Menu
Forrige artikel

Årbog 2021 Ærø Museum

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 710

 

Af Vigand Rasmussen. Ærøbo em.

År efter år glædes man over, at det lille museum på Ærø kan udsende en årbog med et overflødighedshorn af velskrevne og relevante artikler på et højt fagligt niveau. Det er artikler med fuldt udtræk af noteapparat, udførlige kildelister m.m.

I den forbindelse har jeg kun én anke. Jeg savner en kort præsentation af forfatterne efter hver artikel eller bag i årbogen. En henvendelse til museet løste hurtigt det problem, men det havde været bedre, om det havde stået i årbogen. F.eks. havde det været relevant at oplyse, at forfatteren til artiklen om altertavlen i Bregninge kirke, Jens Bruun, ud over at have været præst ved Løjt kirke fra 1980 til 2004 også i samarbejde med museumsinspektør Sissel F. Plathe fra Nationalmuseet har været medarbejder på storværket ’Danmarks Middelalderlige Altertavler.’ Bind 1-2. fra 2009. Så kan læseren bedre forstå, hvorfor artiklen om altertavlen i Bregninge er så glimrende og indsigtsfuld.

Årbogen lægger ud med en spændende oversigt over de mange arkæologiske fund, der er gjort ved Havsmarken på det aller sydøstlige hjørne af øen. Det bliver interessant at følge, hvad arkæologerne fra Langelands og Odense Bys Museer ender med at komme frem til, nok især med lokalitetens betydning i vikingetiden.

Så følger en artikel om et af øens helt store klenodier: altertavlen i Bregninge kirke. Dette fantastiske værk fra Claus Bergs virke er kommet i kyndige hænder hos pastor em. og specialist i middelalderens altertavler Jens Bruun. Han lægger ud med en grundig gennemgang af Golgata motivet i altertavlens midterfelt. Efter et kort og kontant opgør med Ulla Haastrups datering af tavlen følger en gennemgang af tavlens anden stand (dvs. de billeder, der kommer frem, når fløjene lukkes.) så følger en præsentation af manden bag altertavlen, Claus Berg, og en omtale af de mange titler, han har fået gennem tiden.

Kirkens kalkmalerier knytter Jens Bruun også til Claus Berg, og han konkluderer, at altertavlen er skabt på Bergs værksted i Odense på bestilling af dronning Christine (1461-1521), hustru til kong Hans, der døde i 1513. Tavlen skulle så være Christines minde over ægtefællen.

Artiklen er velskrevet og lærd i ordets bedste betydning. Burde der ikke laves et særtryk af artiklen, som kunne ligge i kirken?

Særtrykket kunne også fint omfatte afdelingsleder Mikkel Leth Jespersens spændende artikel om netop dronning Christine og hendes relation til Claus Berg.

Derefter følger en fin og informativ artikel om dyrkning og bearbejdning af hør, som nok er et af de mere ukendte landbrugsprodukter. Gad vide om det var en afgrøde, der var værd at tage op igen i disse klimaændringstider? Artiklen tager fint udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr om ’Hørren’, hvor Andersen giver stemme til en hørplantes liv og død. Mette E. Havsteen-Mikkelsen er dog mere nøgtern i sin gennemgang af plantens betydning og brug.

Kunsthistorikeren Sissel Xenia Reese har skrevet en kort, men spændende artikel om brugen af podcast som led i formidlingen af Hammerichs Hus. Der er sket meget på formidlingsområdet siden dengang, hvor formidlingen bestod af det skrevne og talte ord, dels på papir og dels som foredrag, rundvisninger m.m. Spændende at følge.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller med vanlig levende pen om et katastrofalt faldskærmsudspring over Ærø i 1922, hvor udspringeren mistede livet selv om han landede i havet. En meget dramatisk historie fra flyvningens første tid.

Årbogens længste artikel er en 67 sider lang gennemgang af byggeskik og huse i Marstal fra ca. 1800 til omkring 1920. Den er skrevet af nu forhenværende museumsleder på Ærø Museum Kim Furdal, og så ved man, at kvaliteten er i højsædet. Huse og byrum gennemgås med stor kyndighed, og artiklen er en fornøjelse at læse, selv for en købingbo, der jo stadig har den gamle rivalisering mellem købstaden Ærøskøbing og flækken Marstal lurende i baghovedet. Artiklens fine tekst underbygges af en række glimrende illustrationer, hvor mange af fotografierne skyldes forfatteren selv.

Det er som sagt en imponerende årbog med en perlerække af gode artikler, som kan læses med glæde og udbytte af såvel øboerne som folk udenfor den bette ø. Ja, selv marstallere kan blive klogere af at læse årbogen.

Kim Furdal fratrådte chefstillingen på Ærø Museum i januar 2023 i forbindelse med overvejelser omkring museets fortsatte eksistens. Økonomien skranter, og en sammenlægning kunne være en løsning. Men hvis man tror, at man så bare kan slå øens to museer sammen, tager man fejl. Folkene omkring søfartsmuseet i Marstal vil under ingen omstændigheder have noget med Ærø Museum at gøre. Som en af de frivillige udtalte, da den plan dukkede op: ”Vi skal ikke have folkedanserdragter og malkeskamler, og hvad der ellers er, ind at stå i søfartsmuseet.”

Tidligere kulturminister Bertel Haarder udtrykte det således: ” Der skal være fred i Mellemøsten, før der bliver fred mellem de to museer på øen.”

Man kunne så forestille sig, at Svendborg Museum var en bedre partner for Ærø Museum, men alt det skal afgøres i indeværende år.

I skrivende stund er årbogen for 2022 i trykken, så det må være på tide at skrive og bringe denne anmeldelse under mottoet: ’Bedre sent end aldrig.’

[Historie-online.dk, den 7. juni 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Frederik Visbys Århus
Fæstningsbyen Fredericia
Historisk Årbog Thy