Årbog 2025. Museum Østjylland
Årets bog fra Museum Østjylland indeholder 15 herlige artikler. De spænder så vidt, at der er artikler om teaktræ i Thailand, guldspiralringe fra Skærvad Å og den smarte Ellert, der fik en krank skæbne. Museet har fået et nyt håndholdt apparat, som kan bestemme stoffer i mange forskellige materialer. En spændende dagbog, skrevet af en modstandskvinde, er også med
Af Michael Koch
Efter at have læst årbogen fra Museum Østjylland er man slet ikke i tvivl. Der er både alsidighed og fordybelse i museets arbejde. En særdeles spændende række artikler kommer langt omkring. Der lægges ud med en præsentation af en undersøgelse af Randers’ rolle i regionale og internationale handelsnetværk. Byens strategiske placering var afgørende for byen i middelalderen. Meget mere kan læses i den gode artikel om emnet. Næste artikel handler om teaktræ og ØK i Siam, dog indirekte for artiklen handler det om den driftige og dygtige Rasmus Havmøller. Havmøller var ansat i ØK og var med til at styre og arrangere logistik og transport af træ fra junglen til udskibningen. Havmøller har efterladt sig en enorm samling fugleskind, som i dag er på Ebeltoft museum.
Hjemme i den danske muld er der for et par år siden fundet bronzealder spiralringe af guld. En detektorfører fandt skatten ved Skærvad Å. Andre fund er også med i artiklen. På en helt anden front er der også nyt på museet. Det er lykkedes at anskaffe et såkaldt XRF-apparat. Det er et måleinstrument til røntgenflourescens, som bruges til at bestemme en genstands bestanddele. Det kan med andre ord afklare, om der er skjult kviksølv i et gammelt historisk spejl, om der er arsenik og andet i udstoppede dyr, hvilke metaller en genstand er produceret med og meget mere. I stedet for at skulle tage prøver af værdifulde genstande, hvilket eventuelt skader tingene, så kan apparatet hurtigt give en præcis analyse.
Et nyt XRF-apparat kan måle og bestemme materialer og stoffer i mange forskellige emner
Det er lidt morsomt, at den trehjulede geniale Ellert nu er så gammel, at den kan få sin egen artikel i årbogen og endda har haft en særudstilling.
Bogen har også en fin artikel om modstandskvinden Margrethe Møller Pedersen. Fra januar 1945 til efter befrielsen skrev hun beskeder og kommentarer til sig selv. Både hun og hendes mand Søren Møller Pedersen var aktive i kampen og deltog også i organisering af illegal transport af flygtninge. Da det blev for farligt for hende at være i Grenaa, evakuerede hun og hendes fem børn til Venø. Da befrielsen kom, skrev hun blot “Venøs befolkning er ligeglad. De spiller kort.”
Befrielsen i Grenaa. En modstandskvinde fra netop Grenaa præsenteres i denne årbog.
Næste artikel handler om udgravninger sidste år af jernalderlandsbyen ved Over Hornbæk. Spændende læsning om en meget stor udgravning. Flere artikler følger om mennesker i kollektiv, om hvorfor kvinder ikke kunne blive håndværkere - hvilket skulle modbevises af flere. Interessant at læse om det.
Museet har også udgravet broncestenalter ved Trustrup, og bogen har en længere fortælling om fund og arbejdet derude. Museet fik for et par år siden en stor bevilling til et projekt om et tværinstitutionelt kulturhus. En sætning, der går igen i artiklen, er “medborgere i maskinrummet”, det var med andre ord vigtigt, at interesserede borgere kunne melde sig til og deltage i udviklingen af kulturhusets aktiviteter. Det fremgår tydeligt, at svendestykket i samarbejde blev bestået. Den ældste Sct. Clemens kirke i Randers er udgravet og undersøgt. Et længere indlæg trækker læseren helt ned i fundene og artiklen har mange gode fotos fra ruinerne under kirken.
Efter et par gode artikler mere om Randers Havn og en artikel om juleudstillinger, slutter bogen af med museets årsberetning. Bogen er et godt indblik i museets liv, og samtidig kan læseren dykke ned i mange spændende artikler.
[Historie-online.dk, den 7. januar 2026]
