Menu
Forrige artikel

Historien bag billedet

Kategori: Bøger
Visninger: 535

 

Af Kresten Søe

Marinemalerne sættes i centrum og fortæller historie

Den danske flådes fartøjer, deres kampe og ikke mindst sejrene har gennem århundreder været et yndet motiv for danske malere. I denne bog har de to historikere Søren Nørby og Jakob Seerup udvalgt 50 historiske malerier, der for en stor dels vedkommende indgår som ikoner inden for Danmarkshistorien.

Oftest var de bestilt hos maleren af kongen selv til at illustrere hans magt og herlighed på enten vægge eller lærreder i fx slotte og audienssale, hvor der blev aflagt besøg af og holdt møder med betydningsfulde personer fra ind- og udland.

Mange af disse værker har yderligere opnået at blive folkeeje i kraft af at have været brugt som illustrationer i historiske værker og udbredt i fælles formidling i undervisningsbøger gennem årtier, hvor de blandt andet blev brugt til at vise udfoldelsen og forløbet af forskellige sejrrige slag og bataljer.

Marinen og Det kongelige danske Kunstakademi var selv meget bevidst om malerierne som virkemidler og propaganda. Allerede ret tidligt forgik der således en målrettet uddannelse af marinemalerne med medaljer og priser til de bedste for at højne niveauet.  

Flere vinkler på historien

Ofte viser malerierne flere vinkler på historien - såvel selve søkrigen som også malernes biografier og maleriernes historiske udvikling. Her gengives søslag og bataljer - ikke bare efter fantasien, men efter samtaler og indledende forstudier og skitser, som også for en del er bevaret og gengivet i bogen.

Disse skitser var som oftest blevet til efter indgående research fx blandt samtidige implicerede søofficerer. De vil derfor for en stor del illustrere både slaget gang og skibenes placering i slagordenen. Netop som de reelle begivenheder udfoldede sig.

Malerierne i bogen fungerer dog ikke kun i kraft af dette element, men også i form af en analyse af deres baggrund og tilblivelse, der i fremstillingen er yderligere spændende aspekter, som de to forfatterne i bogen illustrativt skræller af lag for lag og derved giver den danske nationale historie yderlig dimension.

Fra bogens side 16. Wilhelm Marstrand 1863: Den sårede Christian 4. på dækket af Trefoldigheden. Motivet findes både som oliemaleri på lærred og som her på vægmaleri i Roskilde Domkirke. Kilde: Wikipedia.

Indhold og opbygning

De 50 udvalgte i bogen fint gengivne marinemalerier er fordelt over 500 års flådehistorie, men er langt fra de eneste illustrationer i det righoldigt udstyrede værk, som jeg - i ordets bedste betydning  - vil tillade mig at betegne som en coffee table bog.
Der er nemlig i bogen ud fra maleriernes udlægning yderligere tilføjet og suppleret med en mængde andre illustrationer, malerier og tegninger med gengivelser af skitser, dokumenter, aktører, skibsmodeller og historiske kort, medaljer m.v.  Alt sammen indslag, der sammen med de senere års supplering med s/h fotos og fx plakater på glimrende vis understøtter og udbygger en velkalfatret bogarkitektur, der gør hvert oplag til en visuel nydelse, som konstant frister læseren til at vende næste blad.

Konceptet er en kronologisk struktureret fremstilling med malerier opdelt århundrede for århundrede. Der er faste tekstindslag omkring kunstneren og historien bag det enkelte maleri, hvor der ofte bringes udsnit af samtidskilder direkte indfældet i fremstillingen.
Yderligere er der sat plads af til detaljer som fx forklaring af baggrunden for skørbug, lidt uddybende søkrigstaktik og en redegørelse for den samtidshistoriske ramme.

Den kronologiske ramme er dog som nævnt styrende, hvilket betyder, at flere malere, fx ikoner som Eckersberg, Vilhelm Rosenstand og Christian Mølsted optræder i forskellige perioder fx qua deres store produktion under nationalromantikken. Dette element kan måske forvirre enkelte, men er håndteret fint i værket.

Til sidst bringes en oversigt over tilblivelsesår, kunstnere og steder, hvor malerierne kan ses in natura. Yderligere har bogen et person- og skibsregister, en omfattende liste med kilder og litteratur til videre læsning samt hele 10 sider med underbyggende noter og henvisninger.

At bringe en mere udførlig oversigt over de udvalgte malerier vil kræve for meget plads. Her skal blot nævnes, at der startes med Vilhelm Marstrands ikoniske maleri af Christian 4. på Trefoldigheden, og man gennem siderne møder søhelte som Niels Juel, Tordenskiold, Ivar Huitfeldt, Willemoes og Eduard Suenson.

Billedanalyser med gode samtidsperspektiver og fin udlægning af den historiske ramme

Forfatterne er rigtig gode til at udlægge såvel malernes baggrund som det maritime maleris funktion i samtidsrammen både i eftertiden og i fx nationalromantikken. Hertil kommer fine analyser i form af små detektivarbejder med afklaring af skibenes navne og i forbindelse med fx sted- og tidfæstelse af motiverne. Her vil detaljerigdommen nok enkelte steder få enkelte til at stå af på grund af manglende baggrundsviden, men dette moment er så langt fra generelt og vil til gengæld bestemt interessere viderekommende.

I redegørelsen for de enkelte bataljer og sammenhænge vil langt de fleste interesserede kunne hænge på, idet mange af teksterne er fint udbygget med tangenter og dramatiske episoder, der også vil tiltale en bred historisk og kunsthistorisk målgruppe.

Fra bogens side 36. Anton Melbye 1855: Episode fra søslaget i Køge Bugt 1677, som også andre steder  fx på Krigsmuseet benævnes Slaget ved Stevns. Dels fordi skuepladsen ikke reelt var Køge Bugt, dels for at undgå forveksling med et andet slag 1710. Kilde: SMK Open.Statens Museum for Kunst.

Men med dette sagt er der også torne blandt roserne

Generelt skabes der usikkerhed og forvirring ved en noget ujævn anvendelse af faglige termer som orlogsskib og linjeskib. Det første anvendes ofte om flådes største skibe med flere lag kanoner, men her anvendes betegnelsen orlogsskib og linjeskib side om side for til sidst i bogen også at dække over flere skibstyper.

Andre eksempler er betegnelserne skytspram og brænder ser jeg ikke andetsteds tilsvarende i faglige værker, men udelukkende stykpram og brander (brandskib). Enkelte steder havde sejl og takkelage også være tjent med mere udførlige betegnelser end bare et reb eller sejl.

Yderligere er fx skibstypen Snau (og ikke snav som et sted i bogen) ikke som i bogen defineret af størrelsen men af rigningen med den såkaldte Snau-mast.

Alt i alt er dette er for mig fejl, somikke  burde forekomme i et fagligt værk af denne type.

Afslutningsvis efterlyser jeg mere bredt (både her og andre steder) en fast historisk betegnelse for Niels Juels ikoniske sejr 1677.
På Krigsmuseet er sejren betegnet som Slaget ved Stevns - betegnelsen er ikke uden autoritet. Men forfatterne er her igen tilbage til at betegne Juels sejr som Slaget i Køge bugt - selv om slaget faktisk ikke fandt sted i selve bugten. Er det så den endelige term, - eller? For derved karambolerer man atter med samme betegnelse som søslaget, der i 1710 resulterede i linjeskibet Dannebroges undergang og Ivar Huitfelts død sammesteds.

[Historie-online.dk, den 28. februar 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Landtransport i Danmark
Georg Stage - på kryds mod tidsånden siden 1882
Flåden