Brudens dragt og pynt

Hvide kjoler har været kendt siden 1100-tallet. Men almuebruden havde sort kjole, som ved alle andre højtider. Det var ikke ualmindeligt, at den sorte kjole en kvinde fik til sit bryllup skulle holde resten af livet

Nutidens hvide brudekjole har sit udspring i moderne efter den franske revolution. Hvidt blev modefarve, også til brude. Men hvidt var "de fines", borgerskabets, bryllupsfarve. Rigtigt udbredt bliver den hvide kjole ikke før omkring 1.verdenskrig.
Sløret og myrtekransen tog man derimod til sig, og brugte dem sammen med den almindelige, sorte brudekjole

Bjergtagelse og glimmerpynt
Før sløret kom på mode brugte man på landet forskellige former for hovedtøjer. De bestod især af (røde) bånd, "guld"pynt og forskelligt glimmer. Hovedtøjerne er i familie med den overlæssede hovedpynt som renæssancens overklassebrude helst skulle have. Men stadsen var ikke kun til pynt. Heller ikke for almuebrudene. Glimmer og rødt beskyttede ifølge folketroen mod at blive bjergtaget, - dvs. røvet af overnaturlige folk der boede i højene. Risikoen for bjergtagelse var særlig stor på bryllupsdagen. Kvinden var i en overgangssituation. Midt mellem at være gift og gift, og mellem at tilhøre sin fars og sin mands familie.

Slør og buket
I dag tolkes brudesløret som jomfrusymbol. Oprindeligt er det den gifte -eller ikke-jomfruelige- kvinde, der dækker håret. I middelalderen med et lin, senere med huer, kapper, hatte etc. Jomfruen har derimod haft det "åbne" udækkede hår, og pynten i form af krone eller blomsterkrans. Sammenblandingen mellem de to symboler er ikke særlig gammel. Den stammer fra Frankrig, fra slutningen af 1700-tallet. Datidens antikbegejstrede modeinteresserede bestræbte sig på at ligne græske gudinder ved hjælp af slør og myrtekrans om hovedet.
Myrten bruges måske fordi det er den græske kærlighedsgudindes blomst. En anden forklaring kan være, at myrten brugtes som svangerskabs- og abortfremkaldende middel. Som gift behøvede man ikke denne "asistance", -myrten kunne klippes i stykker til pynt.
Brudebuketten er også et relativt nyt fænomen, - den "stammer" fra den brystbuket, som gommen begyndte at bære i 1700-tallets Frankrig.