Menu
Forrige artikel

Personalhistorisk Tidsskrift 2016 – Indvandring

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 9286

Af Brian Traantoft Rasmussen, BA i historie og BA i religionsvidenskab

Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie blev stiftet i 1879 og har siden oprettelsen udgivet det personalhistoriske tidsskrift. Tidsskriftet indeholder artikler omhandlende mikrohistoriske studier, og nærværende årsudgave indeholder således tre temartikler centreret om emnet indvandring. Tidsskriftet er inddelt i tre temaartikler, fire derpå følgende øvrige artikler, samt slutteligt 17 anmeldelser af udgivelser relevante for kultur-, social-, og genealogisk forskning.

De tre temaartikler

Den første artikel er forfattet af Jakob Ørnbjerg, ph.d. og ekstern lektor ved institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Ørnbjerg præsenterer i ”De have gaaet i Ære og Rigdom” en velfortalt familiefortælling om 3 generationer af den nederlandske slægt Ginchel. Storkøbmanden Hermann Ginchel slår sig ned i Aalborg i sidste kvartal af 1500-tallet, en by der på daværende tidspunkt tiltrak et internationalt handelspublikum grundet dens strategiske økonomiske placering. I løbet af de næste par årtier konsolideres Ginchels indflydelsesrige position i samfundet via et borgerskab, et ægteskab med borgmesterens datter og endog en udnævnelse til rådmand. Sønnen Christen forsætter denne sociale opstigen og ender som borgmester, mens Christens datter, Magdalene, i flere omgange forøger familieformuen ved at gifte sig til herregårde og jordisk gods. Slægten uddør dog med Magdalene, der ender sine dage barnløs i 1703.
Forløbet er velfortalt, og mens den dygtige nederlandske købmandsslægt er historiens midtpunkt, væves de ind i svenskekrige, piratkapringer, økonomiske kriser og sygdomme, mens opskriften på familiens store succes tilskrives en god økonomisk startkapital, en indflydelsesrig og kulturbevidst bekendtskabskreds samt handelstalent og gode giftermål. 

Lene Tønder Buur, cand. mag i historie og europæisk etnologi samt museumsinspektør, behandler i artiklen ”Marja fra Galizien” den polske arbejdsindvandring til Danmark i 1892-1929. Med sukkerroens indførsel i Danmark i 1870érne opstod en ny og yderst arbejdskrævende landbrugsindustri. Da De Danske Sukkerfabrikker i 1893 besluttede at hente polske piger til Danmark som roearbejdere, påbegyndtes en arbejdsmigration, der indtil 1929, hvor Staunings regering forbød indvandringen af arbejdskraft, nåede at indbefatte i titusindvis af polske arbejdere.
En af disse var Marja fra Galizien, der kom til Danmark første gang som sæsonarbejder omkring 1908. Kilderne til hendes fortælling har hist og her store huller og bygger derfor ofte på familiens formodninger og erindringer, men hun er alligevel et godt billede på en typisk polsk roepige. Hun sæsonarbejdede år efter år i Danmark, bosatte sig på Lolland under 1. VK, giftede sig med en svensk landarbejder, stiftede en familie, fastholdt tilknytningen til den katolske kirke, og levede konstant på et eksistensminimum. Børnene blev ofte syge grundet underernæring, og skolegang fik de ikke meget af, fordi forældrene måtte flytte efter arbejde og børnene hjælpe til i marken. Det er en lidt trist fortælling om et til tider kynisk Danmark, om sult og forliste planer men også en beretning om en genfundet kærlighed og en polsk jernvilje der formåede at skabe en tilværelse i Danmark uden de store økonomiske midler.
Lene Tønder Buur præsenterer og diskuterer desuden forskellige interessante teoretiske perspektiver og forklaringsmodeller vedrørende arbejdsmigrationen. Hun diskuterer således, hvorvidt migrationen udelukkende kan forklares ved neoklassiske økonomiske modeller, eller må nuanceres og inkludere sociokulturelle perspektiver, samtidigt med, at hun behandler kønnets rolle i den såkaldte migrations feminisering. 

Den tredje og sidste temaartikel, ”Pas, opholdsbøger og udlændingesager” er forfattet af Jørgen Mikkelsen, ph.d., arkiver og seniorforsker ved Rigsarkivet og omhandler fremmedlovgivning i Danmark fra 1875 til 1950’erne. Efter længere tids debatter blev ”Loven om Tilsynet med Fremmede og Reisende m.m.” vedtaget i 1875. Den kan kaldes en art kompromis mellem de, der frygtede for især den daværende tyske og svenske migration og følgerne af denne ”byrde” og de, der omvendt pointerede, at arbejdskraften var en uundværlig del af industrialiseringen og havde været det i årtier ved fx anlæggelsen af jernbaner og inddæmning. Med udgangspunkt i denne lovforordning fører Mikkelsen læseren igennem betydelige dele af de følgende 80 års udlændingelovgivning.
  Loven af 1875 indførte blandt andet, at alle udlændinge der ønskede ”legemeligt Arbeide” skulle have en opholdsbog, og havde man inden 8 dage efter ankomsten til landet ikke fundet sig en beskæftigelse, var det reelt hjemsendelsesgrund. I de følgende 50 år var der næsten 40.000 udvisninger grundet denne lovbestemmelse. I 1926 blev loven yderligere skærpet, idet regeringen indførte, at alle der kom til landet skulle være i besiddelse af et rejsepas, og at ingen udlænding måtte arbejde i landet i mere end tre måneder af gangen. I løbet af 1930’erne og 1940’erne blev yderligere stramningerne tilføjet, og politiet fik i denne periode magt til at afvise folk ved grænsen, alene baseret på en formodning om, at ansøgeren var kriminel eller fjendtlig indstillet overfor staten. I 1946 blev det endvidere indført, at alle udlændinge, også borgere der havde boet og arbejdet i Danmark i årtier, skulle have en arbejdstilladelse, der skulle fornyes hvert år. Det var et juridisk led i retsopgøret, der tillod, at udlændinge, som staten mente havde handlet illoyalt overfor Danmark under besættelsen, kunne udvises. Men ellers havde fremmedloven med 1934-revisionen af fremmedlovgivningen fra 1875 endelig fundet den form, som den mere eller mindre fastholdte indtil 1952. I 1952 blev den gamle lov erstattet af to nye, én der omhandlede udlændinges adgang til landet og én anden, der varetog pasregler vedrørende danske statsborgere.
For den interesserede læser indeholder den sidste del af artiklen en kortfattet gennemgang af protokoller, journaler, kartoteker, sagsrækker m.m, samt søgemidler hertil, fra hovedsageligt 1875 og fremefter, vedrørende fremmedlovgivningen i Danmark.  

Fire øvrige artikler
Gitte Bergensdorff Høstbo skriver om ”Mellerup-slægten – fra bager til disponent” der omhandler udvalgte personligheder fra Mellerupslægten i perioden fra slutningen af 1700-tallet til vores tid. Det er en slægtsfortælling om flere generationer af bagermestre i Ebeltoft, om farefulde udvandringer til både England, Brasilien, USA og Canada, om en konditor under 1. VK, en politimester, en modstandsbevægelse og krigens ofre.

Eyvind Lyngsie Jakobsen behandler i sin social- og kulturhistoriske artikel ”En dansk Schram/Skram-slægt fra Sønderjylland” pågældende slægt og fører den to generationer længere tilbage, end den tidligere har været anført i Dansk biografisk leksikon. Fortællingen omhandler fattige fæstere, islandsrejsende købmænd og letlevende kvinder, skolevæsen og Den Almindelige Enkekasse. Alt sammen er dokumenteret med en stor genealogisk detaljerigdom fra breve, kirkebøger, pasjournaler og meget mere.

Johannes J. Lund beskriver i artiklen ”Lidt om familien Bjørn fra Ribe” familien Bjørn fra slutningen af 1500-tallet og syv generationer frem, til slutningen af 1700-tallet. Artiklen har mange interessante anekdoter om medlemmer af Bjørn-slægten. Blandt andet optræder de mange Bjørn´er med direkte tilknytning til slavehandlen. En af disse er Andreas Rigelsen Bjørn, guvernør på Guineakysten, der i 1790’erne nærede en indædt modstand imod slaveriet ophævelse og blev en af de sidste danske fortalere for den fortsatte slavepraksis.

Knud B. Pedersen bidrager i sin artikel ”Adam Müllers billede af Luther på Rigsdagen i Worms” til markeringen af 500-året for reformationen. Adam Müller (1811-1844) var en af Guldalderens betydningsfulde historiemalere, støttet af både Eckersberg og Thorvaldsen, og i 1838 malede han den måske mest skelsættende begivenhed i Luthers liv, Rigsdagen i Worms i 1521. Maleriet var en del af 300-års markeringen for reformationen, men grundet tidligere fejlagtige personidentifikationer og analyser af maleriet har Knud Børge Pedersen fundet det nødvendigt med en grundigere historisk undersøgelse af motivet og tilblivelseshistorien. Undersøgelsen er yderst informativ og kulturhistorisk interessant læsning.
Personalhistorisk Tidsskrift 2016 er velredigeret, udstyret med en flot og relevant billedside og et letlæseligt layout, samt veldokumenterede artikler om det til alle tider højaktuelle emne, indvandring.

Lagt på historie-online 8. februar 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Slægtens myter
Retsreformen 1919
Vores familiehistorie