Menu
Forrige artikel Næste artikel

CBS gennem 100 år

Kategori: Bøger
Visninger: 671

Af Thomas Petersen, universitetslektor emer.

Denne bog strutter af stolthed. Ikke stolthed af den panegyriske slags, der er udtrykt eksplicit. Men bogen strutter af den stolthed, der pibler frem mellem linjerne. En stolthed, der er såvel faglig som institutionel. Faglig, fordi læreanstalten i dag spænder over et bredt register af fagudbud. Institutionel, fordi den i nullerne ikke blev offer for den gigantomaniske fusionsbølge, der på godt og ondt hærgede landet og totalt ændrede mønstret af højere læreanstalter i Danmark. Handelshøjskolen i København bevarede sin selvstændighed og trådte ud i den globaliserede verden under navnet Copenhagen Business School – CBS.

Selvbevidst præsenterer CBS sig i pressemeddelelsen for nærværende flotte moppedreng af en bog:

 Copenhagen Business School er en af verdens største og mest anerkendte Business Schools. Med fag som filosofi, historie, politologi, psykologi og sprog er skolen samtidig et forbillede for andre Business Schools verden over”.

CBS er i dag et internationalt anerkendt universitet med næsten 23.000 studerende, 1.300 fuldtidsansatte og 800 deltidsansatte videnskabelige medarbejdere. Med flotte nye bygninger på Frederiksberg, der strækker sig over hele fire metrostationer. Og med et særdeles bredt udbud af fag. Men sådan har det ikke altid været. Starten midt under 1. Verdenskrig var noget mere ydmyg. Det var Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, der i 1917 iværksatte en forelæsningsrække inden for de kerneområder, der naturligt måtte stå, og som stadig angiveligt står i centrum for CBS – økonomi, samfundskundskab og ledelse. En målsætning, der skulle tilfredsstille og koble erhvervslivets efterspørgsel med universiteternes udbud af uddannelser.

Behovet for højere uddannelser på det merkantile område var opstået i kølvandet på den anden industrielle revolution i anden halvdel af 1800-tallet. Med den blev der skabt en helt ny type virksomheder. Store og kapitalstærke virksomheder med komplicerede produktions- og organisationsstrukturer. Det var opgaver, der skabte behovet for helt nye lederprofiler – den højt uddannede ingeniør og økonom. Til at varetage teknik, drift, ledelse og pengesager. En helt ny type læreanstalter opstod – handelshøjskoler eller business schools. Hvor universiteterne under navnet nationaløkonomi traditionelt havde beskæftiget sig med nationens samlede økonomi, skulle handelshøjskolerne beskæftige sig med den enkelte virksomheds økonomi – driftsøkonomien.

Optimalt var naturligvis uddannelser, der i samme person imødekom såvel kravet om teknisk ekspertise (= ingeniøren) og grundlæggende viden om drift (= økonomen). Det var formodentlig baggrunden for de spæde pip i nullerne om at fusionere Handelshøjskolen med Danmarks Tekniske Universitet, DTU. I stil med det amerikanske MIT – Massachusetts Institute of Technology. Planer, der imidlertid eftertrykkeligt blev skudt ned af DTU med et tilbud om, at det da stod Handelshøjskolen frit at lægge sig ind under Polyteknisk læreanstalt. I 1965 var Handelshøjskolen blevet en del af det nationale uddannelsessystem og dermed formelt fjernet fra erhvervslivet. CBS reguleres derfor i dag i lighed med andre højere læreanstalter af Universitetsloven af 2003.

Som rektor skriver i sit forord til bogen, har det danske samfund og CBS´s udvikling i de forløbne 100 år hver især været spejlinger af hinanden – hver part har igennem et helt århundrede påvirket den anden i et skiftende parløb af påvirkning og vekselvirkning. Historien om CBS er i det hele taget en historie om forandringer i det danske erhvervsliv og samfund. Forandringer, som konstant ændrede kravene til kompetencer i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Skolens stræben efter at leve op til disse krav er ikke altid gået stille af, når ledelse og medarbejdere har været uenige om retningen, men ikke om målet.

I forhold til det omgivende samfund har CBS det meste af sin levetid måttet kæmpe for anerkendelse. På to fronter. På det traditionelle universitære niveau blev læreanstalten i lang tid – lidt nedladende, men ikke forkert – betragtet som en kræmmerskole, der langt hen ad vejen var i lommen på erhvervslivet. Nationaløkonomerne på Københavns Universitet havde de første mange år en overbærende, måske endda en nedladende holdning til opkomlingen på Frederiksberg. Mens erhvervslivet på sin side til stadighed mente, at skolens uddannelser var for teoretiske og verdensfjerne. En situation, der førte til skarpe opgør om professoransættelser og om professorernes forskningsfrihed. Samt til stadige kampe for en ligelig fordeling af de ressourcer, samfundet stillede til rådighed. En kamp, der endnu ikke er afsluttet.

Bogens tekst er solidt lagt i hænderne på to af skolens egne historikere – professor Kurt Jacobsen og adjunkt Anders Ravn Sørensen. I det store og hele er de kommet godt fra opgaven. Forfatterne mener grundlæggende, at skiftende økonomiske konjunkturer og politiske svingninger har påvirket udviklingen samtidig med, at CBS gennem årene har virket tilbage og påvirket samfundet gennem sin forskning og ikke mindst sin uddannelse af titusindvis af kandidater til det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Op- og nedture. Det hele er behandlet sobert og oplysende. Som for eksempel i nullerne, hvor underskud, en heftig pressestorm samt en massiv ledelseskrise ramte CBS. Erhvervslivets universitet overvandt krisen ved at skifte ledelsen ud samt ved at tage konsekvensen af, at man ikke kunne rumme og klare alt. Uddannelserne blev trimmet og tilpasset de givne økonomiske vilkår. At sprogfagene stort set røg ved samme lejlighed, er kun at beklage i en situation, hvor også erhvervslivet har konstateret, at engelskkundskaber ikke altid er nok, når man med sine varer vil ind på nye og mere eksotiske markeder.  

Kildegrundlaget har overvejende været læreanstaltens egne arkiver, som forfatterne angiveligt har haft fri adgang til. Ligesom de har haft fuld frihed til at udforme fremstillingen uden nogen form for indblanding. Fremstillingen er både problembevidst og velskrevet. Selv om der også forekommer følgende lidet læservenlige klamamse, der godt kan give både åndenød og hul i læserens forståelse:

”Nærværende bog er således en fortælling, der sammenfletter en række forskellige historiske spor eller niveauer fra de overordnede økonomiske og politiske rammer og udviklingstendenser i det danske samfund, over detaljerede og tekniske beskrivelser af højskolens udvikling som organisation til et mere individuelt niveau, der beskriver, hvordan en lang række personer fra rektorer, højskolens ansatte, studerende, politikere og erhvervslivets repræsentanter igennem historien var med til at sætte deres præg på institutionen – og har været med til at forme det CBS, vi kender i dag”, (side 11).

Dette sure opstød skal imidlertid ikke skygge for, at forfatterne med denne monografi har præsteret et stykke nydelig, saglig og oplysende universitets- og erhvervshistorie.

 

historie-online.dk, den 23. maj 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Nytænkning gennem 100 år
Den gode, den onde og den engagerede
Da skolen tog form