Menu
Forrige artikel

Svar på replik

Kategori: Bøger
Visninger: 904

 

Først af alt:
En anmeldelse er en personlig vurdering af et værk, som dette fremstår på egne præmisser overfor en potentiel målgruppe.

Værket skal med andre ord anmeldes, som det de facto fremstår med hensyn til abstraktionsniveau og læsbarhed.  

Kogt ned til kærnen: en anmeldelse er en slags varedeklaration overfor de, der overvejer at købe bogen.

I og med at der er tale om er personlig vurdering, kan der opstå divergens mellem det budskab, forfatteren mener at have skrevet og det, som anmelderen modtager på en historisk interesseret læsers vegne.

Med hensyn til bogens præmisser har jeg gennem anmeldelsen gentagende gange fremlagt og loyalt redegjort for de faktorer, som forfatteren selv angiver, at bogen skal læses ud fra. Derudover har jeg også (som forfatteren selv) fremlagt de begrænsninger, som hovedpræmissen nemlig udgangspunktet i samtidsdebatten giver med hensyn til det samlede historiske helhedsbillede.

Jeg fastholder ud fra dette min egen validitet af de punkter, som forfatteren replicerer på i min anmeldelse.

Jens Lei Wendel-Hansen har af undertegnede fået mange positive ord for, at bogen fungerer fint på de angivne præmisser og dertil også, bortset fra enkelte af de historiske perioder, fremstår med en velfungerende redegørelse for den samtidshistoriske ramme.

Forfatteren fremhæver i sin replik to hovedtemaer. 1. min kritik af anvendelse af kilder direkte i fremstillingen og 2. indvendingen mod min anke over, at udgangspunktet i debatten og de mange kildeindslag får den reelle historiske baggrundsramme til at flimre.

Her vil jeg igen fremhæve ovenstående - nemlig at en bog skal vurderes, som den foreligger.

Men da dette skriv jo ikke længere er en anmeldelse men et respons, vil jeg uddybe uden for anmelderrammen.

 Jeg argumenterer med min kritik ikke mod kildecitater som sådan, langtfra - De gengivne kilder og eksempler er jo alle særdeles relevante i forhold til bogens hovedpræmis.

MEN i selve hovedfremstillingen bliver konceptet simpelthen en del steder for meget og går ud over læsbarhed, fokus og overblik hos en interesseret læser. Derfor ville værket være tjent ved, at kilderne for en del var anbragt i noterne. En teknik, som jeg med stor succes har set anvendt i andre historiske værker.

Med hensyn til samtidsrammen, så har jeg ikke generelt angivet, at den mangler, men at bogens præmis og indholdet af debatindlæggene giver skævhed og flimmer i forhold til den reelle samtidshistoriske ramme.
Her kritiserer jeg ikke bogens hovedpræmis, men fremhæver oven i købet, at bogen i forhold til netop samtidsdebatten kan og vil skævvride (læserens) opfattelse af den historiske kontekst.

Forfatteren går i sin replik her ind i en indgående eksemplificeret argumentation. Her gav jeg dog sådan set selv bolden op ved indgående at underbygge med egne kildereferencer. Men her gik jeg ud fra, (ros) at man over for Wendel-Hansen gør klogt i at stå tidligt op med hensyn til underbygning med kilder.

Af samme årsag må jeg dog også omvendt erkende, at disse kritikpunkter - netop på grund af min underbygning - visuelt kan fylde vel meget.

Disse kritikpunkter var ikke anført i forhold til bogens grundlæggende faglighed, men af hensyn til en vurdering af læsbarheden, abstraktionsniveauet og referencerammen hos den potentielle læser.

Selv om Wendel-Hansen i værket generelt afstår fra at gribe til akademisk sprogbrug (igen ros). Så havde bogen generelt vundet yderligere ved en redegørelse for den realhistoriske ramme, som indledning af hvert periodekapitel. En halv side havde været nok til, at målgruppen kunne være betydeligt bredere end den af mig med beklagelse angivne ”med omfattende kendskab hele den danmarkshistoriske periode”.

Med hensyn til Sønderjylland eksemplet, så læs gerne den angivne kilde s. 160 ff.

 Ja, der er sket et skred de senere år, hvor også de reelle problemer er kommet frem og en spade i højere grad bliver kaldt en spade både angående problemer nord og syd for grænsen.

Jeg slutter med at gentage, at bogen har fået mange rosende ord i en bred og fair anmeldelse. Derudover har jeg - jfr. den tidligere definition af en anmeldelse som en personlig vurdering -  i anmeldelsen konsekvent anvendt tolkningsbaserede og forsigtige frem for kategoriske vendinger: fx vist mål af, kan, stedvist indtryk af, sikkert modsat hensigten, min vurdering er og tilsyneladende ikke.

Som tidligere skrevet anser jeg derfor generelt ikke min uenighed med forfatteren som strukturel og grundlæggende i forhold til bogens faglige kvaliteter.

Med ønske om en god sommer Kresten Søe

Se anmeldelsen her

Se forfatterens replik her

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sporvognskalenderen 2021
Britiskheden under afvikling
Så vidt en usædvanlig sporvogns-nørd husker