Menu
Forrige artikel

Helstaten

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 354

 

Af Claus Møller Jørgensen. Historie, Aarhus Universitet

Hensigten med denne lille bog er at tilbagevise den kritik, som nationalliberale politikere ofte udsættes for på grund af deres rolle som årsag til krigen i 1864. Ejderpolitikken, at hele hertugdømmet Slesvig skulle forenes med Danmark i en stat, og Novemberforfatningen fra 1863, som de nationalliberale gennemførte for at realisere en sådan stat, på trods af at de var bundet af internationale aftaler, der sagde de ikke måtte knytte Slesvig til Danmark, var ikke årsagen. Den dansk-slesvig-holstenske helstat var allerede en forældet ’statsopbygning’ i 1848, og både junigrundloven fra 1849, som alene kom til at omfatte Danmark, og internationale aftaler, gjorde helstaten umulig. De nationalliberale kunne derfor bare se magtesløse til, som det formuleres, mens den uundgåelige krig rykkede nærmere.

Denne formulering er måske mere sat på spidsen end det efterfølgende argument, der ikke er så meget anderledes, end det man ellers møder. Det var ikke muligt at konstruere en funktionsduelig fællesforfatning for helstaten, og for de nationalliberale var det vigtigste ikke at give køb på det forfatningsmæssige fremskridt for kongeriget Danmark med junigrundloven. Det tror jeg ingen vil være uenig i. At den preussiske kansler Bismarck søgte krigen og at bemægtige sig hertugdømmerne gælder det samme. Mere usædvanlig er frifindelsen af de danske forhandlere og regeringen ved fredsforhandlingerne efter krigen. Her bliver bogens kortfattethed et problem, fordi fremstillingen i hovedsagen bare virker som enkeltstående påstande. Slesvigs foreslåede deling affejes som højttænkning, der ikke er noget værd, og det bliver læseren ikke meget klogere af.

[Historie-online.dk, den 19. juni 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
På besøg
Krigen ved verdens ende
Der Kieler Frieden 1814