Menu
Næste artikel

Lokalhistorisk foreningsarbejde i Danmark

Kategori: Artikler
Visninger: 771

En beretning om det lokalhistoriske foreningsarbejde i Danmark

Nye ansigter i det lokalhistoriske foreningsarbejde giver positive forventninger til fremtiden. Bl.a. HCA-år og hvidbog er på bedding.

Ved Dansk Lokalhistorisk Forenings 36. årsmøde den 5. april, som traditionen tro blev afholdt på Hornstrup Centret ved Vejle, aflagde formanden, Erik Helmer Pedersen beretning om virksomheden i det forløbne år. Han udtrykte her sin glæde over at se flere nye ansigter blandt de fremmødte og så det som et udtryk for, at man er ved at genopdage betydningen af at kæde foreningsarbejdet sammen i en landsdækkende helhed.

Lokalhistorikere led i mange sammenhænge
Det faldt i god tråd med landssamenslutningens erklærede målsætning om at få de enkelte medlemsforeninger til at se sig selv som led i en større sammenhæng. Efter formandens opfattelse deler foreningsarbejdet inden for lokalhistorien sig op i to områder, den normale indadvendte virksomhed, hvor man nærmest arbejder som en art borgerforening, og de udadvendte aktiviteter, hvor man ud fra historisk-faglige overvejelser prøver på at få kortlagt områdets historie og vel at mærke i en større sammenhæng end den snævert kommunale.

Ny vægt på "grænseoverskridende" samarbejder
Grænserne for foreningsarbejdet er som oftest kalkeret over et kort over kommunens eller sognets område, og de falder kun i de færreste tilfælde sammen med egnens historiske udviklingslinjer. I konsekvens af disse overvejelser har Dansk Lokalhistorisk Forening, DLF, i de senere år forsøgt at få medlemsforeningerne til at lægge større vægt på de udadvendte, grænseoverskridende aktiviteter. Derfor har man i samarbejde med de lokale foreninger inden for de gamle amtsområder søgt at få afholdt regionale møder, hvor de repræsenterede foreninger orienterer hinanden om igangværende og planlagte aktiviteter. Desuden har man søgt at finde frem til større projekter, hvor man på fælles basis prøver på at få sat en udforskning med tilhørende formidling af resultaterne i gang. I Sorø amt vil man f. eks. kortlægge sognesparekassernes historie, da de jo spiller en væsentlig rolle i områdets økonomisk-sociale udvikling, og i det nuværende Århus amt har tre amtssamfund drøftet muligheden af at udvikle et tema omkring flytninger og vandringer eller folk under opbrud i Østjylland. Forudsætningen for, at et sådant arbejde kan lykkes, er jo at man finder frem til et kildemateriale, som tillader en bred tilgang til arbejdet. Alle historisk interesserede skal kunne få en opgave, som svarer til ens forudsætninger og arbejdsmuligheder. DLF håber meget, at de regionale møder bliver en integrerende del af det lokalhistoriske foreningsarbejde.

HCA-projektet
Et lignende fællesprojekt er DLFs forslag om at gøre H. C. Andersens 200-årsdag i 2005 til et lokalhistorisk anliggende. Kort fortalt vil man opfordre medlemsforeningerne til at rekonstruere lokalområdets møde med den meget mobile digter, hvad enten han faktisk aflagde området et besøg, eller man på anden måde blev påvirket af den moderniseringsbølge af europæisk oprindelse, digteren og kulturpersonligheden H. C. Andersen om nogen stod som udtryk for. Hvis ideen slår an, vil man fremlægge resultaterne af dette arbejde ved DLFs årsmøde i Odense den 2. april 2005.

Hvidbog om lokalhistorisk arbejde
DLF har også søsat et hvidbogsprojekt, hvor man med de lokalhistoriske foreninger som udgangspunkt prøver på at få beskrevet den aktuelle situation for det lokalhistoriske arbejde i foreninger, lokalarkiver og kulturhistoriske museer. Fyn er her udvalgt som et forsøgsområde. Formanden lagde i sin beretning ikke skjul på, at der opstået nogle indkøringsvanskeligheder, men udtrykte samtidig sin forventning om, at de kunne overvindes. En del af problemerne hænger sammen med, at en lokal forening ofte savner kræfter til at engagere sig i udadvendte aktiviteter, når først hverdagens krav skal tilgodeses. Det var imidlertid en stor opmuntring i arbejdet, at DLFs samarbejdspartnere på det nationale plan, Sammenslutningen af Lokalarkiver, SLA og Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, DKM, begge har støttet ideen.

Konsulenthjælp fra DLF
Sikringen af vor kulturarv er ligeledes en aktivitetet, DLF i de senere år har valgt at lægge mere vægt på. Sammen med SLA udpeger man den lokalhistoriske repræsentation i amternes kulturmiljøråd, og det er da DLFs store ønske at få skabt en direkte forbindelse mellem det regionale kulturmiljøråd og de lokalhistoriske foreninger i området. Formålet er på længere sigt at få skabt en lokal opinion om kulturarvens rette forvaltning og sikring, og her den enkelte forening efter DLFs opfattelse en helt  central opgave
Midt i disse aktiviteter glemmer DLF dog ikke på nogen måde at varetage de normale serviceopgaver over for medlemsforeningerne, understregede Erik Helmer Pedersen. DLF yder således konsulenthjælp til udformningen af trykegnede manuskripter og til løsning af rent foreningstekniske problemer. Desuden kan der i et vist omfang bevilges økonomisk støtte til at udgive lokalhistoriske bøger og tidsskrifter. I snævert samarbejde med SLA udgives kvartalsskriftet Journalen med museums- og arkivleder Harriet Hansen, Middelfart, som redaktør.

Erik Helmer Pedersen rundede sin formandsberetning af med at fastslå, at selv om den lokalhistoriske interesse på sine steder ikke er, hvad den har været, er der dog glædeligvis tegn i sol og måne på, at yngre som ældre medborgere er i færd med at genopdage betydningen af at være solidt rodfæstet i sin historiske selvforståelse. En rejse ud i den globale fremtid fordrer et veldefineret udgangspunkt. Der skal være noget at vende tilbage til, når rejsen er endt.

Næste artikel
Se relaterede artikler
De ældste træsko
En jordemoders historie
Ødekirker