Begravelse

Den sidste oplysning du finder i slægtsforskningen om dine aner vil normalt være den indførsel i kirkebogen, som oplyser, at de er døde og begravet 

Livets sidste fest var meget vigtig for både borgere og bønder, for det var jo her, at eftermælet blev grundlagt. "En begravelse efter sognets skik" hørte til de ting, som mange aftægtsfolk sørge for at sikre sig, når de overlod hus eller gård til yngre kræfter.

For at finde frem til oplysninger om dine aners begravelse skal du kende

• Den afdødes navn og bopæl, (sognet hvor vedkommende døde)

Som regel vil du ved dødsindførslen få oplysninger om det fulde navn, alder, dødssted og dato, begravelsesdag og sted, samt i nyere tid: ægteskabelige forhold og forældre/fødested. 

Men der kan være meget mere at finde frem til. Skifteprotokollerne, som findes i landsarkiverne kan give oplysninger om dødsboet, dets indhold og om arvingerne. Hvis din ane kom af dage på en usædvanlig måde, fx ved en ulykke eller ved selvmord, vil politirapport (eller fogedrapport) normalt give mange flere oplysninger om den tid, der gik forud for dødsfaldet. Det gælder ikke mindst ved selvmord i ældre tid. Da var det vigtigt at få afklaret, om den afdøde havde været i en mental tilstand, som gjorde det muligt at få dispensation fra amtet, så han eller hun kunne blive begravet på kirkegården - selvom der var tale om selvmord. Sager om selvmord, ulykker m.m. er almindeligt tilgængelige, når de er 75 år gamle.

Måske var dine aner fine folk, som blev begravet inde i kirken?  Begravelser inde i kirkerne blev forbudt i 1805, men før den tid kan du være heldig at finde gravskødeprotokoller, som fortæller mere om, hvem der lå i det pågældende gravsted. Der kan også være gravskøder for begravelserne ude på kirkegården. 

Gravskødeprotokollerne findes i pastoratsarkiverne på landsarkiverne.
De kommunale begravelsesvæsners protokoller vil du normalt finde på det stadsarkiv, som dækker den pågældende kommune. Her kan du finde yderligere oplysninger om dødsfaldet, fx dødsårsag, om begravelsen foregik i stilhed, samt oplysninger om den afdødes fødested og bopæl. 

Fx i København som har mange kirkesogne, kan begravelsesvæsnets protokoller på Københavns Stadsarkiv være en god indgang til oplysninger om en ane. Man skal kende vedkommendes navn og vide hvornår dødsfaldet er sket. Den afdøde skal naturligvis også være begravet på en kirkegård, som hører til kommunen.