BogFeature
Købtadens metamorfose

Købstadens metamorfose. Byplanlægning og byplanudvikling i Århus 1800-1920.

Af Uffe Barsballe Thyssen

Lad det være slået fast med det samme, at der her ikke er tale om en traditionel byhistorie, men en præsentation af nye resultater og, hævdes det, nye metoder på det byhistoriske forskningsfelt. Databaser og tematiske digitale kort er nogle af de redskaber bogen introducerer og anvender i beskrivelsen af byens udvikling. Man sigter højt, og siger lige ud, at målgruppen ikke er de lokalt interesserede, men at der er tale om et bidrag til den faghistoriske udvikling.

Som også bogens titel indikerer, er der ikke tale om en nogen læse-let-bog, men altså en historiefaglig bog for historikere. Her er ikke tale om læsevenlig formidling, men teoretisering, analyse og detailstudier, man skal i en arkæologisk udgravningsrapport for at finde mage til. Den kvadratcentimeteragtige gennemgang af Århus i 1800-tallet skal bl.a. ses som et udslag af, at bogen er et led i den forskning, som går forud for etableringen af et 1900-tals kvarter i Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum.

Udgangspunktet er Århus omkring år 1800. En lille handels- og håndværkerby med godt 4.000 indbyggere centreret om byens torve, såvel socialt som økonomisk. Presset på byens porte blev imidlertid hurtigt for stort, et pres, der modsat tidligere tider, kom indefra. Byen kunne ikke absorbere den befolkningstilvækst, industrialiseringen skabte; en tilvækst der betød at befolkningstallet ved århundredets afslutning var vokset til 50.000

Bogens gennemgående tema er, om denne menneskemasse blot væltede ud over bymuren, eller om der et eller andet sted var en plan bag. En byplan, ikke forstået som en plan over byen, men som en plan med byen.Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit af Jeppe Norskov om byplanlægning og købstadsstyre tager udgangspunkt i den daværende lovgivning og den offentlige sektors udbygning og professionalisering. Udredningen af såvel den århusianske som andre købstæders udvikling på reglementssiden garneres med en række lokale eksempler med udgangspunkt i de århusianske Ø-gader og Marselisborg Gods. Konklusionerne om, hvorvidt Ø-gadernes udseende er et resultat af manglende planlægning og forskelligtrettede interesser, kan naturligvis diskuteres, men et så kuperet terræn vil nok altid give mere eller mindre pudsige gadeforløb. At flere gadeforløb karakteriseres som ganske uheldige, må stå for forfatterens egen regning. Efter anmelders bedste overbevisning er disse gadeforløb at regne for ganske charmerende – niveauforskelle er der ikke meget at gøre ved, selv om det da er træls af og til at skulle cykle op af bakke.

I bogens anden del rækker Jeppe Norskov stafetten videre til Jens Toftgaard Jensen, der bevæbnet med computer, databaseprogrammer og digitale kort kaster sig over byudviklingen i Århus 1800-1880. Med udgangspunkt i brandtaksationer, skattelister og folketællinger drives læseren rundt i Århus midtbys gader og stræder. Og det i så detaljeret og indforstået grad, at skal afsnittet give den mindste mening, er et indgående kendskab til Århus’ geografi et absolut krav. Kortene i bogen er desværre angivet uden gadenavn, mens teksten forklarer om gader og torve, uden at læseren har en chance for at vide, hvor vi befinder os på kortet – altså med mindre man har færdedes i området hele livet. Efter på side 90 at have givet op over for at følge med på det indre landkort, og i afmagt over at mangle et rigtigt bykort, kastede bogen fra mig, landede bogen til alt held således, at der på bogens indvendige omslag åbenbarede sig to kort over Århus anno 1801 og 1880 inklusive gadenavne. Læsningen kunne herefter genoptages, men en bemærkning om, hvor kort med gadenavne kunne findes i bogen havde været rigtig rart; eller endnu bedre: slet og ret påført kortene i selve bogen gadenavne, så en evindelig bladren frem og tilbage kunne undgås.

Jens Toftgaard Jensen slutter sit afsnit af med en redegørelse for tilvandringen til industribyen omkring 1880. At det kan konkluderes, at migrationen i 1880’erne, som i de tidligere år, var et vigtigt aktiv, kan ikke overraske nogen, befolkningstilvæksten taget i betragtning. Det bemærkelsesværdige i afsnittet er, at forfatteren tager højde for den særegne situation i Hertugdømmerne i 1864 og dens indflydelse på bl.a. indvandringen. Det ses ellers alt for ofte, at man for tiden 1864-1920 helt vælger at overse Slesvig-Holsten som en del af den danske historie.

Del tre, om industriens lokalisering af Jeppe Norskov, når efter nogen teoretisering og begrebsafklaring frem til gennemgangen af industrien i Århus. For eftertiden er det ikke overraskende Centralbaneværkstedet, Frichs fabrikker og Aarhus Oliefabrik, der rager op i fremstillingen og senere også Otto Mønsteds Margarinefabrik. Afsnittes konklusion bliver, at havnen og jernbanen var helt central for byens industriudvikling, hvilket umiddelbart virker som et klassisk eksempel på en bys udvikling, men at et forsøg på at indplacere Århus’ bystrukturudvikling ikke lader sig gøre ud fra de eksisterende teorier. Som så ofte set før må teorierne kombineres for at kunne favne praksis.

Bogen slår sig op på nye metoder og tilgange i forståelsen af forandringen af byens rumlige strukturer og vægter bl.a., hvordan den elektroniske visualisering i højere grad end ord kan kortlægge skiftende mønstre i beboelse, erhverv osv. Netop den sidste pointe kommer bogen paradoksalt nok selv til at blive det bedste eksempel på. De 80 sider i bogens anden del om byudviklingen i Århus er ofte meget tung læsning, men heldigvis er de mange ord suppleret med kort og figurer, der langt hen af vejen overflødiggør de detaljerede beskrivelser.

Med hensyn til, om der her er tale om nye metoder, synes det at være rimeligt at rejse spørgsmålet om her ikke blot er tale om ny teknologi. Om der slet og ret ikke blot er tale om, at blyant og papir er erstattet af elektroniske programmer og geografiske informationssystemer. Historikere har til alle tider indsamlet massedata og forsøgt at fremstille skriftligt og visuelt og uddrage konklusionerne heraf.

Det ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at der her foreligger et endog meget grundigt værk om byudviklingen i Århus i 1800-tallet. Et arbejde, der naturligt vil blive skelet til, ikke blot når Den Gamle By realiserer sin 1900-tals købstad, men også når andre århushistorikere skal have bygeografiens detaljer på plads.