Menu
Forrige artikel

Følg sporene af Rakkerne i Dejbjerg

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 6090

 

Der findes mange fascinerende fortællinger om rakkerne og natmændene i Vestjylland og i området omkring Dejbjerg, mange af dem skal vi opleve, når vi tager på rakker-cykel-tur søndag den 12. maj

Cykelturen starter ved Bundsbæk Mølle, hvor vi også ender. Hele turen indeholder smukke og kuperede strækninger i skov og langs hedearealer. Vi besøger en række spændende områder - som ikke findes andre steder i landet. Her fortælles gode historier om denne
gruppe af udstødte mennesker i 1700-1800 tallet. Vi besøger Dejbjerg Kirke med rakkerstole og -grave, Kvembjergstenen der viser hvor der i 1700-tallet lå et rakkerhus, og flere interessante steder!

Turlængde ca. 15 km.

"Rakkerpak: Æreløse rakkere og udstødte natmandsfolk i Danmark"

Turen ender ved Bundsbæk Mølle. Her kan I købe eftermiddagskaffe og opleve rakkerudstillingen. Rakkerne var allerede de udstødte, dem der ikke kunne finde andet arbejde - og derfor, til sidst, havde de taget det arbejde ingen andre ville have, og gjort det til deres. Det var rakkerne der hjalp bødlen, det var rakkerne der tømte lokummer, det var rakkerne der fjernede selvdøde dyr. Men det var også rakkerne der blev set skævt til af andre, de var uærlige, urene og ulækre! De var nogen man ikke ville røre, de var nogen man gik i en stor ring uden om - de var nogen man ikke sad ved siden af i kirken.

På Bundsbæk Mølle bliver rakkernes historie fortalt. Gennem genstande, fortællinger, billeder, lyde og film bliver rakkerne igen levende.

Mødested: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, 6900 Skjern. Søndag den 12. maj kl. 10.00 til medio eftermiddag

Se hjemmesiden

[Historie-online.dk, den 1. maj 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 71 - Dykkerdragt og dykkerhjelm
Museum på Rejsen 17: Linnémuseet, Uppsala
Museumsnumre 53 - Tapet