Menu
Forrige artikel

FEBRUAR

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1941

 

 

Romersk mosaik der viser en kvinde, der får rituelle piskeslag

Februar måned

Februar forbindes nogle gange med guden Februus, der stod for renselse og en vis form for frugtbarhed. For mænd og dyr. Vi er i en kalenderperiode, der er kendetegnet ved overgangen fra vinter til tidligt forår. Disse overgange spillede en stor rolle i religionerne ud fra den opfattelse, at menneskene er sårbare netop da, hvorfor det er nødvendigt på forskellige måder at sikre gudernes velvilje.

Disse overgangsriter kendes fra adskillige religioner. Også den kristne. Ved barnedåben tilkendegiver man, at barnet nu er sårbart og må have beskyttelse. Ved konfirmationen er der ligeledes en overgang. Fra dreng til voksen. Det kræver særlige handlinger. Ved bryllup forlader bruden sin gamle verden og træder ind i en ny, hvorfor man også her forsøger at beskytte hende med en overgangsrite.

Det er primært religionsfænomenologien, der arbejder med dette begreb, der dog efterhånden har sat små aftryk inden for andre videnskaber. Eksempelvis sociologi og etnologi.

Fest og farver

En af de store begivenheder i februar var den såkaldte Lupercalia – der har græske rødder i de riter, der var knyttet til, at drenge blev til mænd. Men ordet Lupercalia afslører en vigtig sammenhæng: Lupus – canis lupus – er en ulv, og hermed er vi ved myten om Romulus og Remus – der jo netop blev fundet af en hunulv, der lod dem die hos hende. Romulus er siden blevet betragtet som grundlæggeren af Rom.

 

Nederst på alteret ses Romulus og Remus, der drikker ulvens mælk. Alteret blev oprindeligt viet til Mars og Venus og stod i Ostia Antica, indtil det blev flyttet til ”Palazzo Massimo alle Terme” i Rom. Det er dateret til slutningen af kejser Trajans regeringstid (98 – 117).

Festlighederne tog deres egentlige begyndelse den 15. februar. Man gik til det sted, hvor Romulus og Remus blev opfostret af ulven: et Lupercal. Her ofrede man en hund og en ged. Blodet blev herefter smurt på to drenges pande. Det blev herefter rituelt pisket med uld, der var dyppet i mælk.

Så blev skindet fra geden skåret i strimler. Nogle af disse blev hængt på drengene, andre blev til piske, de skulle løbe med. De kunne piske til højre og venstre, men for mange kvinder var det vigtigt at blive tildelt piskeslag, da disse i henhold til traditionen var med til at sikre hende en stærk frugtsommelighed.

Da arkæologerne i 2007 arbejdede med renoveringen af Augustus’ villa på Palatinerhøjen, opdagede de 16 meter nede et rum med en mosaikbeklædt hvælving.

 

Dette kunne måske være en Lupercal, konkluderede man. Men man er varsomme med at udtrykke sig specifikt, da man flere gange har taget fejl.

Samme videnskabelige ydmyghed finder man ikke hos dem, der fastslår, at når man i dag fejrer Valentinsdag, så er det en forlængelse af Lupercalia. Seriøse historiker understreger, at denne først dukker op i middelalderen. Sidenhen er denne dag blevet promoveret på baggrund af traditionens rolle i USA. Og det er unægtelig en helt anden historie.

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 1, februar 2023]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
NOVEMBER
JULI
MARTS