Tsugios krig

Af Kresten Søe

Stillehavskrigen set fra japansk vinkel

Ud fra sin farfar Tsugio Ishiboris efterladte dagbogsfragmenter har Jonas Ishibori i samspil med små erindringsglimt fra faderen Keiichi - barn af Tsugio under begivenhederne, stykket denne bog sammen ved at sætte den lille familie ind i en velfungerende samtidshistorisk ramme under Stillehavskrigen.

Historien starter, da Tsugio, der var universitetsuddannet, engelskkyndig og reservist i den japanske hær, i lighed med par millioner andre japanere valgt at følge regeringens opfordring til at udvandre. Ønsket om at bosætte sig i Manchukuo var grundet i at udnytte mulighederne i det tidligere og nuværende Manchuriet, der i 1931 blev erobret og senere indlemmet som lydstat i det ekspanderende japanske imperium. En periode fra starten af 1930erne, hvor Japan på bekostning af Kina ville sikre sig råstoffer, erhvervsudvikling og jord i moderlandets umiddelbare nærområde.

Ankomst få måneder før krigen brød ud

Tsugios ankomst til Shinkyo i Manchuriet fandt sted i slutningen af sommeren 1941. Senere fulgte så hans hustru den gravide Kikuko. Manchukuo var dog langt fra det rosenrøde land, som de havde forventet.
Dertil udbrød Stillehavskrigen mod USA efter Pearl Habor kun et par måneder senere.

I starten mærkede man ikke meget hertil i Shinkyo. Men efterhånden blev den japanske sejrsrække afløst af stagnation, der senere tilmed udviklede sig til tilbagetog. I 1944 fik den lille familie, der nu var blevet til fire, krigen at mærke i Manchuriet.

 Samme år blev Tsugio, som reservist indkaldt til hæren. Efter yderligere et fatalt japansk tilbageslag ved Marinaerne blev hans regiment forflyttet fra den nordlige del af Manchuriet. Først til Korea og senere til Okinawa på slagskibet Kongo i et farvand, der i 1944 næsten var totalt behersket af amerikanske ubåde.

Til sidst gik turen i små træbåde til Minamidatojima ca. 500 km. vest for Okinawa, hvor regimentets opgave resten af krigen bestod i at forsvare den lille ø mod en amerikansk landgang.

Nogen invasion blev det dog ikke til. Men alligevel bød stationeringen på amerikanske bombardementer og jernhårdt arbejde med at etablere befæstninger, dækningsrum og skyttegrave. Yderligere betød øens afsides beliggenhed store forsyningsvanskeligheder, idet ubådene på daværende tidspunkt havde sænket størstedelen af den japanske handelsflåde.

Godt indblik i japansk familieliv og civil og militær mentalitet

Bogen igennem gives et fint indblik i en ganske normal japansk families liv og vilkår under krigen samt civil japansk mentalitet i byerne og på landet helt fra optakten i 1930’erne, hvor Japans imperialistiske ekspansion for alvor tog fat.

Yderligere tilkommer en grundig nuanceret gennemgang af krigens forhistorie, forløb og baggrund set og analyseret ud fra japansk vinkel.

Størstedelen af bogen udgøres her af den historie rammefortælling, som fremstår både velresearchet, nuanceret og fint integreret i Tsugios notater. Dertil er bogen veltilrettet i et relativt lavt abstraktionsniveau, der ikke kræver megen forhåndsviden hos en interesseret læser.

Kapitlerne indgiver tilsammen et meget nuanceret indtryk af den samtidige japanske soldats levevilkår, mentalitet og forhold under krigen. Hertil kommer yderligere en meget tilbundsgående redegørelse for den indenrigspolitiske situation, kejserens funktion og militærets stigende indflydelse overalt i civilsamfundet.

Sidst men ikke mindst får læseren et bredt indtryk af Vestens dobbeltmoral i forhold til den japanske imperieopbygning og en udbygget baggrund for det vanvittige hasardspil i at kaste sig ud i en krig mod USA, som dels havde enorme resurser dels en militær produktionskapacitet, der var det tidobbelte af Japans.

Konklusion, udstyr og målgruppe

De relativt sparsomme kildeuddrag fra Tsugio er sammen med sønnen Keiichis små erindringsudpluk i fint samspil med den historiske baggrundsramme, der så yderligere er suppleret af forfatterens egne indtryk af sine bedsteforældre.

I det hele taget fungerer bogen på bedste vis som en spændende udbygning af den eksisterende litteratur på området. De mange kortskitser, fotos og øvrige illustrationer er derudover godt tilrettelagt i samspil med den øvrige fremstilling.

Indblikket i såvel civil som militære riter og kultur er både illustrativt og spændende skrevet, og fascinerede i hvert fald mig i en grad, der gjorde, at jeg ikke slap bogen, før den var læst færdig samme dag.

Bogen rummer dog enkelte små og ret ubetydelige småfejl på det sømilitære felt. Fx indsættes slagskibet Mutsu i begivenhederne i sommeren 1944, selv om skibet rent faktisk gik tabt året før som følge af en eksplosion af ustabil ammunition.

På samme måde gengives slagskibet Kongo i sin oprindelige skikkelse som slagkrydser i 1913 i stedet for med den omfattende rekonstruktion af overbygning og fx reduktion af skorstene fra tre til to i 1935. Ombygningen ændrede Kongo fra slagkrydser til slagskib, som det fremstod, da Tsugio var ombord i 1944.
Disse unøjagtigheder kræver dog et meget indgående kendskab på området, som kun de allerfærreste læsere vil besidde.

[Historie-online.dk, den 4. juni 2024]