The Northern Routes to Kingship
Af Jan Eskildsen
Dagfinn Skre er professor ved Kulturhistorisk Museum, Oslo Universitet. Han har i 40 år forsket i mange aspekter af Skandinavien i jernalderen, vikingetiden og middelalderen, herunder politisk, økonomisk, kirkelig, by- og pengehistorie.
Da Danmarks Radios TV-serie Historien om Danmark blev sendt i 2017 var der kritik fra flere seere, der mente, at jernalderen ikke blev behandlet sagligt nok, hvilket Nationalmuseet refererer på denne måde, "I Historien om Danmark bliver bronzealderen fremstillet som en periode i opblomstring, mens jernalderen beskrives som en tid præget af stagnation" (natmus(.)dk Metallernes tid). Senere kan man dog læse, at "Det er spørgsmålet, om de to perioder kan betragtes som modsætninger", og det understreges mere end tydeligt af denne, i enhver henseende vægtige bog, som udkom i begyndelsen af året.
Arkæologen Dagfinn Skre har tidligere beskæftiget sig indgående med den samfundsforandring, der prægede Skandinavien i de første århundreder e.Kr., særligt i perioden ca. 180–200 og derefter. Før denne tid bestod samfundsstrukturen overvejende af stammer med begrænset social lagdeling og små økonomiske forskelle, hvor slægtskab og tilhørsforhold til stammen udgjorde de primære samlende faktorer.
Udgangspunktet for det bredt anlagte og særdeles omfattende arkæologisk-historiske arbejde er forfatterens personlige viden om social udvikling og hans årelange overvejelser om perioden og datidens kontakter mellem nord og syd.
I bogens forord fortæller han, at inspirationen til bogen udspringer af erfaringer fra udgravningerne ved Avaldsnes, studier af Hogganvikstenen (fundet i 2009 og indeholdende den hidtil længste kendte runeindskrift i den ældre futhark), samt litteratur om sprog og historie i det tidlige Germanien. Værket, der har været under udarbejdelse gennem en årrække, spænder over 666 sider med et informationsmættet indhold baseret på både egne og andres forskningsresultater.
Skre anvender et bredt kildemateriale til at belyse hjemkomsten af krigergrupper (auxilia) til Skandinavien omkring 180–190 e.Kr., efter tjeneste i den romerske hær. Analysen bygger bl.a. på arkæologiske spor efter bosættelser med halbygninger, runesten, brakteater, sted- og personnavne. Disse fund indikerer tilstedeværelsen af stormandscentre med monumentale haller og militære anlæg, som afspejler organiserede, hierarkiske krigergrupper med romerske forbilleder.
Stormandscentrene og deres haller
Flere af disse bygninger har i tidligere forskning været tolket som inspireret af romerske basilikaer, forbundet med lederskab og magtkonsolidering. Skre påpeger dog, at de skandinaviske haller havde funktioner, der adskiller sig fra basilikaens, og sammenligner dem med romerske castra stativa (stationære lejre), hvor officerer fortsatte sociale praksisser kendt fra Romerriget, herunder convivium (fællesmåltider) og comissatio (drikkegilder).
Eksempler på sådanne stormandscentre omfatter Gudme, Lejre og Sorte Muld, suppleret af haller andre steder i Danmark, Sverige og Norge. Runesten – især dem, der markerer ejerskab og arveret – tolkes som inspireret af romerske gravmonumenter med juridisk funktion. Skre foreslår, at nogle af disse sten kan have været forsøg fra hjemvendte krigere på at legitimere deres jordbesiddelser efter romersk forbillede.
Magthaverne introducerede desuden brakteater, der i form og funktion minder om romerske æresmedaljer som symboler på magt og loyalitet. Fund af mønter og medaljer i Skandinavien fungerer som indikatorer på kontakt med Romerriget, og Skre fremsætter sit bud på, hvordan guldet til brakteater, guldgubber og ringe kan være tilflydt regionen – hvis omkring 100 kilo guld kom hertil som mønter, vil det svare til mere end 22.000 solidi.
Intense navnestudier
I navnestudierne inddrager Skre både ditematiske navne (sammensat af to betydningselementer) og monotematiske navne, hvor enkeltelementer ofte afspejler egenskaber eller kvaliteter. Flere navneparalleller findes både på runesten og i det oldengelske heltedigt Beowulf, der skønlitterært gengiver begivenheder fra 700-tallet. Blandt de ditematiske, epitafiske (eller indskriftbaserede) navne har ni endelser, der ses i -lev-navne og i Beowulf.
Onomastiske studier af stednavne viser, hvordan navngivningspraksis kan afspejle magtskifter og nye sociale grupperinger, herunder indflydelsen fra hjemvendte krigere. Desuden inddrages DNA-analyser, der kan dokumentere befolkningsstruktur og migrationsmønstre. Den skriftlige evidens for perioden i Skandinavien er sparsom, men Skre kombinerer romerske historikere med senere skandinaviske traditioner for at styrke sin analyse.
Forsøg på afrunding
I epilogen fortæller Skre at et af målene med bogen har været at omgå den romerske indramning af germanske folk og statssamfund og forklare de vigtigste aktørers handlinger ud fra deres egne værdier og motivationer. Han har søgt at betragte Skandinavien fra et indefrakommende perspektiv snarere end et udefra, dvs. fra det, antropologer kalder et 'emisk' snarere end et 'etisk' perspektiv. Om denne tilgang til transformationen af det stammeopdelte Skandinavien til kongeriger har været anvendt med succes, spørger han selv om, men skriver, at bogen set i bakspejlet har" gjort "nogle fremskridt i forståelsen og forklaringen af politikker og politisk handlekraft i Barbaricum fra slutningen af det 2. til midten af det 6. århundrede, især i Skandinavien."
I det sidste afsnit minder Skre om, at den samme situation kan opleves forskelligt. Nogle tolkninger kan være forkerte, men ofte kan flere forskellige opfattelser være lige rigtige – blot set fra forskellige vinkler. Kolleger med en anden faglig tilgang vil med rette kunne få øje på forskningsmuligheder i det eksisterende materiale om det stammebaserede Skandinavien, som Skre ikke har bemærket, betoner han og slutter med håbet om, at bogen vil inspirere fagfæller med andre forskningsmæssige udgangspunkter til at kaste sig ud i den form for undersøgelser.
Få nedslag i den omfangsrige tekst yder ikke bogen retfærdighed, men den vil være grundlaget for de kommende års debat blandt arkæologer, historikere og læsere med interesse i fortiden.
[Historie-online.dk, den 13. august 2025]
