|
|
|
|
|
|
|
|
Sonora
Louise Smart
gift Dodd
|
|
|
|
Kvinden,
der opfandt Fars Dag
Ophavskvinden til Fars Dag,
Sonora Louise Smart var født den 18. februar 1882 i Jenny Lind, i staten
Arkansas.
Hendes forældre Ellen Billingsley og William J. Smart var
blevet gift i 1880, og to år senere kom Sonora til
verden som den ældste - og eneste pige - i en større børneflok.
Willian var farmer og veteran fra den amerikanske borgerkrig,
hvor han havde været
indrulleret i The First Arkansas Light Artillery i Fort Smith
og kæmpet i slaget ved Pea Ridge i 1862.
Familien bosatte sig i nærheden af Spokane i Washington og Sonora fik
med tiden 5 yngre brødre: Charles, Henry, George, Marshall og Thomas. I
forbindelse med den sjette og sidste fødsel i 1898 døde Ellen Smart, og efterlod sin mand med en børneflok i alderen
16 til 3 år, samt den lille nye. Derefter var det faderen, der passede
både børnene - og den lille farm.
William døde først i 1919, og kom således til at opleve
starten på dét der skulle blive til Fars Dag. Sonora oplevede, at
hendes dag for fædre blev gjort til officiel amerikansk
helligdag, hun døde den 22. marts 1978, i den høje alder af 96 år.
|
|
|