|
|
|
|
|
|
|
|
Skillingsvise-forsiden
viser angiveligt "Et bryllup på landet" - men
på daværende tidspunkt var hvid brudekjole endnu ikke
almindeligt på landet. (Dansk Folkemindesamling)
|
|
|
|
Brudens
dragt og pynt
Hvide kjoler har været kendt siden
1100-tallet. Men almuebruden havde sort kjole, som ved alle
andre højtider. Det var ikke ualmindeligt, at den sorte kjole
en kvinde fik til sit bryllup skulle holde resten af livet
Nutidens hvide brudekjole har sit udspring i
moderne efter den franske revolution. Hvidt blev modefarve,
også til brude. Men hvidt var "de fines",
borgerskabets, bryllupsfarve. Rigtigt udbredt bliver den hvide
kjole ikke før omkring 1.verdenskrig.
Sløret og myrtekransen tog man derimod til sig, og brugte dem
sammen med den almindelige, sorte brudekjole
Bjergtagelse og glimmerpynt
Før sløret kom på mode brugte man på landet forskellige
former for hovedtøjer. De bestod især af (røde) bånd,
"guld"pynt og forskelligt glimmer. Hovedtøjerne er
i familie med den overlæssede hovedpynt som renæssancens
overklassebrude helst skulle have. Men stadsen var ikke kun
til pynt. Heller ikke for almuebrudene. Glimmer og rødt
beskyttede ifølge folketroen mod at blive bjergtaget, - dvs.
røvet af overnaturlige folk der boede i højene. Risikoen for
bjergtagelse var særlig stor på bryllupsdagen. Kvinden var i
en overgangssituation. Midt mellem at være gift og gift, og
mellem at tilhøre sin fars og sin mands familie.
Slør og buket
I dag tolkes brudesløret som jomfrusymbol. Oprindeligt er det
den gifte -eller ikke-jomfruelige- kvinde, der dækker håret.
I middelalderen med et lin, senere med huer, kapper, hatte
etc. Jomfruen har derimod haft det "åbne" udækkede
hår, og pynten i form af krone eller blomsterkrans.
Sammenblandingen mellem de to symboler er ikke særlig gammel.
Den stammer fra Frankrig, fra slutningen af 1700-tallet.
Datidens antikbegejstrede modeinteresserede bestræbte sig på at
ligne græske gudinder ved hjælp af slør og myrtekrans om
hovedet.
Myrten bruges måske fordi det er den græske
kærlighedsgudindes blomst. En anden forklaring kan være, at
myrten brugtes som svangerskabs- og abortfremkaldende middel.
Som gift behøvede man ikke denne "asistance",
-myrten kunne klippes i stykker til pynt.
Brudebuketten er også et relativt nyt fænomen, - den "stammer"
fra den brystbuket, som gommen begyndte at bære i
1700-tallets Frankrig.
|
|
|