Dagens senere historie

De første år blev kvindedagen ikke markeret på "selve dagen", den 8. marts. For på samme måde som med de første maj-demonstrationer henlagde man aktiviteterne til en søndag, hvor flere havde lettere ved at deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag - som var 8. marts, og herefter holdt man fast ved denne dato. Imidlertid blev kvindelig valgret gennemført i Danmark i 1915, og dagen fik efterhånden et bredere indhold.

Fascisme gav kvinder dårligere vilkår
Ved fascismens fremmarch i 1930’erne blev mange af de forhold, kvinderne havde fået bedret, sat tilbage, og kampdagen blev forbudt i de lande, hvor fascisme og nazisme herskede. Traditionen blev imidlertid genoptaget inden krigens afslutning på et møde i London i 1945 og mobiliserede året efter modstandskvinder på initiativ fra Frankrig.  Men den kolde krig fik også en neddæmpende  betydning for den internationale kampdag for kvinder.

Nyt liv til 8. marts
Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget og i FNs kvindeår i 1975 blev 8. marts officielt ’udnævnt’ til at være kvindernes internationale kampdag.
I årenes løb har fokus for kampdagens temaer flyttet sig fra kamp for stemmeret og bedre forhold for arbejderkvinderne i industrien til kamp for kvinders lige adgang til uddannelserne og for reel ligeløn og medindflydelse i samfundslivet på alle niveauer. I de senere år er 8. marts også brugt til at udbrede gensidig kendskab til kvindekulturer i forskellige dele af verden med forskellige traditioner for kvinders liv og virke.