Menu
Forrige artikel

Unikt værk fundet i Håndskriftsamling

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 756

 

På Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling på KU besluttede nogle forskere sig for fire år siden for at se nærmere på nogle af samlingens latinske håndskrifter. I sig selv ikke opsigtsvækkende. At ét af håndskrifterne viste sig at have tilhørt Christoffer Columbus’ søn ændrede sagen. I dag kommer det spanske kongepar til København og KU for at se originalen fra 1500-tallet.

El Libro de los Epítomes er et digert værk. Når det er afskrevet og oversat udkommer det i seks bind på Oxford University Press. Foto: Suzanne Reitz, Den Arnamagnæanske Samling

Spanieren Ferdinand Columbus – Hernando Colón på spansk – var alt andet end almindelig. Ud over at være søn af datidens store opdagelsesrejsende var Colón junior i starten af 1500-tallet også noget så usædvanligt som ejer af den på det tidspunkt måske største private bogsamling i verden. Over 15.000 bøger og manuskripter var der i samlingen, da han døde i 1539.

- Hernando Colón havde en del penge efter sin berømte far, og mange af dem brugte han på sin store interesse, der først og fremmest var at samle alle bøger i verden – uden for og inden for kristendommen, som det hed. Enhver bog på ethvert sprog og om ethvert emne, fortæller professor ved Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet Matthew Driscoll og fortsætter:

- Ambitionen ville være komplet umulig i dag, men da Colón startede på projektet omkring år 1500, kunne man måske nok have nået det. Da han døde i 1539, var der efterhånden så mange bøger og manuskripter i verden, at missionen var blevet umulig.

Det er dog ikke kun omfanget af Colóns bogsamling, der er imponerende. Det samme er den måde, han katalogiserede og klassificerede materialet på:

- Hernando Colón nytænkte måden at lave bibliotek på. I hans bogsamling ser vi begyndelsen til det moderne videnskabelige gennembrud. Indretningen af samlingen bygger på klassifikationer og observationer og tager udgangspunkt i, hvordan man kan systematisere og søge viden. Hans bibliotek er banebrydende, og meget af den moderne systematik vi kender fra biblioteker i dag, stammer fra Hernando Colóns Biblioteca Colombina i Sevilla, forklarer Morten Heiberg, der er professor i spansk på Københavns Universitet.

- Hans projekt med at samle bøger ’inden for og uden for kristendommen’ er også centralt, for det vidner om noget vigtigt i Europas historie. For med opdagelsen af Amerika stod det klart, at der var fire i stedet for tre kontinenter, som den kirkelige doktrin ellers havde hævdet. Alene af den grund kom der mere fokus på videnskab. Og på det forhold, at observationer kan ændre vores verdensforståelse, siger han.

Keywords i renæssancen

Men hvad er forbindelsen mellem en 500 år gammel bibliofil spanier og Københavns Universitet? Ganske eventyrlig, viser historien: Da sprogforskere i 2019 fik kigget nærmere på en bog, der igennem flere hundrede år havde befundet sig i en af universitetets manuskriptsamlinger, viste det sig, at den var en af fire bøger med fortegnelser over indholdet i Hernando Colóns bibliotek. Bogen på KU var den såkaldte ’Libro de los Epítomes’ – en bog, der skulle indeholde små resumeer af alle de bøger, der i 1500-tallet befandt sig i Colóns bibliotek i Sevilla.

For at holde styr på indholdet i sit bibliotek havde Colón udtænkt et avanceret registreringssystem med fire typer af registre, som han havde nedfældet i hver deres bog: et alfabetisk register over forfattere, et register over emner, et register over keywords eller emneord og endelig et register med små resumeer af indholdet i alle bøgerne i samlingen – den såkaldte Libro de los Epítomes. På tværs af bøgerne var der krydsreferencer til de andre registre – præcis som vi kender det fra moderne biblioteker i dag.

- Libro de los Epítomes er 15 cm tyk, og de første 70-80 blade i bogen mangler. Teksten begynder således først midt i resumé nr. 140. Håndskriftet rummer knap 2000 resuméer, dvs. kun omkring en syvendedel af samlingen. Om der nogensinde var flere ved man ikke, fortæller professor Matthew Driscoll.

Mere end inkvisitionen

Fundet af manuskriptet ledte i 2019 til en bevilling fra Carlsbergfondet på 4,2 million kr. Efterfølgende har projektet også modtaget en halv million dollars fra en privat donor - noget der sker meget sjældent for et humanistisk forskningsprojekt.

I spidsen for forskningsprojektet står Matthew Driscoll og Morten Heiberg og projektet er således også et sjældent eksempel på et forskningssamarbejde, der går på tværs af meget forskellige fagområder. Det er ikke hver dag, at forskere i norrøn filologi og moderne spansk arbejder sammen.

- Bogen er interessant, fordi den er et unikum. Men den er også interessant, fordi den er et vidnesbyrd om den moderne videnskabs tilblivelse. På den måde er det et skelsættende værk, som skal læses ind i en bredere historisk udvikling i Europa i 1400- og 1500-tallet. Hvis Colón havde fuldført sit oprindelige projekt om at lave 15.000 epitomes, havde man, hvis man satte sig ned og læste dem alle, teoretisk læst et abstract af alle værker i hele verden. Efter at have læst dem ville man ideelt set besidde den totale viden. Det ville man selvfølgelig ikke, men det var ideen, siger Morten Heiberg og fortsætter:

- Bogen er et billede på Spaniens betydning på den globale scene på det tidspunkt i 1500-tallet. Når vi tænker tilbage på Spaniens tidlige historie, tænker vi ofte på inkvisitionen og på grusomhed, arbitrær vold, undertrykkelse af befolkningen i Amerika osv. Men der er også en anden fortælling. Nemlig den om at Spanien, selvfølgelig mest i kraft af opdagelsen af Amerika, også bidrager væsentligt til den moderne videnskab og det moderne gennembrud. El Libro var en nøgle til at skaffe sig indsigt i al eksisterende viden. I skarp kontrast til det Spanien, vi ellers kender fra invisitionen.

Projektets mange vinkler

Forskningsprojektet skal være afsluttet i slutningen af 2024, og lige nu har forskerne travlt på flere fronter.

- Den største opgave er at afskrive og oversætte hele håndskriftet, der er over 2000 sider langt. Når arbejdet er færdigt, udkommer tekst og oversættelse på Oxford University Press i seks store bind. En anden stor opgave i projektet er at identificere alle bøgerne, der bliver opsummeret i El Libro. Størstedelen af bøgerne i biblioteket forsvandt efter Colóns død, og i dag er der kun cirka 4000 af de i alt cirka 15.000 bøger tilbage i Sevilla. En Marie Curie-Fellow, der er ansat på Den Arnamagnæanske Samling og tilknyttet projektet, arbejder med at opspore bøgerne fra biblioteket, og han har haft stort held med bl.a. at finde dem på rige amerikanske universitetsbiblioteker, hvor de hovedsageligt blev købt i det 19. århundrede. Han har rundt omkring i verden fundet flere hundrede bøger, der helt sikkert tilhørte Colón, for Colón noterede i alle sine bøger, hvornår han købte dem, hvor meget han gav for dem, og hvornår han læste dem, fortæller Matthew Driscoll. Morten Heiberg supplerer:

- Derudover har vi også en historiker, der arbejder med spørgsmålet om, hvordan El Libro er kommet til Danmark. Der kommer hele tiden nye spor, som vi forfølger, og i løbet af projektet håber vi på at kunne komme med et kvalificeret bud på, hvorfor og hvordan dette markante værk er havnet i Danmark. Der findes en række interessante bøger og håndskrifter fra Spanien, som vi heller ikke ved, hvorfor er kommet hertil, så undersøgelsen omhandler ikke kun El Libro, siger han og tilføjer:

- Fx befinder Guaman Pomas berømte krønnike, et af de måske mest berømte og vigtige håndskrifter fra Latinamerika, sig på Det Kongelige Bibliotek. Det fortæller historien om forholdet mellem arven efter Inkariget og den spanske erobring. Vi ved ikke, hvorfor det er her, på samme måde som vi ikke ved, hvorfor Libro de los Epítomes og en lang række andre skrifter er her. Det er noget af det, vi kigger på. Vi har nogle ideer, hypoteser og gode spor, og vi kan ikke udelukke, at noget gennem årene er kommet hertil på uretmæssig vis, for det at manuskripter og bøger flytter sig på uretmæssig vis er set gennem hele historien og boghistorien. Men om det er tilfældet her, er noget af det, vi kigger på.

I forlængelse af det, kan forskerne også fortælle om en lille kuriøs dansk forbindelse i Colóns samling. Samlingen indeholder nemlig et overset førsteeksemplar af Saxos danmarkshistorie Gesta Danorum med annotationer i margenen af Colón selv.

- Colón har åbenbart selv interesseret sig for bogen, og i projektet undersøger vi, og prøver vi at forstå, hvorfor den bog blev anskaffet – ud over ’bare’ at være en af alle de bøger, der blev produceret i verden. Bogen er stadig i Sevilla, men vi har skaffet en glimrende kopi, som forskerne her i Danmark kigger på og undersøger, fortæller Morten Heiberg.

Interesse fra det royale Spanien

Når det spanske kongepar Kong Felipe og Dronning Letizia i følgeskab med Dronning Margrethe og det danske kronprinspar er på besøg på Københavns Universitet, sker det i forbindelse med et længe planlagt statsbesøg. Men det spanske kongepar har selv særskilt bedt om at komme på besøg i Den Arnamagnæanske Samling og se det unikke manuskript til Libro de los Epítomes.

Derudover skal de på universitetet også se en række genstande, som fortæller om Danmarks og Spaniens fælles historiske forbindelser fra 1500-tallet og frem til i dag.

- De skal bl.a. se Charlotte Dorothea Biehls oversættelse af Don Quixote og nogle af Miguel de Unamunos brevvekslinger, som vi låner af Det Kongelige Bibliotek. Unamuno er Spaniens måske mest betydningsfulde forfatter ved overgangen fra det 19. til det 20. århundrede, og han lærte dansk af en ung dansk stud.theol., der læste på universitetet i Salamanca, hvor Unamuno var rektor. Han lærte at læse Kierkegaard på dansk, og derved fik Kierkegaard betydning og indflydelse på Unamunos forfatterskab, fortæller Morten Heiberg og tilføjer, at det spanske regentpar derudover har udbedt sig et møde med forskere og undervisere på uddannelserne i spansk på de danske universiteter.

'Book of Books' er titlen på et forskningsprojekt, der har fokus på bogen Libro de los Epítomes.

Bogen blev i 2019 identificeret i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling på Københavns Universitet. Den stammer fra Hernando Colóns bibliotek i Sevilla og indeholder resumeer af omkring 2000 af bibliotekets cirka 15.000 bøger.

[Historie-online.dk, den 7. november 2023]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Påske på M/S Museet for Søfart
Sporvejsmuseet åbner 13. maj 2021
MAJ