TV-tips, uge 12, 2026
I ugen op til folketingsvalget ses flere udsendelser med historisk islæt. Det vbære sig kelternews verden, USA’s besættelse af Grønland, nazister i USA og Sverige under 2. verdenskrig. Dertil kommer så dokumentar om galskab i 1800-tallet, tilbageblik på både 1918 og 1966 og europæisk atomdebat.
Galskab: Journal nr. 425 - Bødlen
DR2, 18. marts, kl. 18:30
I 1828 forsøger overlægen på Sankt Hans Hospital, at banke galskaben ud af patienterne. De var selv skyld i deres galskab, mente han. De var jo blot usle onde dyr, der havde levet et moralsk forkert liv. Frydendahl, en jurastudent og indlagt på grund af melankoli gør oprør. Det får den betydning at behandlingen af sindslidende ændrer sig. Tilrettelæggelse: Søs Hoffmann og Lone Leegaard.
Delta Kilo
DK4, 19. marts, kl. 19:30
Danmark har sagt ja til et strategisk atomsamarbejde med Frankrig. Regeringen kalder det et supplement til NATO – et Danmark, der nu går “på to ben”. Men hvad betyder beslutningen i praksis? Og hvad sker der, hvis tilliden til den amerikanske atomparaply svækkes? I dette afsnit af Delta Kilo ser vært Teddy Gerberg og gæst Torben Ørting Jørgensen nærmere på den nye europæiske atomdebat. Programmet forklarer forskellen på strategiske og taktiske atomvåben – og hvorfor netop de taktiske våben igen spiller en rolle i sikkerhedspolitikken. Samtidig viser historiske arkiver fra Warszawa-pagten, at Danmark under den kolde krig var planlagt som atomslagmark – med angreb mod både Jylland og København. Et program om afskrækkelse, strategi og den nye sikkerhedspolitiske virkelighed i Europa. Delta Kilo – når sikkerhedspolitik bliver konkret.
Kelternes verden - Europas urkraft
DK4, 20. marts, kl. 23:20
I programmet “Kelternes Verden - Europas Urkraft” er vi på besøg på Moesgaard Museum. Her dykker vi ned i den ukendte historie om de vilde keltere i Nord- og Centraleuropa. Vi er i tiden mellem 800 år f.Kr. til omkring 400 år efter, hvor grækerne hersker over Middelhavet – og hvor Rom endnu kun er en landsby, men nord for Alperne syder det i en mystisk smeltedigel. Det er for mange en ukendt verden – en glemt eller overset fortid. En verden, der både er smuk og brutal, og en verden der er lidt af en gåde. Kelterne efterlod sig nemlig ikke nogen skrifter – de havde simpelthen ikke et skriftsprog. Så når vi, efterhånden som vi kommer frem i udstillingen, får svaret på hvem Kelterne var, så er svarene fundet via græske, romerske og ikke mindst Julius Cæsars fortællinger om Gallerkrigene – men også i de udgravede genstande, som kelterne skabte og efterlod. Det er historien om skaberkraft og fællesskaber, om våbenofringer og blodige ritualer – om en urkraft, der har formet fundamentet, for det Europa vi kender i dag.
Husker du... 1966
DR2, 21. marts, kl. 16:45
Året er 1966. Der er noget i gære i 1966, og det handler ikke kun om længden på håret. I Kina skyder Formand Mao den store kulturrevolution i gang. I dette program fortæller Diyang Bao om, hvordan hun oplevede det som lille pige i Peking. I nabolandet Vietnam dør både amerikanske og vietnamesiske soldater som fluer under omverdenens højlydte protest. Der er oprør i luften. De unge er så småt ved at finde ud af, at der er andre måder at leve sit liv på.
P3 Essensen: USA's 150-årige besættelse af Grønland
DR2, 22. marts, kl. 21:45
Når Donald Trump taler om Grønland i dag, lyder det måske som endnu en ny og vild idé. Men i virkeligheden viderefører han en amerikansk ambition, der rækker tilbage til 1800-tallet - længe før Trump, før den kolde krig og før USA blev verdens dominerende supermagt.
Nazisterne i USA
DR2, 23. marts, kl. 16:00
Amerikansk dokumentar fra 2025. (Nazi Town, USA) De lignede almindelige sommerlejre. Men det var de ikke. Det var nazistlejre. I 1930'erne skabte og drev German American Bund - en af USA's største fascistiske grupper - indoktrineringslejre over hele landet. Deres mål var et USA ledet af hvide kristne - og de fandt nazismen helt i tråd med amerikanske idealer. Her er historien.
Sverige under 2. Verdenskrig (1:5) 1939-1940
DR2, 24. marts, kl. 09:35
Svensk dokumentarserie fra 2025. (Sverige och kriget) Sverige står fuldstændig uforberedt, da Tyskland den 1. september 1939 angriber Polen. To måneder senere kaster Sovjet bomber over Helsingfors. Svenske frivillige drager til den finske vinterkrig, og de svenske myndigheder begynder at jage og internere svenske kommunister. De fire øvrige afsnit følger umiddelbart efter.
For hundrede år siden - Støvletramp og arbejdskamp
DR2, 24. marts, kl. 16:55
Dansk historieserie fra 2018 I 1918 lever alle i skyggen af krig og revolution. Selv i Danmark, der ellers er blevet kaldt 'et lille smørhul'. Der er stor angst for, at verden skal gå under, men også kolossale fremskridt og visioner. I tre programmer fortæller Liv Thomsen om danskernes liv for præcist 100 år siden. Det handler om tidens store kampe for bedre levevilkår og om kunst og kulturkamp. Men det handler også om moden, medierne og menneskenes hverdag. Vi dækker årets gang gennem en række unikke arkivfilm og kommer helt tæt på de store og små begivenheder. Fra januar til december 1918.
[Historie-online.dk, den 17. marts 2026]