Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 42: Valparaiso, Chile

Kategori: Temaer
Visninger: 743

 

Chile er et land med en geografi, der er enkel at forstå. Mod vest ligger havet og mod øst Andesbjergene. Landet er 4270 km langt og mindre end 200 km bredt de fleste steder. Det strækker sig fra nord, grænsen til Peru og Bolivia, til Kap Horn mod syd. Landet har forskellige klimatiske zoner. Mod nord er der tørt og varmt, mod syd vådt og køligt. I den centrale del er klimaet varmt som i Middelhavet, og her ligger det mest frugtbare land og her finder vi også Chiles to vigtigste byer. Inde i landet hovedstaden Santiago og ude ved kysten havnebyen Valparaiso.

Byen Valparaiso er speciel. Byens arkitektoniske kvaliteter er anerkendt og havnekvarteret står på UNESCOS verdensarvsliste. I 2003 blev byen erklæret for Chiles kulturelle hovedstad. Der er meget musik og mange barer i Valparaiso ligesom i andre havnebyer. På barerene drikker man pisco og hører latinamerikanske rytmer eller jazz. Den lokale pisco sour kan anbefales ligesom musikken.

En af de mange bemalede trapper i Valparaiso. Foto ppp

Valparaiso er meget mere international end Santiago, som virker spansk, katolsk og officiel. I hovedstaden findes de store firmaer, regeringsbygninger, ambassader, forretningsstrøg og højhuse typisk for en sydamerikansk by. Det skorter ikke på dyre forretninger. Valparaiso er spraglet og mere fattig. Luften er mere frisk her ved havet. Ude i bugten ligger skibe til ankers. Bebyggelsen er for det meste lav og husene er bygget på den stejle skrænt ned mod havnen og havet. Det er en bebyggelse, som gør sig ved sin terrasseagtige karakter med mange småhuse i forskellige farver og med træer i de små haver. De lange stejle gader kan godt tage pusten fra enhver, og byen har derfor flere "ascensores", kabelbaner, der fører folk fra havnen og op til toppen og tilbage.

Farverig husrække i Valparaiso. foto om

Valparaiso har sit at slås med. Den befinder sig i jordskælvzonen, som strækker sig langs Andesbjergene. I 1906 blev en stor del af byen ødelagt og mange tusinde indbyggere omkom. Tørke langs kysten har også afstedkommet ulykker i form af skovbrande, som både i 2013 og i 2014 nåede byen, og i sidste tilfælde nedbrændte omkring 500 huse, og byen blev erklæret i undtagelsestilstand.

I stedet for at finde et hotel i byen, kan det anbefales at leje en lejlighed. Det havde vi gjort i et smukt gammelt hus, og det var en nydelse at bo dette sted med mulighed for at kokkerere selv. Bor man centralt, kan man ydermere gå rundt, og vi gik ad Via Alemania til fods hen til La Sebastiana, digteren Pablo Nerudas hjem, i dag et museum, som man må se, hvis man kommer til Valparaiso. Men vi fik sandelig følgeskab ... af tre af kvarterets vilde hunde. Hvorfor de ville følge os på museum fik vi ikke opklaret, men fodturen blev livlig, for hver gang vi kom til en ny gade begyndte de lokale hunde at gø og snerre på det voldsomste. Vores hunde svarede igen og det udviklede sig til veritable gø-konkurrencer. Nå, det kom ikke til sammenstød, og da vi nåede frem til museet, satte hundene sig pænt ned ved indgangen, og vi vinkede farvel til dem.

Stejl gade i Valparaiso og et par af de allesteds nærværende hunde. Foto ppp.

Villa Sebastiana har en pragtfuld beliggenhed og rummer en spændende fortælling om digteren og menneske Neruda. Huset har fem etager, er ikke for gangbesværede, men det er en del af charmen. Og rummene er meget forskellige. Det appellerer til vores menneskelige nysgerrighed, at gå rundt i private rum og prøve at afkode de personer, som engang boede her.

Villa Sebastiana. wikimedia

I 1959 skrev Neruda til sine venner, at han var træt af at bo i Santiago og ledte efter et lille hus i Valparaiso. Han fandt et ufærdigt forladt hus, hvor en hel etage var voliere. Det var en afdød arkitekts hus. Manden hed Sebastián Collado. Neruda købte huset, kaldte det la Sebastiana og rykkede ind med et kunstnerægtepar, som fik de nederste etager, mens han selv beboede de to øverste. Neruda skabte i årenes løb et hjem med fantasi. Han nød at samle genstande og finde kreative måder at få dem til at passe ind. Hvert rum har et tankevækkende præg. De fleste rum er små og har en herlig udsigt over byen og havet. Et rum dekorerede han med billeder fra havnen og et stort portræt af digteren Walt Whitman. "Er det deres far", spurgte en af bygningsarbejderne. "Ja min digteriske far!" svarede Neruda.  Et andet rum er hans arbejdsværelse med flot udsigt og et gammelt chatol med en slidt armstol. Stor og lys er spisestuen på tredje sal. Næsten alle rum har et maritimt præg med skibsportrætter, søkort osv. Huset var færdigt i 1961 og Neruda arrangerede en stor indflytningsfest. Hvert år blev også fejret nytår her.

Pablo Nerudas soveværelse i la Sebastiana. foto om

"El racconto de Neruda", fortællingen om digteren gives med brug af mange fotografier og biografiske oplysninger. En film om Neruda kan ses på museet og en særlig tilbygning rummer hans arkiv. Pablo Neruda var en vidt berejst chilener. Han var i en årrække ansat i diplomatiets tjeneste med ophold i Rangoon, Colombo, Jakarta, Singapore, Barcelona og Madrid. Han værdsatte kærligheden til kvinden, til naturen, til god mad, fest og vin, men var frem for alt en person, som havde en stor digterisk åre, der omsatte alt det, han følte og oplevede, til poesi. Hans første digtsamling udkom i 1923 med titlen: "Veinte poemas de amor y una canción desesperada" / Tyve kærlighedsdigte og én fortvivlet sang.

Vægmaleri fra Santiago med Pablo Neruda og et af hans digte. creative commons

På det politiske felt var han på de fattiges side. Han havde set mere end nok af elendigheden og mente, at tingene kunne gøres bedre. Rigdommen skulle fordeles bedre. Han blev kommunist. I 30-erne oplevede han i Spanien fascismens sejr over demokratiet og hjalp over 2000 spanske flygtninge til med skib at komme i sikkerhed i Chile. I en årrække måtte han selv gå i exil, da kommunistpartiet blev forfulgt i Chile, og i disse år rejste han rundt i verden. I 1952 kunne han vende tilbage til Chile og han var fortsat politisk aktiv og var en god ven af Salvador Allende, lederen af socialistpartiet, som i 1970 vandt valget over den konservative præsidentkandidat.

I 1971 modtog han Nobels Litteraturpris.

Har man lyst til en pause under besøget, så har museet en dejlig café, hvor man foruden kaffe også kan få "empanadas" og kager: "tortas", "galletas" og "alfajores".

Den 11.sept. 1973 skete et militærkup mod præsident Salvador Allende. Han blev dræbt og tusindvis af chilenere blev arresteret, tortureret og siden dræbt. Chile havde ry for at være Sydamerikas mest stabile demokrati, men den titel er afleveret til Uruguay. I mange år var landet et militærdiktatur med general Augusto Pinochet i spidsen. Han blev aldrig stillet til ansvar for de mange mord.

Ved militærkuppet og mordet på hans ven Salvador Allende blev Pablo Neruda dybt ulykkelig. Han var syg og gammel, men hans hjem blev invaderet af militæret angiveligt for at se om der skulle være våben gemt. ”Se Dem omkring”, sagde Neruda til officeren, "men her findes kun én ting der er farlig for jer - poesien!" Han afgik ved døden 12 dage efter kuppet. Nogle, bl.a. hans familie, mener at militæret slog ham ihjel på hospitalet i Santiago. Hans to boliger i Valparaiso blev gennemrodet og hans bøger og fotografier brændt.

Men digteren Neruda kan man ikke sådan slå ihjel og udradere. Han lever videre på skrift og i lyd og hans digte er oversat til dansk; et af de sene lyder:

"For det gælder om

at lystre vinteren,

at lade vinden vokse,

også i dig selv,

indtil sneen falder,

og den dag vinden

og det forgangne bliver ét,

og frosten sænker sig,

da er vi omsider alene,

da bliver vi omsider stille."


Den af militæret myrdede præsident Salvador Allende malet på mur i Valparaiso. foto om

Da vi kom ud fra la Sebastiana kiggede vi efter "vores" tre hunde, men de var for længst gået deres vej. På vej ned til havnen passerede vi et stort, flot vægmaleri af Salvador Allende, som blev født i Valparaiso, men døde i præsidentpaladset. I Santiago så vi hans knuste briller udstillet. Han er heller ikke glemt.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artiker i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 14. april 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 48: Skt. Petersborg
Museum på Rejsen 41: Cape Town, Sydafrika
Museum på Rejsen 32: Nationalmuseet i Damaskus