Den dramatiske lovgivning
Allerede under besættelsen havde Frihedsrådet gjort sig klar til, at straffeloven skulle udformes på en sådan måde, at der effektivt kunne gøres op med de personer, der havde stået på den forkerte side. Derfor havde man udgivet den hemmelige pjece: ”Naar Danmark atter er frit”. Den var blevet spredt i november 1943 – godt to måneder efter, regeringen var trådt tilbage, og samarbejdspolitikken brudt sammen.
Billedet viser frihedskæmpere, der er på vej ind i det berygtede Dagmarhus tæt på Rådhuspladsen i København. Det var her, der blev udøvet brutal tortur af danske HIPO-folk, og herfra der udgik ordrer til at lade terroren sprede sig over hele landet. Billedet er taget den 5. maj 1945. FHM
Det var vigtigt for Frihedsrådet, at det ikke blev selvjustitsen, der slap løs ved befrielsen. Danmark var et retssamfund. Det skulle ikke ændres.
I pjecen hedder det blandt andet:
”Der vil være almindelig Enighed mellem alle retsindige Danske om, at de Forholdsregler, der bør træffes i direkte Tilslutning til Generhvervelsen af vort Selvstyre, skal opfylde 3 Hovedformaal:
Demokratiet skal ufortøvet og uindskrænket genindføres, og dets Fremtid sikres.
De, der er skyldige i eller medansvarlige for, at vort Selvstyre og vort Retsgrundlag blev krænket under Besættelsen, og de, som har draget personlig Fordel af Landets Ufrihed, bør staa til Ansvar for deres Handlinger.
Enhver Straffeforanstaltning, der maatte blive iværksat overfor saadanne Personer, skal være i Overensstemmelse med rodfæstet dansk Retsbevidsthed og gennemføres ad lovlig Vej, saaledes at man undgaar en Selvjustits.
Det er næppe nødvendigt at begrunde det første af disse Punkter nærmere. Kun en meget lille Del af Befolkningen har sluttet sig til Nazismen og derigennem taget Standpunkt imod Folkeflertallets udtrykkelige Ønske om Demokratiets Genindførelse og Videreudvikling.
Den Regering, der træder til umiddelbart efter Besættelsens Ophør, faar til Opgave at genindsætte det danske Folk i dets demokratiske Rettigheder…”.
Det blev Rigsdagen, der skulle udforme de love, der skulle danne udgangspunkt for retsopgøret. Det kunne Frihedsrådet naturligvis ikke.
De love, der blev vedtaget, var på flere måder problematiske. Som noget afgørende blev dødsstraffen genindført i Danmark. Det stod der ikke noget om i føromtalte pjece. Af gode grunde: Der var ingen, der ville ad den vej. Men.
Det socialdemokratiske rigsdagsmedlem, Frode Jakobsen, der nu var blevet minister uden portefølje i befrielsesregeringen, rejste rundt i landet for at fortælle og lytte. Overalt mødte han kravet om dødsstraf for landssvigerne. Og også bemærkninger om, at hvis man ikke kunne finde ud af det på tinge, ja så skulle man nok tage sagen i egen hånd. Da Frode Jakobsen vendte tilbage til København, fremlagde han sine oplevelser rigsdagsmedlemmerne. Herefter var enighed om denne voldsomme ændring.
Demonstration i Odense efter befrielsen. Der er ikke tvivl om hensigten. FHM
Men der var så sandelig også kritikere. Der blev blandt andet talt om grundlovsbrud.
Blandt de mange røster er der især en person, der nøgternt og roligt fortæller om baggrunden. Han er værd at lytte til: Socialdemokraten Frode Jakobsen.
Frode Jakobsen i den rødlige bluse ses her i forbindelse med et møde, hvor han fortalte om sine oplevelser under krigen. FHM
Lovene blev vedtaget, så opgøret kunne gå i gang.
Spørgsmålet om, hvem der skulle foretage henrettelserne, blev ordnet. Det blev politiet. Hæren havde sagt nej. Og de mange makabre tilbud fra tilfældige mennesker blev omgående afvist.
Nu kunne man endelig langt om længe begynde på opgøret. Det vil der blive mere om efter sommerferien. Forinden er der mulighed for at få et indblik i to tv-udsendelser om emnet.
https://youtu.be/4-eCE1PqRuE?si=w6_by6y9CFxvrY2_
Det er en længere fortælling, der er ganske glimrende. Bemærk dog at fortælleren har det med at tage nutidens moralske briller på.
Den anden udsendelse er med juristen Ditlev Tamm. Han fortæller om Højesterets rolle. Ditlev Tamm er den person, der ved mest om retsopgøret. Hans doktordisputats var om dette opgør.
https://youtu.be/Zb8ApWBmjYw?si=kQrW9RI4hW9QnNGp
Nu skulle der være lagt op til fortællingerne efter sommerferien.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i anledning af 80-året for befrielsen her
[Historie-online.dk, den 2. juli 2025]
