Menu
Forrige artikel

Hokkaido - Danske landbrugspionerer i Japan

Kategori: Bøger
Visninger: 1087

 

Af Kresten Søe                                                            
 

Et spring fra Middelalder til nutid på få årtier

Siden Meiji dynastiet overtog magten, skete Japans modernisering efter vestligt mønster med stor hast fra sidste halvdel af 1800-tallet. Kontakten til og overtagelsen af vestens teknologi medførte foruden en delvis opløsning af det feudale samfund også, at et stort antal kristne missionærer slog sig ned i landet og skabte menigheder.
 
Japanerne vendte ikke bare øjne og ører udad til mod fx europæiske landes industri, landbrug og produktionsmetoder men også indadtil mod landets store nordlige ø Hokkaido, der nu blev koloniseret efter datidige metoder af indvandrede japanere på bekostning af den oprindelige befolkning af Ainuer.

Opdyrkningen af øen blev en hovedopgave som led i det nye Japan, og her kom Danmark ind i billedet. Dette skete bl.a. via besøg og uddannelse af unge japanske landbrugere, som blev starten til at oprette to mønstergårde på Hokkaidos magre jorde.
Forbilledet var her det danske vekselbrug med kvæg og mejeribrug. Men også samspillet med andelsbevægelsen og den danske folkehøjskole sås som inspiration for udviklingen af de ret primitive og ensidige metoder i det japanske landbrug.

Kristendommen spillede også en stor rolle i det nye Hokkaido, hvor indvandringen sydfra nu skabte nye byer og efterspørgsel på landbrugsvarer.

En kærne i udviklingen var Hakkoidos ”hovedstad” Sapporos nye landbrugsuniversitet, der bl.a. andet udklækkede Kanzo Uchinura, der forenede kristendommen med de ældgamle japanske bushido dyder og herfra vandt stor indflydelse som både kristen, filosof og samtidig samfundsdebattør.

Unge danskere blev landbrugspionerer i Japan

Gennem kontakt med to danske missionærer fik Uchinura viden om både Søren Kierkegaard, den danske andelsbevægelse, folkehøjskolerne og opdyrkningen af den jyske hede.
For Uchinura stod Dalgas her som en helt og andelsbevægelsen og folkehøjskolerne snart som et forbillede, der krævede handling.
For at gøre en lang historie kort endte det hele med, at der blev slået stillinger op for tre driftige danske landmænd, som i en femårig skulle oprette to brug med jord og malkekvæg som mønsterforbilleder for et mejeriorienteret lokalt landbrug.

Udrejsen til Hokkaido for de to landmand Morten Larsen og Emil Fenger med hele deres familie samt den enlige landbrugsmedhjælperen Peder Søndergård skete for nøjagtig hundrede år siden i 1923.
Men selv om foretagendet er en vel for de fleste ukendt niche i dansk landsbrugshistorie, så har det slidsomme ophold været med til at sætte varige spor i Hokkaidos land- og mejeribrug. 

Spændende skildring af møde mellem to kulturer

Røjle Christensen har stået for et stort researcharbejde og har i bogen formået at give en spændende skildring af mødet mellem den danske og japanske kultur.
Fordommene hos de unge danskere var dog ikke de store set med datidens øjne, og især den unge Peder Søndergård, der familiemæssigt var en fri fugl og i sin fritid var uden byrden af de to andres kamp mod det japanske bureaukrati, formåede at danne relationer.
I sine kontakter lærte han både sproget flydende, fik kontakt med japanske kultur og tilsyneladende også en veninde og gode japanske venner. I det årelange efterfølgende forløb indgik han således uden vanskelighed som tolk ved senere kontakter i både Danmark og Japan.
De danske familiers ophold blev derfor mere et udtryk for gensidig respekt frem for et kultursammenstød. Samarbejdet med de enkelte japanere forsatte da også intenst ved, at mange unge japanere både før og efter 2. verdenskrig søgte ophold, uddannelse og inspiration på de danske landbrugs- og folkehøjskoler.

En bog med både slægs-, landbrugs- og lokalhistorie

Røjle Christensen skildrer med udgangspunkt i det femårige ophold i Hokkaido både de agerendes forhistorie og det familiemæssige efterslæt, hvor han har haft flittig kontakt til efterkommere i begge lande.
Forfatteren tager også selv ordet undervejs og redegør for sin omfattende research. Et arbejde, der i starten næsten syntes uoverskueligt, men efterhånden som han gennem kontakter både i Japan og Danmark udviklede sig og bar frugt i form af denne bog.

Samspillet i konceptet fungerer udmærket, men kronologien kan enkelte steder godt være en smule forvirrende, idet læseren følger de tre hovedpersoner hver for sig gennem adskilte kronologiske forløb.
Her er man dog godt hjulpet ved, at den pågældende persons navn - Fenger, Larsen og Søndergård - er markeret tydeligt i kanten af hver bogside.
Men som læser skal man dog på forhånd gøre sig klart, at meget af fremstillingen udgøres af slægs- og familiehistorie i Danmark frem for decideret dansk og japanske landbrugshistorie.

En dråbe malurt

Men forfatteren skulle dog også sidst i sin research støde på en dråbe malurt i bægeret i en historie, der eller syntes præget af solstrålefortællinger.

En af de japanske hovedpersoner Masao Misawa havde nemlig i en bog, hvor han blandt andet skildrede et besøg i Danmark i 1952, med næsten chokeret væmmelse beskrevet rod på danske bøndergårde og urenlighed i staldene med komøg i store bunker klods op ad mælkeproduktionen.
Heller ikke den udbredte danske nærighed på landet medvirkede til et godt indtryk af det, der tidligere fra hans side var opfattet som et ideelt solskinsland.

Her først i 1950’erne synes de danske landmænd åbenbart at have hvilet vel rigeligt på tidligere tiders laurbær!

Fin samtidshistorisk ramme og gode personskildringer

Som helhed er vekselvirkningen mellem person- og forfatterindslagene velfungerende og fængede i hvert fald hos mig, så jeg læste bogen over kun to dage.
Den samtidshistoriske ramme er veldoseret og fungerer lige som bogens illustrationer af sort/hvide samtidsfotos fint og illustrativt i sit samspil med teksten. Også de agerende personer og deres indbyrdes forhold er godt skildret.

Alt i alt har Røjle Christensens arbejde resulteret i en spændende bog om et for de fleste hidtil ukendt nicheprojekt, som samtidigt suppleres af et tankevækkende samtidshistorisk billede af den danske andelstanke og folkehøjskoles globale gennemslagskraft i samspil med den kristne mission i Japan.

Tidsbilledet af dansk landbrug efter andelsbevægelsens sejr i 1920’erne er fint skildret, ligesom forfatteren fx også kommer ind på hurdler som fx den japanske kultur, der ikke rigtigt tillod, at kvinderne på gårdene deltog på lige fod i driften som i Danmark.

[Historie-online.dk, den 29. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Danmarks Teglværker – Horsens kommune Danmarks Teglværker – Fredensborg og Hørsholm
Danmarks Teglværker. Skanderborg
Dansk industrihistorie i særklasse