Menu
Forrige artikel Næste artikel

Besættelsen i billeder - Danmark 1940-45

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 223

Af Erik Ingemann Sørensen

Den amerikanske presse har valgt 30 billeder, som den mener forandrede historiens gang. Det er en noget ulden liste. Eksempelvis forandrede billedet af Johnson, der tages i ed i Air Force One den 22.11.1963, vel ikke noget. Ser man nærmere på de billeder, den amerikanske presse har listet, så er der rent faktisk kun ét, der lever op til præmissen: den napalmramte lille vietnamesiske pige, der løber skrigende mod fotografen. Dette fik en afgørende betydning for amerikanernes holdning til denne krig. Så er der mere hold i sætningen: ”a picture says more than a thousand words”. Billeder har en kraft og magi i sig, der gør dem til noget helt unikt. Uanset om det er Capas eller Den røde Hærs manipulerede foto fra Rigsdagen i Berlin 1945.

Men Thomas Harders nye værk – for et sådant er det – understreger til fulde, at billeder bliver endnu stærkere i samspil med en fornem og stærkt skrevet tekst. Selvfølgelig underteksten, men så sandelig også den længere redegørelse, der bringer billederne i den rette kontekst. Kendte og aldrig tidligere sete billeder får i denne bog et helt nyt liv – kommer med spændende, chokerende, dystre, men så sandelig også muntre historier om en periode, som efterhånden måske kun lever, når der er jubilæer. Sidste år Norge, Anden slesvigske Krig og 1. verdenskrig. I år 9. april og 4./5. maj. Og hvad så? Prøv at se, hvordan 1. verdenskrig stort set allerede er forsvundet.

Forlaget Lindhardt og Ringhof skriver på permen til Harders bog: ”Bogen er samtidig en grundig og lærerig introduktion til de generationer, der ikke selv har nogen erindring om begivenhederne”. Det er Harders helt store fortjeneste, at begivenhederne nu kan introduceres og fastholdes for de nye generationer. En anden fortjeneste er den digitale teknik, der har givet mange af de kendte billeder en helt ny skarphed og dybde, så man opdager hidtil ikke sete detaljer. Forfatteren hævder ikke, at dette er BOGEN om besættelsen. Men netop for billedgenerationerne – ”the selfies” – bliver den en øjenåbner. Og den glimrende litteraturliste sidst i bogen inspirerer sammen med en række udvalgte links læserne til at gå yderligere i dybden med de mangefacetterede emner.

Thomas Harder laver 21 nedslag over de 5 år, så vi – næsten – får det hele med. Næsten fordi der desværre mangler billeder med tilknyttet tekst om et af besættelsestidens stærkt diskuterede emner: stikkerlikvideringerne. Der er lidt om ”Flammen” og ”Citronen”. Men det er slet ikke nok. Det er ærgerligt, at vi hverken får billeder eller mere tekst om netop dette emne. Der er jo rigeligt med stof – og billeder.

Danmark og krigsudbruddet
Den klare og præcise indledning ridser baggrunden for 9. april op. Med glimrende indblik i de ledende politikeres opfattelse af scenen, der var ved at blive sat. Vi præsenteres for både de spaniensfrivillige og for dem, der drog til Finland for at kæmpe mod USSR. For Staunings ”hvad skal det nytte” nytårstale 1. januar 1940 og reaktionerne herpå. Og så pludselig et herligt klip til Firenze, hvor Mussolini under Hitlers endagsbesøg lod opføre så gigantisk et historisk skuespil, at det ”efterlod Firenzes kommune i dyb gæld.” Farvebilledet af de to førere i al deres magt og vælde er ypperligt valgt.

9. april 1940
Billedudvalg og tekst dækker til fulde begivenhederne på denne dag.  To helsideskort – det ene med de danske styrkers placering og størrelse – det andet med de tyske troppebevægelser – illustrerer med al tydelighed den overmagt, de danske soldater stod over for. Desværre mangler der angivelse af verdenshistoriens 2 første faldskærmsangreb – Aalborg og Masnedø. Billederne af de vinkende og heilende hjemmetyskere virker stadigt voldsomme. Og giver en del af forklaringen på de – også efter besættelsen – voldsomme spændinger i Nordslesvig. Godt de er med – og flot at Henrik Skov Kristensens banebrydende værk ”Straffelejren” tages med i supplerende litteratur.

Og så et herligt billede af en af den tyske marines krigskorrespondenter, der ”fortæller sine lyttere om den vellykkede aktion til beskyttelse af Danmarks neutralitet”. Den tekst er der brod i.

Samarbejde
Også her en fornem dækning med to yderst beskrivende billeder. Trafikminister Gunnar Larsen der knækker spaden, da han skal tage det stik i ”fugleflugtslinjen” hjem. I stedet blev det symbolet på den danske samarbejdspolitik. Og så billedet af udenrigsminister Erik Scavenius i hyggesnak med Adolf Hitler i forbindelse med Danmarks underskrift af Antikominternpagten.  Scavenius ser absolut ikke ud til at lide under situationen. Han virker nærmest fidel. Senere bringes det berømte billede af Scavenius og Werner Best uden for Christiansborg. Her er Scavenius’ ansigtsudtryk noget anderledes. Man skal dog ikke glemme, at han i 1950 sendte Best et billede af sig selv underskrevet: ”Dr. Werner Best in Freundschaft”. Fine ord til ”slagteren fra Paris”.

Nordatlanten
Dette nedslag giver et fint indblik i de engelske og amerikanske troppers tilstedeværelse i Nordatlanten. Englænderne på Færøerne – amerikanerne på ”verdens største hangarskib” – Island og på Grønland. Billedet af Churchill på besøg i Reykjavik mindes jeg ikke tidligere at have set – knivskarpt står det. Som det af det amerikanske marinekorps under øvelse på Island.

Livet går videre
Længe varede det ikke, før der blev vareknaphed. Med ensformig kost som resultat. Det var især de udsatte i byerne, der ramtes.  En lang række billeder giver et glimrende indblik i, hvorledes dette har liv har formet sig. Hestetrukne varebiler, køer, cykelbiler. Og et stærkt billede af en familie i en husvildelejlighed i Aalborg. Usle kår er det. Alt dette fik mange – såvel kvinder som mænd, til at søge arbejde i Tyskland. Og her bringer Harder et vidunderligt scoop: Det tyske entreprenørfirma Dyckerhoff & Widmanns opslag om bordeller med udenlandske kvinder til udenlandske arbejdere. De danske kvinder har sikkert haft det lettere.

Den nationale sommer
Den nationale sommer 1940 skildres blandt andet gennem de store alsangsstævner blandt andet med et imponerende vue ud over Frederiksberg Have, fra Christian X’s fødselsdag . Og tekstmæssigt kommer Harder fint rundt om professor Hal Kochs  foredrag om Grundtvig. ”Han ønskede at politisere ungdommen og opdrage den til demokrati baseret på samtale og forhandling på det folkelige niveau i foreninger, sogneråd osv…” I den sammenhæng kommer Harder ind på Kochs kritiske rolle over for retsopgøret.

I tysk tjeneste
Billedmæssigt får vi her en flot gennemgang af de, der valgte at gå i tysk tjeneste. Det startede allerede med initiativer fra Himmler den 10. april 1940 og fortsatte med oprettelsen af  frikorpset. Harder fremhæver blandt andet, at udenrigsminister Scavenius ”satte…sin stilling ind på, at befalingsmænd, der ønskede at melde sig til frikorpset, skulle have tilladelse til at træde uden for nummer…” , hvorved de senere kunne genindtræde. Han var tilsyneladende bange for, at tyskerne forlangte, at det danske forsvar skulle sættes ind i kampene mod USSR.  Og så kommer de danske sygeplejersker i tysk tjeneste yderligere med.

Interneringen af de danske kommunister
Normalt forbinder man love med tilbagevirkende kraft med retsopgøret i 1945. Her viser Thomas Harder imidlertid, at folketinget – ”uden at der var stillet krav om det fra tysk side” – allerede den 22. august 1941 vedtog lov om kommunistiskvirksomhed med tilbagevirkende kraft. Og i øvrigt allerede den 26. juni havde erklæret, at USSR ”gennem en årrække har betydet en trussel mod nordiske staters velfærd og trivsel…” Hvor regeringen lige fik den hentet frem, er lidt af en gåde. Igen er der et fremragende billedmateriale, der her supplerer teksten fornemt.

Danskerne i allieret tjeneste
Allerede fra den 9. april 1940 var der danskere, der bevidst valgte side. Her møder vi både kendte og ukendte. Den kvindelige flyver, Vera Elise Strodl, der fløj for Air Transport  Auxilery, Inger Raunsø Fischer, der gjorde tjeneste i Indien, og ”Kanon-Sussi”, der blev luftskytte i den britiske handelsflåde (et vidunderligt billede af en stærk kvinde). På den mandlige side er det naturligvis især den helt utrolige Anders Lassen, der er med. At han netop falder den 9. april 1945, er et af historiens mærkværdige sammenfald. (Her er det i øvrigt på sin plads at anbefale læsningen af forfatterens fine bog: ”Anders Lassens krig – 9. april 1940-9.april 1945”, der udkom på Informations Forlag i 2010. I øvrigt markerer den italienske by, Comacchio, på 70 årsdagen for hans død, Lassen ved en stor højtidelighed).

Tyskerne i Danmark
Alt i alt var der mellem 180.000 og 250.000 tyskere i landet under besættelsen. Men det var ikke elitetropper. ”De var utilstrækkeligt udrustede og manglede især motorkøretøjer, og en stor del af mandskabet var helt unge rekrutter eller soldater, som på grund af alder eller eftervirkningerne af sår eller sygdom ikke var egnet til mere krævende fronttjeneste…” skriver Harder.  Til gengæld var de i et land, der blev døbt ”flødeskumsfronten”. Hvilket på glimrende vis illustreres. Men også de store anlægsarbejder med Atlanterhavsvolden, så vi får den dimension med.

Ulydighed og modstand
Dette nedslag er i realiteten fortællingen både om SOE’s agentvirksomhed – den gryende sabotage med blandt andet Churchill-gruppen og så diverse sabotageaktioner. Ligeledes præsenteres den illegale presse både med fine billeder og dækkende tekst. Ganske som frihedsrådet kommer ind.

Kulturlivet
Et af bogens helt fornemme afsnit er det om kulturlivet under besættelsen. Netop fordi det kommer ud i alle krogene. Film,  musik, teater og digtning. Og hvor vi møder nogle af de personer, der senere var med til at tegne dansk kulturliv langt op i årene. Helt finurligt har Thomas Harder fundet billedet af en ung pianist, der som 14-årig havde vundet en talentkonkurrence i 1939: Bent Fabricius-Bjerre. Axel Schiøtz kommer vi ikke uden om.  Heller ikke Liva Weel, Tove Ditlevsen og Karen Blixen. Trumfen over dem alle er dog stadig Helge Kjærulff-Schmidt med den helt, helt vidunderlige og spiddende: ”Vi er alle i samme båd” fra 1944. (Den findes desværre kun i en senere udgave: https://www.youtube.com/watch?v=B1UGFjeNIWs) . Men stadig lige imponerende den dag i dag.

Vareknaphed og sortbørs
Her giver billeder og tekst et vidunderligt – til tider humoristisk – indblik i, hvordan dagligdagen formede sig under besættelsen. Et af de helt finurlige dobbeltopslag drejer sig om de reklamemærkater, der blev sat i cirkulation under besættelsen. Mange af dem har såmænd aktualitet den dag i dag: ”Returner venligst flasker hurtigst. Emballagen godtgøres” – ”Sluk når De går” med flere.  Og så den ulyksalige tobaksindustri, hvor folk efter sigende led alle genvordigheder for et ”hvæs” – hvis ikke lige en sortbørskarl kunne levere det rigtige. Til de rigtige penge. Et helt vidunderligt billede i denne afdeling er en bryllupskaret – trukket af okser!

Sommeren 1943
Bogen er ikke præget af en streng kronologi. Flere gange dækker et enkelt nedslag hele perioden. Andre – som dette – omhandler markante begivenheder, der fandt sted inden for en afgrænset periode. Som den dramatiske sommer 1943, hvor oprøret i Odense blev starten  på landsomfattende strejker og demonstrationer. Også her oplever vi, hvordan digitaliseringen har gjort billederne så knivskarpe, at hidtil ubemærkede detaljer kommer frem. Som f.eks. på billedet fra Fisketorvet i Odense under de urolige augustdage, der som bekendt endte med, at regeringen trådte tilbage.

Aktionen mod de danske jøder
Naturligvis kommer vi ikke uden om de danske jøders skæbne under besættelsen. Også her præsenteres vi for nye billeder – gribende med utrolige fortællinger såvel i billeder som i ord.  Billedet af tre jødiske brødre og deres søster, der havde roet over Øresund, er svært at slippe. Som de andre – hvoraf flere er helt nye for anmelderen.

Folkestrejken i København
Naturligvis har folkestrejken i sommeren 1944 også fået sin egen formidable fortælling. Billedudvalget viser virkelig, hvor dramatiske disse dage var – med de tyske nedskydninger og det helt tunge materiel i gaderne. Men så sandelig også det indædte had mod besættelsesmagten, der kom til udtryk gennem de ganske almindelige danskeres gåen på barrikaderne. Det er for alvor billeder, der også må have vist omverdenen, at danskerne ikke længere lå på ryggen over for det nazistiske system. En fornem kombination af billeder og tekst understreger virkelig dette.

Danske nazister
Igen skiftes der kronologisk med denne gennemgang af DNSAP. De naive billeder, føreren Frits Clausen, der indædt – men uden held – forsøger at ligne en stor germaner, og plakaterne får både rynkerne i panden og smilet frem.  Det totalt fejlslagne ”kupforsøg” ved den lille hornblæser i København og kaptajn Knud Børge Martinsens totale tagen fejl er mere end forstemmende.

Den mørkeste tid
Terroren begået af tyskere og danskere i tysk sold skildres i al dens gru. Krigens ubarmhjertighed – og uretfærdighed – er stærkt skildret i fejltagelsen under bombardementet af Shell-huset, hvor Den franske Skole ved en tragisk ulykke blev opfattet som bombemålet. Interneringen af politiet, lovløsheden i gaderne og endnu mere til tegner billedet af et land i retslig og moralsk opløsning.

Befrielsen
Og så er vi der pludselig. Sammen med speakeren Johannes G. Sørensen, der fortæller: ” I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst…” (Citatet findes 2 minutter og 9 sekunder inde i udsendelsen: https://www.youtube.com/watch?v=78pDhZb8hZo
Forinden var de hvide busser kørt gennem Danmark med kurs mod Sverige. Og så brød glæden løs som aldrig før eller siden. End ikke sommeren 1992 kunne måle sig med det, der skete den majaften i 1945. Der er et fremragende billedmateriale både fra kampene, af de internerede, af stikkere og feltmadrasser, af afvæbningen af Schalburgkorpset og af – den nok forståelige – ydmygelse af dem, der havde valgt den forkerte side. Oftest på langs. Billederne fra grænsen med de bortdragende tyske soldater letter noget på erindringen om de heilende hjemmetyskere 5 år tidligere. Naturligvis får vi Bornholm med. Og herfra måske et af bogens mest gribende billeder: Tyske flygtninge og soldater i Storegade i Rønne på vej til udskibning og hjemsendelse. Forrest en lille pige, der vel i realiteten aldrig har haft en barndom. Bag hende en civil tysker, der vel ikke anede, hvad der var tilbage derhjemme. Et utrolig velvalgt billede.

Efterkrigstid og retsopgør
Omkring 30.000 personer blev interneret – tusinder uden grund. Men for mange var det at komme i forvaring en form for beskyttelse mod den ophidsede civilbefolkning. Mod gadens parlament. Nogle af hovedpersonerne får både billede og historie med, vi ser henrettelsesskuret på Christianshavn, hvor fundamentet med risten til blodet stadig findes – og så de, der skulle sone. Blandt disse desværre også straffekommandoerne i Vestjylland, der stod for minerydningen. Her var Danmark for alvor på kant med krigsforbrydelsen. Det er ikke rare billeder – og ingen rar historie. Men fremragende at den tages med.

Mindelunden og Frihedsmuseet
Dette pragtværk kan ikke slutte andre steder end i Mindelunden i Ryvangen. Billedet fra den 5. maj 1945, hvor en tysk soldat viser medlemmer af Holger Danske, hvor de henrettede ligger, er af voldsom karakter. Det er, som nægter den unge frihedskæmper at tro, det virkelig er sandt. Hvis man da overhovedet kan læse noget ud af det totalt forstenede ansigt. En af de opgravede kister – og karavanen med de 106 dannebrogsklædte kister den 29. august 1945 lukker stille de fem år på en sagtmodig måde. Til gengæld understreger billederne fra indvielsen af Frihedsmuseet 15. oktober 1957, at man har valgt aldrig at glemme, hvad modstand mod undertrykkende regimer kan betyde for et folk.

Thomas Harder slutter i realiteten sine egentlige kommentarer lidt før. På en helt og aldeles overraskende måde. Han sætter Danmarks Frihedssang – ”En vinter, lang og mørk og haard” –op over for Mads Nielsens: ”En lærke letted” og noterer, at den første er gledet ud af Højskolesangbogen. Men: ”At Mads Nielsens stille hymne om forår og frihed og ofre og det fælles fædreland har vundet frem på bekostning af Svend Møllers Kristensens kampsang med dens ord om splittelse og strid, illustrerer, hvordan synet på besættelsen på mange måder har ændret sig  siden den 5. maj 1945.

Denne sammenstilling med konklusionsperspektiver er så overraskende og vidtskuende, at man næsten bliver sat helt og aldeles til vægs af alle de spørgsmål, der melder sig. Man må vende sine livserfaringer med de talrige oplevelser bogen igennem – med alt det, man har læst gennem årene.

For så at sidde helt stille og filosofere i timevis. En aldeles mageløs oplevelse.

Litteratur & Besættelsen i tal
Bogen afsluttes med en glimrende og givende litteraturliste. Her er de allervigtigste bøger for den læser, der er blevet inspireret til at søge videre ind i besættelsestidens mange mysterier. Kort og godt for enhver, der læser denne bog. Der er ikke meget at tilføje. Måske lige Dennis Larsens ”Fortrængt grusomhed” om de danske ss-fangevogtere og så ”En skole i vold”, som samme forfatter har skrevet sammen med Therkel Stræde. Stor ros skal der også lyde, fordi Thomas Haarder har taget en række hjemmesider med. Det udvider bogen yderligere.

Og så får vi et afsluttende dobbeltopslag med særdeles informative tal om sider af besættelsen!

Formidabel formidling
De yngre generationer er som nævnt billedlæsere. Vokset op med billeder og undervist i dem. Med dem. For disse – men så sandelig også for mange, mange andre - er denne bog lige præcis den formidable formidling i kombinationen af billeder og et både smukt og levende sprog, der er med til at sikre, at besættelsen 1940-45 og dens langtrækkende betydning for det danske samfund, for den kollektive bevidsthed fastholdes som den vigtigste og mest afgørende del af vores nyere, fælles historie.

Der er ikke andet end at sende forfatteren Thomas Harder en meget varm tak. En tak der også skal omfatte billedredaktøren Conny Mikkelsen og forlagsredaktør Stig Nielsen samt den grafiske tilrettelægger Lene Perez. Det er ikke så lidt af et vovestykke at udgive så fysisk stort et værk. Men dets indhold har gjort det til et storværk. En i ordets mest positive betydning enestående formidabel formidling.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Lidt skydning i gaderne tog vi ret roligt
De illegale nyheder
Livet i de røde barakker