Broderidag på Blicheregnen

Kom med til den hyggelige St. Broderidag på Museum Silkeborg Blicheregnen 13. august.
Museet slår endnu gang dørene op til sensommerens hyggeligste broderidag.
Rammerne er de samme, som vi plejer. Traditionen tro sætter museet dagen af til broderi i hyggelige rammer. Man kan komme og gå i de timer, man nu har lyst og lejlighed til, og alle kan være med. Hvad enten du er nybegynder eller ekspert, så får du en dejlig dag sammen med andre, der holder af det fine kunsthåndværk.
Vi inviterer en dygtig kunsthåndværker til at stå for indholdet, som præsenteres ved en kort introduktion og igen i år, er vi heldige, at tekstilformidler og certificeret specialist i craftpsykologi Renée Heegaard Jespersen fra Tekstilvaerkheegaard har takket ja og udviklet et særligt kit til dagen. Det er en hyggelig dag i skønne rammer for både begyndere og øvede, men ikke en decideret workshop.
Vi sidder i museets have og på gårdspladsen eller i kaffestuen alt efter, hvad vejret tillader. Du kan medbringe dit eget broderi, eller købe et broderikit hos Renée på dagen. Temaet for sensommerens broderikit er den smukke lyng, som netop kan nydes på heden i august. Historisk har lyngen bredt sig vidt på Blicheregnen, og tyske kolonister broderede endda fine lyngmønstre på tøjet.
Kom og vær med til en inspirerende og sanselig dag i tekstilernes tegn, hvor du kan designe din helt egen unikke beholder med broderi og tryk. Figurerne henter vi fra lyngplanten, som i dag pryder forskellige tekstiler på museet – et møde mellem fortidens figurative mønstre og nutidens stilistiske udtryk.
En kreativ dag med fokus på:
• Broderi og tryk – begyndervenligt og æstetisk
• Bæredygtighed – metoden kan også bruges til reparation af tøj med huller og pletter
• Craft-psykologi – mød tekstilformidler Renée Heegaard Jespersen, certificeret specialist i craft-psykologi
Renée Heegaard Jespersen udtaler: ”Det handler ikke kun om tråd og stof. Når vi skaber med hænderne, skaber vi også ro, nærvær og glæde – både i os selv og i fællesskabet. Det er ikke bare smukt. Det er sundt.”
En dag for dig, der elsker æstetik, tradition og mening.
[Historie-online.dk, den 6. august 2025]