Droter og goder

Stormandselitens lokalmagthavere er kendt fra periodens runesten, hvor de blandt andet kaldes bryder, drenge, droter og goder

Runestenene er næsten alle rejst til minde om disse mænd efter deres død af deres nære slægtninge. Det var vigtigt for de efterladte at vise, hvem de var i slægt med. For slægtskab, fornem afstamning og tilhør til en bestemt slægtsgruppe gav arverettigheder, status og magt. Runestenene er i nogle tilfælde også rejst af kvinder fra samfundets øverste lag, og nogle sten er rejst for kvinder. Kvinder fra rige og magtfulde slægter - evt. enker efter rige og magtfulde mænd - kunne spille en fremtrædende social og politisk rolle.

Allerede fra 800-tallet begynder de frankiske kilder at fortælle om mange danske konger og kongeslægtninge og om hyppige dynastiske konflikter mellem dem. Det har været helt afgørende for en konges evne til at bevare sin magt og kontrollere sin adgang til landets ressourcer, at han var i stand til at sikre sig de lokale magthaveres anerkendelse og loyalitet.