyn (nemlig min) transformeret til en samlet
omtale.
Og omtale er ikke
så tosset igen, når den er så positiv, som jeg har tænkt
mig at være.
Det første fællestræk
jeg fæstede mig ved, var som nævnt ovenfor omfanget af
den viden der her bliver formidlet gennem årbøgerne.
Det er simpelthen imponerende hvad der er overkommet ud
i arkiverne og museerne og i de private hjem. Uden at
have udredt de respektive forfatteres profession, tør
jeg godt vove den påstand, at der her ligger mange
timers ulønnet arbejde samlet. Det kan man så, efter
temperament, henholdsvis glæde sig over eller græde
over.
Det andet fællestræk
disse bøger deler, er at de er jyske. Og det er jo i
sig selv ikke negativt. Men fremmedartet er det, det kan
jeg ikke benægte. Der er årbøger fra steder jeg
aldrig havde hørt om. (Men mon I kender Højelse, Ølsemagle
og Ølby?) Af titlerne havde jeg kun stiftet nærmere
bekendtskab med Vejlebogen. Hvad har denne rejse ind i
det ukendte så budt på af oplevelser?
Jeg kunne have
lyst til at skrive ingen nævnt, ingen glemt. For der er
som sagt meget at komme efter her. Dog kan jeg ikke dy
mig for at fremhæve de artikler jeg selv fandt størst
fornøjelse i.
Hvad en vejviser
fortæller.
Hvaler i Vejle Fjord.
Valgsvindel i Vejle.
Jens Andreas Foged – arkitekt maa. 1890-1959.
Klit og hede i Thy –
mellem benyttelse og beskyttelse.
Om grænser, hegn og skel i
det gamle Thy.
Udpegning af kulturminder i
Nordjyllands Amt.
Bedre Byggeskik i Ars. Hals
Havn.
Det er titler der
i sig selv lige pirrer nysgerrigheden, ikke sandt?
Det leder til et
tredje fællestræk, nemlig den biodiversitet, der
kendetegner populationen. Her findes alt fra den lokale
cykelsmeds erindringer til publicering af kvalificerede
forskningsresultater. Og det funger faktisk ganske godt.
Det er, undskyld mig allegorien, som at blive sluppet løs
i en frugthave og man plukker løs af de allermest modne
frugter. Herligt.
Endelig vil jeg
pege på at det er tiltalende og modigt, at man tør
forpligte sig på at udgive en årbog.
Jeg vil slutte med
en opfordring til at gå på opdagelse i den underskov
af litteratur og forskning, som foreninger, museer og
arkiver landet over producerer med så stor iver og flid
hvert år.
Her er noget for
enhver smag.
|
