|
|
|
|
|
I din slægtsforskning vil du som
regel finde mange gode oplysninger i forbindelse med anernes bryllup.
|
|
|
|
Bryllup
Når anerne blev gift, finder du
oplysninger om deres vielse og identitet.
De grundlæggende oplysninger om en kirkeligt
ægteskab finder du i kirkebogen for det sogn, hvor
ægteskabet er indgået. For at finde oplysninger i en
kirkebog skal du kende navnet på det sogn, hvor begivenheden
du interesserer dig for, er sket. Du får oplysning om:
-
brudeparrets navne, bopæl, (navn på
fader/forældre)
-
forlovernes navne og bopæl
-
i ældre tid: vaccinationsdato og navn
på den, der vaccinerede
Forloverne vil normalt være mænd af den
nærmeste familie. Som regel fædre, farbrødre, brødre,
svogere m.m. til parret. Husbonden eller en anden med kendskab
til brudeparret kunne også optræde som forlover. Forloverens
havde som ansvar at indestå for, at den af parterne han var
forlover for, ikke var gift eller forlovet med andre. Derfor
er det vigtigt at skrive alt hvad du finder, ordret op
Borgerlig vielse blev indført da Grundloven
gav religionsfrihed. Men først i 1851 mødte et par op på
Københavns rådhus til landets første borgerlige
vielse.
Skræddersvend Christen Christensen og jomfru
Christine Marie Bruun var blevet
mormoner, og foretrak derfor denne form. Fra 1923 var det
også muligt for folkekirkemedlemmer at foretrække borgerlig
vielse. Borgerlige vielsesprotokoller findes i
sognefogedernes/kommunernes arkiver og skal afleveres til
landsarkiverne. Før 1919 findes borgerlig vielse som
tinglysning i retsbetjentens skøde– og panteprotokol,
notarialprotokol eller i en særlig protokol for borgerligt
ægteskab. Mellem 1919 og 1923 findes de i politimesterens
arkiv.
I nogle tilfælde kan lysningsprotokollerne, som findes i
pastoratsarkiverne, supplere vielsesindførslerne i
kirkebøgerne. Måske er
der også ”offerbøger” eller lignende, som kan vise, hvad
præsten fik som vederlag for handlingen?
|
|
|