|
|
|
|
|
|
|
|
Det gyldne
dåbssæt (Foto: Rosenborg)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
De små
sølvæsker med navlestrenge. I den store findes
Frederik den Tredies sejrsskjorte (Foto: Rosenborg)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
J. C.
Lilies vugge til Frederik den Sjettes børn (Foto:
Rosenborg)
|
Klenodier
fra Rosenborg
Rosenborg Slot er stedet, hvor mange af de
kongelige dåbsklenodier bliver opbevaret
Siden Frederik den Fjerdes dåb i 1671 har
Rosenborgs gyldne dåbssæt været i anvendelse ved de
kongelige børns dåb. Tidligere, fx i 1700 og 1800-tallet,
var det ikke ualmindeligt, at der i en husstand fandtes udstyr
særligt til brug ved hjemmedåb. Det kongelige dåbssæt
består af kande, fad og lysestager.
I ca. 100 år fik de børn, der blev døbt med sættet deres
navne graveret ind i fadet. Pladsen blev efterhånden trang,
også selvom der blev lavet en lille plade til formålet.
Frederik den Sjettes datter Louise, som døbtes i 1795, var
den sidste der fik sit navn indgraveret.
Et andet, og måske mere usædvanligt
"fødselsklenodie" er de små sølvæsker, som
rummer tørrede navlestrenge fra Frederik den Tredies børn.
En lidt støtte æske rummer kongens egen sejrsskjorte. På
hans tid var det en almindelig tro, at den tørrede
navlestreng kunne stødes til pulver og fx blandes op med vin
som medicin. Man mente bl.a. at midlet kunne hjælpe imod
kramper. Tanken bag denne tro var måske, at noget af den
kraft, som havde næret barnet i fosterstadiet, stadig fandtes
i navlestrengen?
Den smukke "tronseng" er tegnet af
J. C. Lillie til Frederik den Sjettes og dronning Maries
børn. Under enevælden - dvs. frem til den første grundlov -
var det sædvanligt, at nyfødte prinser og prinsesser blev
døbt ganske kort tid efter deres fødsel, og gav deres
første "audiens" til dåbsgæsterne, liggende i en
rigt udstyret paradevugge.
|
|
|