Menu
Forrige artikel

Historisk Årbog Thy 2025

Kategori: Bøger
Visninger: 115

 

Af Per Ole Schovsbo

Inspireret af en særudstilling på Thisted Museum, der markerer 80-året for befrielsen i 1945, bringer årbogen en række artikler om Thy under besættelsen. Landsdelen var meget præget af den tyske militære tilstedeværelse og har endnu mange synlige betonanlæg. I vore dage trækker de turister, men for en generation siden søgte man at dække dem til, fordi de mindede om en ond tid, der satte splid mellem folk.

Lederen af Bunkermuseet i Hanstholm, Jens Andersen, indleder årbogen med ”Den sorte bog”. Den er det første illegale blad, der blev udsendt i Thisted fra 1943 og indeholder navnelister over de personer, der øjensynligt samarbejdede med tyskerne. Tiden er vanskelig at forstå i vore dage og Jens Andersen skrivere en flot dokumenteret artikel om de år, hvor kaos og hævnmotiver blandes sammen, og befrielsen i 1945 blev begyndelsen på et mudret retsopgør uden helte men mange retfærdige.

Det er også temaet for den næste artikel, skrevet af cand.mag. Marie Klithede om tyskerpigerne i Thy, hvoraf kun få blev retsforfulgt efter krigen, smurt i tjære eller klippet skaldet, mens resten kun blev æreløse.

Jens Andersen fortæller – herligt nørdet - om betonpæle, der markerer strømkabler mellem de tyske befæstningsværker, og historikeren Knud Holch Andersen fortæller om hverdagen under besættelsen, der ændredes meget i løbet af de fem år. I begyndelsen havde samlivet med besættelsesmagten karakter af tålelig sameksistens. De mange tyske soldater og deres aktiviteter i de små samfund gav omsætning og arbejde til den lokale arbejdskraft. Men i løbet af 1943 blev tonen skærpet, og der opstod strejker. Regeringen gik af den 29. august, og tyskerne indførte undtagelsestilstand. Modstandsbevægelsen i Thy voksede frem i 1944 hos Thisted Amtsavis’ redaktion (med reference til Den sorte Bog) og hos gårdejer Jens Kirk på Tousgaard ved Skinnerup, der dannede modstandsgruppen Ringen, som modtog våben, der blev nedkastet fra engelske fly, og foretog en lang række sabotageaktioner. Dele af modstandsbevægelsen omdannedes efter befrielsen til landeværn, der gennemførte arrestationer af værnemagere og tyskertøse. Men den tyske værnemagt ville kun overgives til og afvæbnes af engelske officerer, fordi man officielt ikke havde været i krig mod Danmark. Det er en meget detaljeret artikel, der har stor betydning for det samlede billede af den lokale modstandskamp, der netop på grund af den helt nødvendige ”security” er vanskelig for eftertiden, at få overblik over.

Jens Andersen fortæller om, hvordan man i Thy klarerede sig uden politi i sidste otte måneder af besættelsen. Efter det danske militærs afvæbning i august 1943, var Tyskerne bange for, at danske politifolk havde for meget sympati for modstandsbevægelsen, og hvis der kom en allieret invasion i Danmark, kunne politiet med deres (lette) våben falde de tyske soldater i ryggen. Derfor ønskede de at det danske politi skulle arbejde videre under tysk kontrol. Men da man nægtede det fra dansk side, blev politiet afvæbnet den 19. september 1944. Der blev arresteret og deporteret ca. 2000 politifolk i hele landet til tyske Kz-lejre, mens politifolkene i Thisted og Hurup politikredse foreløbigt kunne gå hjem efter afvæbningen. Men for en sikkerheds skyld gik de fleste under jorden og deltog aktivt i modstandsarbejdet. Uden synligt og aktivt politi steg kriminaliteten og selvtægten, så der blev oprettet kommunale fastansatte vagtværn, der skulle forhindre, at der blev begået forbrydelser. Jens Andersen beskriver de kaotiske forhold på forbilledlig vis og bidrager derved til at kaste lys over en ofte overset del af den tyske besættelse.

Lokalhistorikeren Ove T. Holler beretter om det hollandske motorskib af coaster-typen Hadas stranding ved Klitmøller den 9. april 1940. Strandingen skete på grund af tæt tåge og stærk strøm, der havde sat skibet ud af kurs. Det blev bjerget af Svitzer godt et år senere. Forfatteren følger skibets dramatiske videre færd indtil det blev ophugget i 1986, under navnet Casana – 49 år efter dets søsætning.

Journalist Villy Dall fortæller om forfatteren og digteren Martin Jensen (1908-1945) der i 1936 giftede sig med den jødiske Manja (1899-) som var flygtning fra Nazityskland. Forfatteren beretter om Manjas turbulente opvækst og unge år i Berlin og mødet med Martin Jensen i København. For at undgå at Manja blev udvist til Island, foreslog Martin, at de giftede sig. De levede lykkeligt, indtil Manja som andre jøder i Danmark måtte flygte til Sverige i 1943. Inden Manja kom tilbage til Danmark, døde Martin, og Manja blev ansat på Det Kongelige Bibliotek som garderobedame og tolk, idet hun beherskede mindst fem sprog, heriblandt jiddisch.

Lokalhistorikeren Niels Ole Bunch Bertelsen spørger læseren af årbogen om udstykket ”bul” i forbindelse med et antal tørv er almindeligt kendt udenfor Thy, hvor det i 1800-tallet betegner et læs eller 1800-2000 tørv. Anmelderen kender ikke ordet i forbindelse med tørv.

Landinspektør Kåre Jørgensen skriver om fiskerlejet Lyngby, der blev grundlagt 1864 af 10 familier fra Agger, der var plaget af havet. Kun den vestlige del af Agger var tilbage på det tidspunkt og sognets gamle kirke var opgivet til fordel for den nye, der blev opført i 1838. Området ved Lyngby var velegnet for tilflytterne, som drev både fiskeri fra kysten og mindre landbrug mellem klitterne. Under krigen forbød tyskerne imidlertid havfiskeriet fra Lyngby, og det var medvirkende til, at byen efterhånden mistede de fastboende. Nu er der stort set kun sommerhuse tilbage. Artiklen er særdeles underholdende skrevet og solidt researchet.

Det samme kan man glæde sig over ved læsningen af Niels Bunch Bertelsens gennemarbejdede artikel om oprindelse til navnet Bunch i Thy. Slægtsnavnet kan føres tilbage til 1600-tallet, hvor det åbenbart er navnet på en lokalitet i Tved. Markbøgerne til matriklen af 1688 giver svaret, idet en gruppe på tre gårde i Sønderby i Tved udgjorde bebyggelsen Bunch, der var stærkt befængt af sandflugt. Anmelderen forestiller sig at navnet er i slægt med ordet bunke, der kan betegne en bunke sand eller klit (se Moths ordbog).

Der er også lokalhistoriske vitaminer at hente i Jens Andersens artikel om et grundmuret længehus med stråtag i Pugdal fra sidste halvdel af 1800-tallet, der skulle nedrives i 2021. Forinden blev huset opmålt og gennemfotograferet og dets historie kortlagt, så Jens er i stand til at fremlægge en detaljeret oversigt over bygningens forskellige faser sammen med parcellens og beboernes historie.

Museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen skriver en lille artikel om en familie der har passet fyr i stort set alle landets yderområder: Fyrmesteren Carl Madsen blev som 15-årig ansat ved Egense fyr i den østlige del af Limfjorden. Efter sit giftermål kom Carl og familien til Anholt, derefter til Hanstholm og Vejrøm mens karrieren sluttede i Gedser. Uha!  

Journalist Villy Dall fortæller om digteren og geografen Malthe Conrad Bruun (1775-1826), der blev født i Thisted, hvor faderen var amtsforvalter.  På grund af Malthes litterære og politiske aktiviteter, blev han landsforvist i 1800, året efter at P. A. Heiberg fik den samme dom, og flyttede til Paris, hvor hans litterære og geografiske virksomhed fik stor betydning. Han blev benådet af den danske konge i 1826, men døde samme år og ligger begravet i Paris. Det er en spænende artikel, men brevskrinet på side 123 er altså ikke en rejseskrivepult.

Historikeren Leonora Lottrup Rasmussen skriver om Laura Holst (1819-1911), der var datter af en rig købmand i Thisted. Laura kom som 14-årig i huset hos bryggerifamilien Jacobsen i København og blev 1839 gift med sønnen Jacob Christian, kendt som J.C. Jacobsen, der etablerede bryggeriet Carlsberg i 1847 og grundlagde Carlsbergfondet i 1876. Ægteskabet med Laura gav J.C. adgang til hendes nordjyske familie, der stillede kapital og nødvendige råvarer til rådighed for den unge bryggers mange aktiviteter.

Lokalhistorikeren Aksel Kristensen skriver om, hvad landkøbmændenes kontrabøger i 1960´erne og 1970´erne fortæller. Ud over de varer som kunden havde købt på kredit, kunne bogen også opregne de naturalier, som kunden havde solgt til købmanden fx æg eller bær, der blev modregnet, når der blev betalt en gang om måneden.

Jens Andersen skriver, at Hanstholms første udstillingsbunker, der åbnede i 1965 ikke er den, der siden 1979 har rummet bunkermuseet, men derimod den østligske kanonbunker. Årsagen er, at den første var temmelig sort, fordi havde været brugt til træning af røgdykkere. 

Villy Dall fortæller om Thisted Amts Tidende og bladets redaktør. Avisen blev grundlagt i 1882 samtidigt med åbningen af Thybanen og skiftede navn til Thisted Dagblad i 1970 i forbindelse med kommunalreformen. Forfatteren gennemgår den lange avishistorie og giver et portræt af den legendariske redaktør M. Aaberg (1853-1933), der var var avisens leder i 50 år fra 1883 til sin død som 80-årig. Aaberg var ivrig venstremand og blev borgmester i Thisted 1917-25, folketingskandidat og var med til at stifte både historisk samfund og Thisted Museum.

Historisk Årbog 2025 er en lidt blandet landhandel med vægt på besættelsen. Der veksles mellem lange og korte artikler uden påviselig sammenhæng men med en skriverglæde, der appellerer til læserens nysgerrighed. Der serveres lokalhistorie for fuld udblæsning om kap med det forblæste landskab med klitter, gårde og de lidt grånende tyske anlæg af beton, der så mange år efter er blevet fredelige minder om en ond tid.

[Historie-online.dk, den 21. januar 2026]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Tyrannisk, men uundværlig
Hovedstaden bag facaden
Barndomsliv i en jysk landsby