Jagten går ind
Modstandsbevægelsen havde i længere tid været forberedt på, at Danmark atter blev frit. Mange samledes derfor på de forskellige opholdssteder, i skolebygninger, i lader og såmænd også på kirkegårde. Rundt om i landet dukkede de politifolk, der var gået under jorden den 19. september 1944, frem. I uniform. Frihedskæmperne kom i alle mulige påklædninger. Det kunne blive livsfarligt, hvis de ikke blev betragtet som en form for militær enhed. Derfor havde man allerede fra 1941 produceret de helt specielle blå, rød og hvide armbind, som nu blev fordelt til de mange ”civile”. Det hang sammen med, at Tyskland i begyndelsen af 1900-tallet havde underskrevet bestemmelsen om, hvem der blev regnet for ”soldater” og derfor skulle behandles som sådan.
Modstandsbevægelsen kørte tidligt om morgenen den 5. maj ud for at få fat i stikkere med mere. Læg mærke til, at armbindet bæres på venstre arm. Drengen nederst til venstre har den såkaldte RAF-hue på hovedet. Nu kunne den bæres, uden at tyskerne greb ind. Foto: FHM
Modstandsbevægelsen havde det store kartotek at gå ud fra. Men selvom politiet nu deltog, kunne man ikke foretage anholdelser. Som nævnt tidligere ville det ganske enkelt få det juridiske system til at bryde sammen. Løsningen var derfor de såkaldte interneringer. En situation der var dobbelt. På den ene side fik man fat i de fleste af dem, der havde samarbejdet med tyskerne på den ene eller anden måde, på den anden side beskyttede man dem også.
Man frygtede givet, at gadens parlament ville udøve egen ”justits” og måske lynche dem, man fik fat på. I Frankrig mener man, det gik ud over 10.000 personer. Hertil kom ”klipningen” af de såkaldte ”tyskerpiger”. Det var der flere eksempler på i Danmark. Så for mange var interneringen en beskyttelsesforanstaltning. Da sindene var faldet til ro, blev disse mennesker lukket ud i friheden igen. Men det kom stadig til ganske voldsomme scener, når man fik fat på en kvinde, der havde haft et kærlighedseventyr med en tysk soldat.
I Frihedsmuseets arkiv findes en film, der giver et lille indblik i befrielsesdagen. Det kan ses her:
https://samlinger.natmus.dk/fhm/asset/154715
Ved Amalienborg, der blev bevogtet af dansk politi, kom det til skudvekslinger med tyske soldater. Det kostede to danskere livet.: politibetjent Arvid Georg Andersen og korporal Paul Møllgaard.
I en anden film fra Frihedsmuseet, kan man se klip fra begivenhederne. Den kan ses her: https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/5-maj-1945-paa-amalienborg-slotsplads
En vigtig arrestation
En af de personer, frihedskæmperne ønskede at få fingrene i, var danskeren Flemming Helweg Larsen. Han havde sammen med SS-manden Søren Kam og Jørgen Bitsch skudt redaktør Carl Henrik Clemmensen på Lundtoftevej i Lyngby. Han skulle efter sigende have generet en nazistisk pressemand.
Liget af den dræbte redaktør Clemmensen er taget af politiet. Obduktionen klarlagde, at skuddene måtte stamme fra tre forskellige personer. Foto: HPN
Den 7. maj blev Flemming Helweg-Larsen genkendt ombord på Storebæltsfærgen mod Korsør. Så klappede fælden. Han overgav sig til frihedskæmperne, der her fører ham bort.
Flemming Helweg-Larsen måtte vente med at blive stillet for en dommer. Vi kommer tilbage til ham, når han bliver henrettet bag Baadsmandsgades kaserne på det nuværende Christiania. Som den første efter at dødsstraffen var blevet genindført i juni 1945.
I dagene efter den 5. maj arbejdede modstandsbevægelsen og politiet sammen om at få fat på så mange som muligt. Sådan kunne det ikke fortsætte – ordnede juridiske forhold måtte retableres. Det skete så den 13. maj 1945 ved store parader landet over.
Ved Amalienborg oplevede tusindvis af tilskuere, at politiet sluttede deres vagttjeneste for kongen. Nu kunne Den Kongelige Livgarde så tiltræde. Endnu et tegn på, at normaliteten så småt var ved at genfinde sig selv.
Men. Politikerne måtte tage stilling til en alvorlig udfordring: Hvordan skulle samarbejde med tyskerne straffes? Og hvad skulle der ske med de personer, der var med til at udføre egentlig terror og tortur?
Derom mere næste gang,
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i anledning af 80-året for Befrielsen her
[Historie-online.dk, den 21. maj 2025]
