Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 38 – Sække og sækkevogn

Kategori: Artikler
Visninger: 1497

 

Det er ikke så længe siden, der blev slæbt rundt på tunge ting i mange virksomheder. Emballagen bestod af tønder, trækasser og sække. Man havde et fragtudtryk som hed sækkegods. Meget sækkegods kom med skib til Danmark, og det var havnearbejdernes opgave at tømme lasten i skibet. Et hold havnearbejdere var i lasten og et andet hold i land. Med lossebom og slæng blev sækkene bundtvis hejst i land, men de skulle stadig hen til slænget og på land ind i pakhuset eller banevognen eller op på lastbilen og stables. Det forekom også at et mindre skib lagde sig på siden af det store, hvorpå en del af lasten kom om bord i dette skib og blev sejlet til en anden havn.

Der losses sække fra DFDS’ fragtskib ”Oregon” i Sydhavnen i København ca. 1950. Foto Jysk Andels Foderstof.

Som et mindesmærke for havnearbejderne har kunstneren Galschiøt lavet en række figurer af havnearbejdere, som er opstillet på havnen i Århus. Man ser havnearbejdere med sække på ryggen. Det er kaffesække. Kaffen ankom i sække, og denne værdifulde vare skulle behandles med forsigtighed. Gik sækken itu var fanden løs, dvs. vrøvl med ladningsejeren. Der var mange andre slags sækkegods. Kakaobønner og frø og landbrugsvarer som korn, kartofler, bønner m.v. samt mel og foderstoffer. Salt og kul kom i sække, og f.eks. kalksalpeter fra Norge kom også i sække. Jernbanen ekspederede meget sækkegods og i landets møllerier kom sække med korn ind fra landmændene og ud kom sække med mel, grut og gryn.

 Jens Galschiøt (th) kigger på figur af en havnearbejder, som han har fremstillet til mindesmærket i Århus havn

Sække havde forskellig størrelse. Kaffesække 60 x 100 cm og kornsække 75 x 115 cm. Vægten af en sæk var 50 kg. eller 100 kg. Det var et løft, som skulle tages af én mand. Sækken blev båret på ryggen. Små sække på 10 kg var f.eks. til mandler. Sækkene blev genbrugt, f.eks. var der et sækkelager i Åbenrå, som rensede og lappede brugte sække. Man kunne også leje sække gennem Sækkeleje Kompagniet.

Kornsæk, Syddjurs Museum

Den klassiske brune sæk var lærred vævet af jute, plantefibre fra en etårig plante, som vokser i tropiske egne, og jute kom især fra Indien og Brasilien. Sække kunne også være fremstillet af hamp eller hør. Endelig var der papirsække. De blev brugt til frø, sædekorn, cement, salpeter m.m. Melsække var brugt i møllerierne og grovvareselskaber, og disse sække havde finere sækkelærred af hør eller bomuld.

Melsæk, 1940 Safirmel, Blicheregnens Museum

Der er bevaret en hel del sække på museerne, f.eks. har Frilandsmuseet mange sække. Men sækkene er ikke gamle, nogle enkelte fra omkring 1860 og de allerfleste fra perioden 1900 – 1960. Der er ofte en påskrift på sækken, almindeligvis ejeren. Nogle sække fortæller historie, f.eks. en sæk fra 1940 i Nordsjællands Museum. Den er stemplet med tysk ørn og hagekors og har senere fået påskriften OVERDRAGET TIL MODSTANDSBEVÆGELSEN.

En særlig sæk har Helsingør Bys Museer. Det er nemlig julemandens sæk og påtrykt er JULEGAVER.

Foderstofsæk, Billund Museum

 Spinkel sækkevogn af træ, formentlig et huggehusarbejde ca. 1870, Guldborgsund

 Sækkevogn af mere moderne og robust type. Har været brugt på Esbjerg Havn, Fiskeri- og Søfartsmuseet

 

Til transport af sække på plant underlag brugtes en sækkevogn. De fandtes altid på gårdene og i møllerierne og de ældste var helt af træ og med små træhjul. Sådanne sækkevogne blev fremstillet som huggehusarbejde og i husflidskolen lærte man at lave en sækkevogn. Senere fik man sækkevogne med jernbeslag og hjul med kuglelejer. Og endnu senere i vores tid kom gummihjul på sækkevognen.

Plastiksække blev indført i 1960-erne, og de gamle sække er så godt som forsvundet. Plastik er stærkt og holdbart, men en stor trussel mod vores miljø og mange ødelagte sække og poser af plastik ender i verdenshavet, hvor enorme plastikøer truer livet i havet.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 23. maj 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 17: Malkeskammel
Museumsnumre 50 - Salttrug
Museumsnumre 39 - Ølflaske