Menu
Forrige artikel

Horse and Rider in the late Vikinge Age

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1142

 

Af Anders Ellegaard

En arkæologisk undersøgelse i 2012 i et kommende parcelhusområde i Fregerslev nær Hørning afslørede, at der var en kammergrav fra vikingetiden. Man fandt beslag fra hesteseletøj og et fragmenteret bidsel. I 2016 var finansieringen af en egentlig udgravning på plads med fondsstøtte og bevillinger fra Skanderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. Selve udgravningen fandt sted i april-maj 2017. Analysearbejdet pågår stadig. 

Fundet viste sig at være en rigt udstyret ryttergrav fra ca. 950. Kammergraven er 9,4 m² og bygget af egeplanker. To stolpehuller viser, at graven har været forsynet med sadeltag som et lille hus. På gravens gulv fandt man spor af hø eller halm. Da fundet ligger kun 15-28 cm. under jordoverfladen, er det stærkt nedbrudt. Der er ikke fundet en rytter eller en hest bortset fra et tandfragment fra en hest. Fra hestens udstyr er der fundet ca. 700 guld- eller sølvbelagte beslag. Derudover er der fundet en sadel af træ med læderovertræk og med en metaludsmykket sadelknop, samt en foderpose (mulepose) med spor af foder. Endelig er der fundet et velbevaret pilekogger med 22 pile. Fundene er beskrevet indgående i bogen. Kvaliteten af beslag til hoved- og seletøj tyder på, at de er fremstillet på forskellige værksteder. - Kemiske undersøgelser har vist, at der er begravet en person, en hest og muligvis en hund. - Det var en overraskelse at konstatere, at der manglede noget i fundet: våben og stigbøjler. Havde de aldrig været der, eller var graven genåbnet og tingene taget ud af slægtninge eller gravrøvere?

Bogens første del starter med en introduktion skrevet af Merethe Schifter Bagge og Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum. Der er nærmest tale om et resumé over overvejelserne før og under udgravningen, valg af strategi og metoder samt resultatet af udgravningen.  På grund af den lave funddybde var de fleste fund meget nedbrudte. Man valgte derfor ikke at udgrave in situ, men ex situ. I stedet for at udgrave hele graven i ét stykke, valgte man at udgrave den i 23 små og større blokke. Disse blev indstøbt og bragt til laboratorier. Her blev de undersøgt på flere forskellige måder: røntgenfotografi, CT-scanning, 3D fotogrammetri (antallet af fund og deres placering i blokkene), analyser af træ, pollen, korn med mere, mikroudgravning, organiske og uorganiske kemiske undersøgelser og meget andet. Overvejelser og valg af metoder er beskrevet i introduktionen og i syv efterfølgende kapitler. Resultatet af udgravningen og de mange forskellige undersøgelser var, at graven var et overflødighedshorn af gravgaver. Med udgravning og undersøgelser af de ikke-standardiserede blokke mødtes teori og virkelighed. Spændende læsning om arkæologers overvejelser før og under en udgravning og om de nyeste metoder til konstatering af begravede personer, dyr og genstande eller spor efter dem.

Bogens anden del handler om rytterbegravelser i vikingetidens Danmark, som omfattede Sydsverige og Nordtyskland. Der er udgravet 88 rytterbegravelser med hesteudstyr og/eller en hest. Det indledende kapitel beskriver forskellene mellem Øst- og Vestdanmark med en skillelinje gennem Storebælt. Mod øst havde man store gårdkomplekser med store haller (Tissø og Lejre), medens man mod vest havde rigt udstyrede ryttergrave. I hvert fald indtil Jellingkomplekset og måske det kommende Erritsø. - Et kapitel omhandler begravelser med hesteudstyr i Schleswig. - Et andet omhandler et spændende eksperimental-arkæologisk forsøg med et bidsel/bid kopieret efter bidslet fundet i Fregerslev. Umiddelbart så dette bidsel ud til at være skarpere og mere smertefuldt for hesten end de bidsler, som bruges i dag. De foreløbige resultater viser, at med vikingernes bidsler kunne hesten styres med én hånd og bringes hurtigere til sving eller holdt. Betjening med én hånd betød en hånd fri til spydkast, brug af sværd eller til at holde et skjold. Maria Nørgaard, som har udført forsøgene med hesten Sokke, opfordres til at se på udstyr til polospillere og mongolske ryttere i sportskamp. - Et kapitel omhandler begravelser i en vognfading. Det var typisk kvinder, som blev begravet i en vognfading med forskellige religiøse effekter. Fadingen kan ses som en del af en hel vogn, som skulle bringe den afdøde videre til den anden verden. Skikken forsvandt ved overgangen til kristendommen. - Det sidste kapitel i denne del af bogen er skrevet af professor emerita Else Rosdahl, som gennemgår de udgravninger og fortolkninger, som forskellige arkæologer og forskere har gjort eller fortolket i tidens løb. Også hendes egne. Professoren beskriver resultaterne af udgravningen i Fregerslev og af den efterfølgende konference og har til slut forskellige forslag til fremtidig forskning set i lyset af nye muligheder for analyse af fundene. Som den eneste takker Else Rosdahl for ”checking and correcting my english.” - Det gamle arkæologsprog var tysk. Nu er det engelsk.

Bogens tredje og sidste del hedder ”European perspectives.” De otte kapitler omhandler: Hesteudstyr i den tidlige Middelalder. - Rytterbegravelser i det sydlige Norge og det vestlige Sverige. - Heste og begravelser i sen Jernalder i Centralsverige. - Hestedrab og begravelse i vikingetids Island. - Rytterbegravelser i vikingetidens Skotland. - Et kapitel hedder: Military Organisation in the ”Long 10th Century.” Kapitlet handler om forskelle i militær organisation i Danmark og England og om de lokale stridigheder i Mercia. Én af de afgørende forskelle er at ”englænderne” havde langt flere skriftlige udsagn og overleveringer end danskerne, medens disse til gengæld havde flere gravsætninger. - Det sidste kapitel i denne del af bogen er mere historisk end ”gravteknisk.” Det gennemgår Hunnernes, Avarernes og Ungarernes historie, deres opståen og historie. Spændende og oplysende.

Bogen har 21 kapitler og 29 forfattere, idet nogle kapitler har to forfattere. Bogen er fint illustreret med tabeller og fotografier, som viser nogle af de ting og emner, som teksten beskriver.

Efter udgravningen blev der afholdt en konference i juni måned 2019 i Skanderborg. Der deltog 67 danske og udenlandske forskere.

En spændende og meget oplysende bog som for ikke-indviede vil kræve en del opslag i ordbøger og på internettet, men afstå og fortvivl ikke - det er besværet værd.

[Historie-online.dk, den 3. august 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Borgene på Samsø
hikuin 36 - Kirkearkæologi i Norden 9
Turen går til Vikingetiden