Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 11: Kurvestole

Kategori: Artikler
Visninger: 612

 

Man sidder godt i dem, de er lette og fremstillet af naturmaterialer. Kurvemøbler kom frem i slutningen af 1800-tallet som et forfriskende alternativ til historismens og klunketidens tunge møbler. De blev snart populære og i første omgang brugt i badehoteller og på kursteder, men de fandt hurtigt vej til borgerskabets sommerhuse langs Øresund og andre steder.  

Førhen kunne husholdningerne ikke undvære kurve til transport og opbevaring af al slags ting og varer. I dronning Christines regnskaber fra begyndelsen af 1500-tallet optræder flere udgiftsposter for indkøb af kurve. Og fletning af kurve til fiskeribrug er dokumenteret tilbage i stenalderen. Skønt kurvemageri altså er ældgammelt, så blev det først regnet som et håndværk fra midten af 1800-tallet. I 1861 stiftedes kurvemagerlauget. 15 kurvemagermestre i København dannede Kurvemesterforeningen og kurvemageri blev et fag, som krævede fire års læretid. I 1883 fik kurvemagerne deres egen fagforening. I mange år trykkede en omfattende produktion af kurve i landets fængsler faget og lønningerne. Horsens Museum har glasplader med fotografier af de kurvestole, som blev fremstillet i statsfængslet.

Kurvemageri var som regel enkeltmandsforetagender, hvor husstanden skulle hjælpe til, eller mester måske havde en svend og en lærling. Især arbejdet med at fremskaffe og forarbejde materiale, mest pil, var arbejdskrævende. Pilen skulle afbarkes, derpå tørres og opbevares til brug. Til finere arbejder skulle vidjerne splittes og undertiden høvles. Før brug blev vidjerne lagt i vand for at blive bøjelige.

I byerne opstod der større værksteder og her arbejdede man især med fremstilling af kurvemøbler. Kurvestole var i 1700-tallet kommet frem i Tyskland og herfra kom også grundlæggerne af nogle af de store værksteder.

 Foto fra Magasin du Nords udstilling af kurvemøbler omkring 1900, Kbh.billeder

En mand som fornyede kurvemøbelproduktionen var Robert Wengler, født 1825. Han kom fra Schlesien, og ligesom sine to brødre slog han sig ned som kurvemager i København. Hans forretning lå fra 1854 på Amagertorv. Han startede også en kurvestolefabrik i Blågårdsgade. Robert Wengeler tegnede selv møblerne, og en klassiker inden for kurvemøbler er Robert stolen, som Wengler designede i 1901. Han døde året efter, og firmaet fortsattes af sønnerne. I 1914 blev firmaet kongelig hofleverandør, idet man leverede møbler til Christian d. 10.s nye sommerresidens Klitgården i Skagen

 Foto fra R. Wenglers kurvestolsfabrik i Blågårdsgade, Nørrebro

 Foto af Robert stolen fra 1901

Det mest almindelige kurvemøbel var stol og seng. Som materiale brugtes foruden pil desuden bambus og spanskrør, også kaldt rotting, importeret fra Afrika og Asien. De importerede rør blev i produktionen bøjet ved hjælp af damp.

I museernes samlinger findes talrige fotografier af folk, som sidder i en kurvestol, både berømtheder som Christian d. 10 og Anne Marie Carl Nielsen og utallige børn og voksne. Portrætfotografer, f.eks. Charles L. Sundbøl i Haderslev, yndede at anbringe folk i en kurvestol, som var nem at flytte rundt på i atelieret. Der findes heldigvis en del bevarede kurvestole på museerne, typisk fra tiden efter 1900. En smuk gammel stol med god proveniens befinder sig på Odsherreds Museum i Nykøbing S. Stolen er fra omkring 1870 og har stået i H.C. Andersens bolig i Nyhavn 18. Stolen er skænket af museets grundlægger lærer J.F. Steincke, K. K. Steinckes far. Museum Midtjylland har flere kurvestole lavet af giveren på Dansk Husflidsselskabs vinterkursus i 1910. Ålborg Museum har en flot højrygget kurvestol, som har stået i en læges venteværelse, men den næste læge flyttede den i 1943 ind i privaten, hvorfra den af boet blev skænket til museet.

 Foto af H.C. Andersens kurvestol fra Nyhavn, Odsherred Museum

I mellemkrigstiden blev kurvemøbler populære i bredere lag. Nye modeller af stole blev designet og nye arbejdsmetoder kom frem. Arkitekter og møbeldesignere opdagede kurvestolen. Kurvemøbler blev en del af skandinaviske design med navne som Nanna Ditzel, Viggo Boesen, Hvidt & Mølgaard og Flemming Lassen. Arne Jakobsens første designede stol blev lavet i spanskrør. Han var kun 23 år, da den i 1925 vistes på en ”art deco” udstilling i Paris. Stolen produceres stadig og kaldes Skovsneglen.

Møbelfabrikken ”Horsnæs” i Horsens producerede fra 1940 kurvestole. Virksomheden blev grundlagt af Ankjær Andreasen, og ledelsen forstod at knytte gode designere til sig, så ”Horsnæs” blev et navn inden for kurvemøbler især til sommerhuse og vinterhaver.

Kurvemøbler holdt sig populære indtil 1960, da nye materialer som stål og plastik kom i brug i møbelfremstillingen. Desuden var import af billige kurvemøbler, bl.a. fra Hong Kong, med til at slå de danske værksteder ud. I 1998 blev ”Horsnæs” til SIKA design a/s, som har genoptaget produktionen af nogle af de gamle klassikere: Lænestole, spisebordsstole og sofaer.

I dag findes et stort udvalg af kurvemøbler. De er atter populære, men det drejer sig oftest om importerede kurvemøbler udført i Indonesien og Kina, hvor arbejdskraften er billig. Plastik i en form der ligner peddigrør har fra årtusindskiftet i stigende grad erstattet naturfibre i de fleste flettede udemøbler til terrasser og altaner.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 18. oktober 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 3: Natstol
Museumsnumre 6: Briller
Museumsnumre 7: Manglebræt