Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 5: Falkland Islands

Kategori: Temaer
Visninger: 9062

 

Når man rejser til fjerne steder, hænder det, at man bliver overrasket over at erfare, at nogle af vore danske forfædre allerede har været der og har sat sig vigtige spor. Det er tilfældet i Port Stanley, hovedstaden på Falkland Islands. Øerne er klippefyldte, kolde og forblæste og tyndt befolket, i dag ca. 3.400 personer, med fiskeri og fåreavl som de vigtigste erhverv, nu suppleret af turisme, som i vore dage også når ud til de fjerneste egne.

Øgruppen ligger i det sydlige Atlanterhav, 500 km øst for det sydligste af Argentina, det nærmeste sydamerikanske land. Dér kaldes øerne Las Malvinas og man betragter øerne som en del af Argentina, uretmæssigt erobret af englænderne og brugt som bunkers- og flådestation i briternes verdensomspændende imperium. I 1982 besluttede generalerne i det argentinske militærdiktatur, at tiden nu var kommet til at tilbageerobre øerne. Det britiske imperium var smuldret, og man forventede ingen større vanskeligheder. Men heri tog generalerne fejl. Ganske vist lykkedes det hurtigt Argentina at besætte øerne med 10.000 mand, men UK sendte flådeenheder, fly og landstyrker i kamp. Krigen blev kortvarig, men voldsom. Såvel Argentina som UK mistede soldater, fly og krigsskibe. Resultatet var, at argentinerne blev besejret.

Hvad er op og ned i den slags krige? For visse britiske kolonier er sagen kompliceret. De er ganske vist blevet erobret fra andre lande, men undervejs er de blevet befolket af briter. Det gælder typisk for nogle øer. I Danmark har kongeriget haft dårlige erfaringer med tyske undersåtter, og folkeretligt er det en god idé at hylde det princip, at flertallet af en befolkning skal bestemme deres nationale tilhørsforhold. Det skaber på langt sigt fred. I tilfældet Falkland Islands føler befolkningen sig som briter, og indtil den situation ændrer sig, bør øerne fortsat være British Overseas Territory.

 Skibsvrag Falkland Islands

På øerne kan man møde en hyggelig fætter, pingvinen, især magellan pingvinen, som findes ynglende i store kolonier langs kysten. Også den efterhånden sjældne albatros yngler på øerne. Et andet særsyn er de mange skibsvrag, som findes i vige og fjorde. De stammer fra Kap Hoorn fartens storhedstid før åbningen af Panamakanalen i 1914. Dengang måtte de store skibe, oftest sejlskibe, rundt om Kap Hoorn på rejse mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Undervejs mødte de storme, som Kap Hoorn var berygtet for, og nogle skibe måtte som havarister søge nødhavn på Falkland Islands. En del skibe var så medtagne, at de blev efterladt, og som strandede hvaler ligger deres skeletter synlige rundt langs kysten. Det er søfartshistorie 1:1. Men et af vragene blev bjærget. Det gælder vraget af dampskibet ”Great Britain”, som i 1970 blev hævet, nødtørftigt repareret og bugseret på pontoner til UK. ”Great Britain” kom i tørdok i Bristol, hvor skibet i 1843 blev bygget, konstrueret af den berømte ingeniør og skibsbygger Isambard Brunel. Skibet var ved stabelafløbningen verdens største skib. Det er nu restaureret til fordums udseende som et femmastet dampskib.

Port Stanley er en lille by med ca. 2.000 indbyggere og bebyggelsen består mest af små huse. Man kan prale med at være verdens sydligst beliggende hovedstad, men ellers er der ikke meget at prale med. Et hospital, tre kirker, fire pubber og omkring 10 hoteller. Og så har stedet et museum: Falkland Islands Museum.

 Falkland Islands Museum

Museet åbnede i 1987 og er både naturhistorisk og kulturhistorisk. Det er stedet, man absolut må besøge, hvis man vil vide noget om øerne. Museet blev i 2014 flyttet og indrettet i et tidligere værft. Som noget nyt benytter man audiovisuelle virkemidler. Et af museets emner er krigshandlingerne i 1982. Udstillingen om begivenhederne er veldokumenteret, og det gør indtryk at erfare om de mange dræbte søfolk, piloter og soldater.

Da Falkland Islands var en britisk flådestation, spillede stedet også en strategisk rolle i de to verdenskrige. Blandt oplysningerne fra de dramatiske begivenheder under første verdenskrig dukker navnet Chris Andreasen op. Første verdenskrig var virkelig en verdenskrig. Der blev bl.a. kæmpet til søs. Da krigen brød ud lå en kejserlig tysk eskadre i Kina under kommando af admiral von Spee, som i øvrigt var født i København. Von Spee dampede med sin flåde ud i Stillehavet for at gøre englænderne mest mulig skade. Han sejlede til Chile og traf dér på en underlegen britisk flåde og sendte skibene og deres besætninger til havets bund. Admiralitetet i London blev alarmeret ved dette og sendte en flådeeskadre til Sydatlanten for at fange og tilintetgøre von Spees enheder.

Von Spees skibe sejlede rundt om Kap Hoorn og mod Falkland Islands for at skaffe sig kul og forsyninger og ødelægge dette britiske støttepunkt. I mellemtiden var en britisk flåde ankommet til Falkland Islands og ventede på nærmere ordre. Den 8. december 1914 var den danske sømand Christian Andreasen på vagt som udkig på en bakketop vest for Port Stanley. Han havde i nogle år arbejdet på Falkland øerne og meldt sig til øens forsvar ved krigsudbruddet. Christian Andreasen så til sin store overraskelse en eskadre af fem krigsskibe på vej mod Port Stanley. Som sømand var han i stand til at give præcise og løbende meldinger om flådens styrke, afstand, kurs og fart. Meldingerne nåede den engelske admiral Sturdee, hvis flåde lå til ankers uden for Port Stanley. Sturdee lettede anker med sin flåde og overraskede von Spee. Det kom til et søslag, hvor de tyske skibe et efter et blev sænket og kun en krydser slap væk. Admiral von Spee og 2.200 tyske søfolk omkom. Dermed havde den britiske flåde elimineret den trussel mod kolonierne og handelsskibene, som den kejserlige flåde udgjorde. Admiral Sturdee takkede efter slaget Christian Andreasen for hans indsats og ved en senere lejlighed fik han et guldur af marineminister Winston Churchill. Chris Andreasen blev en krigshelt. Havde han ikke takket være årvågenhed og det gode vejr set og rapporteret fjenden, var det sikkert lykkedes von Spee at overrumple den britiske flåde, mens den lå for anker. Også i Danmark vidste man at værdsætte den danske sømand. Chris Andreasen kom til Danmark og blev tildelt ridderkorset af kongen, Frederik d. 9, der selv var sømand. Chris Andreasen vendte hjem til Port Stanley og døde i 1962.

Christian Andreasen (1887 - 1962) med ridderkors

Der er adskilligt mere at se og opleve på dette museum: Shackeltons arktiske ekspedition, udstoppede fugle fra øerne, oplysninger om skibsvragene og søfart, og informationer og genstande fra landbrug, handel og håndværk. Museet i Port Stanley er et vellykket eksempel på det et lokalmuseum skal kunne gøre, nemlig fortælle stedets historie på en kortfattet og spændende måde. 

Ole Mortensøn

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 56: ”Schloss Wartburg”, Tyskland
Museum på Rejsen 55: Luxembourg
Museum på Rejsen 32: Nationalmuseet i Damaskus