Heksenes påske

Tidligere forbandt man heksene med påske. Navnlig til skærtorsdag mente man at de var aktive.

I bondesamfundet mente man, at heksene var særligt aktive aftenen før Skærtorsdag. Dagen kaldtes St. Skadeaften, og man mente, at heksene samledes i følge med skaderne, for at drage til Bloksbjerg i Harzen eller Troms Kirke i Norge for at holde heksemøde. 

Godt at ståle
Til heksemødet blev skaderne lagt på ryggen og heksene drak af deres gump. På Sankt Skadeaften måtte man sørge for at fjerne alle de redskaber, der kunne bruges som transportmidler for heksene. Fx grisler og rager til de udendørs bageovne. Hvis en heks fløj afsted på sådan én, ville man få dårligt brød året igennem. Det var også godt at "ståle", fx ved at sætte sin le i sædbunken eller lignende, sådan at de hekse, der svirrede omkring, ikke skulle gøre skade her.

Afsløret af hønnike-æg
Skærtorsdag var heksene hjemme igen, og gik i kirke som ordentlige folk. Hvis man ville se, hvem i landsbyen, der var hekse, så havde man muligheden, hvis man på skærtorsdag havde et hønnikeæg i lommen, når man var til gudstjeneste. Et hønnikeæg er det første æg, som en høne lægger. Med dét i lommen ville man se de af byens kvinder, der var hekse, sidde med forskelligt husgeråd på hovedet, fx stegepander, gryder, spande etc. Man måtte imidlertid ikke selv tage ægget med, for man skulle være uvidende om, at man havde det med.