Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 19: Antwerpen

Kategori: Artikler
Visninger: 220

 

Belgien er et sammensat land. To sprog og to kulturer – den fransktalende vallonske del og den nordlige flamske del. Landet er tæt befolket, omkring 340 mennesker pr. kvadratkilometer, mens vi herhjemme i Danmark kan glæde os over kun at være 126 pr. kvadratkilometer. Det med tæt befolkning er ikke noget nyt fænomen. Tværtimod har Nederlandene – i dag Belgien og Holland - længe haft en talrig befolkning og det var her, at den urbane udvikling i Nordeuropa tog fart i slutningen af middelalderen. De gamle byer i området er derfor et skatkammer af historiske bygninger og anlæg, for så vidt krige – deriblandt to verdenskrige – og nybyggeri ikke har ødelagt senmiddelalderens og renæssancens bystruktur og byggerier.

Hvorfor blev det netop her der tidligt udviklede sig rige bysamfund? Hvorfor ikke i Danmark eller Sverige? Det er ikke let at give et enkelt svar på det spørgsmål, men en del faktorer betingede en gunstig udvikling af bysamfund heriblandt høj befolkningstæthed, men fødevareproduktion, et vist mål af frihed samt håndværk, handel og søfart spiller også ind. Mht. det sidste var gode havneforhold og strategisk placering vigtig. Her var og er Nederlandene gunstigt placeret ved de store floder og med adgang til havet og søvejen mellem øst og vest. Ved hjælp af systemer af kanaler kunne varer og råstoffer billigt og relativt hurtigt transporteres rundt i Nederlandene på et tidspunkt, da landevejstransport var uhyre besværlig og langsom i andre dele af Europa.

En af de byer, der dukkede op på tavlen over handelsmetropoler i Nordeuropa, var Antwerpen eller på fransk Anvers ved floden Schelde. Byen fik sine handelsprivilegier i 1291 og voksede støt. Da købstaden Brügge på grund af tilsanding af sin havn mistede en stor del af sin handel overtog Antwerpen rollen som førende søkøbstad i Flandern.

Antwerpen har som handelsby formået at beholde sin fremtrædende rolle op igennem tiden trods krig og modgang, f.eks. under trediveårskrigen, Napoleonskrigene, den efterfølgende borgerkrig i Nederlandene og de to verdenskrige. Det er en bemærkelsesværdig præstation. Byen er samtidig et eksempel på, hvordan bevaring af den gamle bygningsmasse kan lade sig gøre i takt med at nye bygninger og kvarterer bliver føjet til.

Med en halv millioner indbyggere er Antwerpen en stor by, men som andre gamle byer er den god at færdes i til fods. Ankommer man med toget til den imponerende banegård, et byggeri fra tiden med art nouveau nemlig 1905, så er det måske klogt at spare lidt på fodtøjet og hoppe om bord i en af de sporvogne, som kører til det gamle bycentrum. 

Vi tog en sporvogn ud til havneområdet for at se Antwerpens nye museum, "Museum aan de Stroom" forkortet til MAS. Man kunne forvente i en handels- og søfartsby at finde et søfartsmuseum. Men søfartsmuseet og det etnografiske museum blev lukket. I stedet besluttede byrådet at opføre et helt nyt museum. MAS blev bygget 2006 - 2010 og stod færdig til åbning i 2011. Bygherren valgte det hollandske arkitektfirma Neuteling Riedijk blandt 55 forslagsstillere til at opføre en ny museumsbygning på havnen. Ideen om et pakhus på den gamle hanseplads mellem Willemdok og Bonapartedok var udgangspunktet. MAS er en 10 etager høj bygning. Højden er 60 meter og bygningen er udvendig beklædt med røde indiske sandsten, hvorpå er anbragt relieffer af hænder. Arkitekturen kaldes postmoderne art deco. En tilhørende selvstændig pavillon giver plads til museumsbutik og udstilling om havnens fremtidige udvikling.

 Museum aan de Stroom, Antwerpen, wikipedia

Hvad kan det nye museum så? Ja først og fremmest er der plads til 180.000 udstillingsgenstande overtaget bl.a. fra de to lukkede museer. At besøge dette museum er virkelig en fornøjelse og en kulturoplevelse. Man kan udvælge sig et par etager og lade det være nok, eller man kan, som undertegnede gjorde, benytte de rullende trapper, bevæge sig op etage for etage og lade sig opfylde med indtryk og viden.

På 3. etage starter oplevelserne. Her findes særudstillingen, som på besøgstidspunktet var om arkitekten Le Corbusier (1887-1965). Han var schweizer, men tog fransk statsborgerskab og blev som de fleste sikkert ved fornyer af design og arkitektur i Europa. Udstillingen var fokuseret på to af hans store byggerier, nemlig den indiske by Chandigar og Linkeroever (venstre bred) i Antwerpen. Med billeder, film og modeller var hans forsøg på at skabe nye byrum for nutidens mennesker anskueliggjort. Bydelen i Antwerpen blev tegnet i 1933, men blev først realiseret efter verdenskrigen. Den fungerede længe som forstadsbyggeri, men i det nye årtusind udviklede stedet sig til et problembarn for bystyret med forfald, mange indvandrere og sociale problemer. Et renoveringsprogam blev gennemført, men funktionalistiske boligblokke fremstår ikke i dag som lejeres første valg.

Luftfoto af byggeriet Linkeroever i Antwerpen

På 4. etage er en fast udstilling om festligheder. Her forklares bl.a. de store nederlandske middelalderlige byparader - en såkaldt "ommegang". I Antwerpen var årligt to af slagsen. Samtidige malerier viser paraderne og nogle af de masker, som brugtes, fremvises. Flere etnografiske afsnit fortæller om fest i andre kulturer. Udstillingen virker på grund af sin vinkel - hele verden - noget spredt og tilfældig - men ikke uinteressant.

5. etage hedder "Antwerpen a la carte" og er en glimrende indføring i byens tilførsler af fødevarer: korn, kreaturer, grønt, ost, øl gennem tiden. Der benyttes museumsgenstande og ny teknologi til forklaring af udviklingen f.eks. er opsat en væg fyldt med ildstedets forskellige tilbehør og dertil en elektronisk forklaringstavle. Det virker fortrinligt. Også fremtidens fødevareforsyning og ernæring behandles, bl.a. med så mystisk og provokerende et emne som kannibalisme.

6. etage er om Antwerpens havn. Det er her man finder genstandene fra det gamle søfartsmuseum. Alt er opsat på en informerende og smuk måde med digitale billed- og tekstforklaringer. F.eks. findes gamle billeder fra havnen og ved siden af er opsat en billedskærm af samme udsnit af havnen med levende billeder fra webkamera. Etnografiske genstande om søfart vises, og der redegøres for de varer, som kom og stadig kommer til Antwerpen. Sidst men ikke mindst er et afsnit om havnearbejdere med film og interviews og genstande som sækkevogne, hooks m.m. Engang for ikke så længe siden foregik losning og lastning med håndkraft og mekaniske spil.

 Opstilling af skibsmodeller på 6.etage

7. etage var desværre lukket, men den rummer en fast udstilling om liv og død.

På 8. etage vises en udstilling af kunstgenstande, artefakter fra de indianske kulturer. Hovedparten er indsamlet af ægteparret Janssen. Det er en fantastisk samling, som er opsat på smukkeste vis og som viser det indianske kunsthåndværks høje kvalitet. De fleste genstande har religiøs betydning. Udstillingen gør også flot opmærksom på den manglende kontekst, når kunst købes.     

Så når man toppen. 9. etage har en restaurant og på 10. etage er en åben platform med udsigt 360 grader rundt - dvs. til den gamle by, til Schelde-floden og til havnen.  Takket være store plastikruder i hver etage er der også i de underliggende etager udsigtsmuligheder og et dejligt lysindfald. 

Udsigt gennem de store bølgede plastikruder på 9. etage. To figurer: en kaptajn og stewardesse fra et krydstogtskib ses på kanten af bygningen

Fra platformen kan man få et indtryk af havnen og iagttage noget af skibstrafikken. Antwerpen er Europas næststørste havn. Den største er Rotterdam i Holland. På alle lasttyper har havnen de seneste år haft fremgang. I 2017 blev håndteret 223,6 millioner tons gods. På samme måde som Hamborg ligger Antwerpen i en pæn afstand fra havet - 80 km. Dokkerne i Antwerpen er forbundet med jernbane, vejnet, kanaler og floder i indlandet. Det er beregnet, at inden for en radius af 500 km fra Antwerpen ligger 60 % af EUs købekraft. Trafikken af krydstogtskibe er også stigende som i andre europæiske havne. Krydstogt-terminalen ligger bekvemt tæt på byens centrum, som kan overskues fra toppen af museet, og nok er værd at tage i nærmere øjesyn.

Derfor farvel til MAS - et moderne kulturhistorisk museum af høj kvalitet - og goddag til en byvandring for at se Grote Markt med stadhuis fra 1565, Belgiens største kirke "Onze Lieve Vrouwe" og Skt. Borromeus katedralen. Både Grote Markt og Groen Plaats har mange restaurationer, hvis sulten melder sig. Går man til fods fra MAS ind til Grote Markt, så vær opmærksom på at man let lander i "red light district", hvor damer i meget let påklædning sidder i udstillingsvinduer. Jovist Antwerpen er en havneby.

 

Ole Mortensøn

[Historie-online.dk, den 10. september 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 9: Nordcypern
Museum på Rejsen 10: Hamborg
Museum på Rejsen 15: Thomas Jeffersons Monticello