Menu
Forrige artikel Næste artikel

Horsens - købstaden og guldsmedene 1500 - 1900

Kategori: Bøger
Visninger: 724

Harriet M. Hansen, Middelfart Museum.

Det er et smukt, digert værk, man her præsenteres for. Med en vægt på 2160 g, shirting indbundet, smudsomslag, ordentligt papir, tiltalende opsætning og illustrationer af en høj kvalitet står vi her med en bog, der udseendemæssigt matcher det eksklusive håndværk, det hele handler om.

Det er altid lidt spændende hvad en sådan titel reelt dækker over. Og lad det være sagt med det samme: Det er guldsmedene, der står centralt. Købstaden er den ramme, guldsmedene agerer inden for - og så alligevel ikke. Mere om det nedenfor.

Indholdet er opdelt i en beskrivelse af Horsens by og dens historie (s. 11-56), om guldsmedehåndværket og dets produkter og Horsens i denne sammenhæng (s. 57-119).

Værkets egentlige kerne er en beskrivelse af hver enkelt af de 71 kendte guldsmede, der har opereret i Horsens fra 1500-1900 i et afsnit kaldet Guldsmededynastier og guldsmedemestre i Horsens (s.133-302). Bogen slutter med henvisninger og navneregister.

Ambitionerne med værket har primært været at samle alle oplysninger om Horsens’ guldsmede med henblik på deres liv og virke. Det betyder, at der er væsentlige korrektioner i forhold til standardværket over danske guldsmede, Chr. A. Bøje: Danske guld- og sølvmærker før 1870, seneste udgave 1979-82. En samlet oversigt over Horsens-mestrenes mærker findes s. 66-67. Sammen med mange fremragende fotografier af sølvtøj - mange af dem taget af Henrik Wichman - både på Horsens Museum, fra omegnens kirker og Nationalmuseet fås hermed en uundgåelige referenceramme for Horsens-sølv fremover.

Set med øjne udefra er måske især afsnittet om guldsmedene i samfundet (s. 123-32) interessant. Bent Knie-Andersen viser, at guldsmedene ikke udgjorde en særlig betydningsfuld gruppe i den gamle købstad. De havde i reglen borgerskab i byen og deltog som takserborgere og anden borgerligt ombud, men intet tyder på, at de havde en særlig position i forhold til andre håndværk og slet ikke i forhold til købmændene, der repræsenterede købstadens øverste lag. De var kun få i antal og for få til at få eget lav. De var i reglen ikke særligt velstående, ofte ejede de ikke selv guld og sølv, da kunderne selv medbragte metal til omsmeltning. Dette til forskel fra for eksempel 1600-tallets københavnske guldsmede, der tilhørte håndværkernes øverste lag. Ofte startede den enkelte guldsmed med at bo til leje. Efter nogle år kunne han købe eget hus med værksted for så endeligt at gå i graven uden det store at efterlade sig. Egentlige dynastier er der kun få af, og de omfatter kun 2 generationer. Store skemaer og kort viser oversigter over de 71 guldsmedes bopæl, formueforhold mv.

Helt vellykket kan Horsensbogen desværre ikke siges at være. Selve beskrivelsen af Horsens er ikke præget af indsigt og forståelse. Der er masse af oplysninger, men det overlades til læseren selv at uddrage sammenhæng og konklusioner. Hovedindtrykket er, at forfatteren bringer alle de oplysninger, han har, hvad enten de skal bruges til noget eller ej. Og man starter i vikingetid, selvom bogens rammer er årene 1500-1900, og den første guldsmed, der bare vides lidt om, er fra 1600-årene.

Man savner ikke mindst en vurdering af Horsens i samspillet mellem de øvrige østjyske købstæder. Hvordan kan det være, at Horsens har fremgang i 1700-tallet, når tendensen generelt under enevælden er, at aktiviteterne samles i København, og at købstæderne står over for en alvorlig tilbagegang. Hvorfor oplevede Horsens en voldsom tilbagegang i befolkningstallet 1769 til 1787, så voldsom at det ikke i 1801 har nået 1769-niveauet? Det tidspunkt, hvor andre købstæder blomstrede? Hvorfor bliver der færre fattige guldsmede efter 1769, når byen oplever almindelig tilbagegang? Bare for at nævne nogle af de spørgsmål, der melder sig under læsningen.

Guldsmedene behandles i forhold til byens førende gruppe købmændene. Fint nok. Men hvordan står guldsmedene og byens øvrige metalhåndværk i forhold til byens andre håndværkergrupper? Enkelte guldsmede blev optaget i smedelavet. Her kunne det være spændende at høre mere om smedene generelt. På Fyn oplevede man, at håndværkere i de små lav kunne blive medlemmer af lavet i Odense. Havde Østjylland et tilsvarende mønster, der måske også involverede Horsens guldsmede?

Bogens mange fine illustrationer er ofte velvalgte og gode. Herlige billeder af sølvtøj, huse og gader guldsmedene har boet i, og masser af kort over byen gennem alle årene. Ikke alle illustrationer er lige velplacerede, og nogle er næppe særligt vedkommende, bortset fra at de er fra Horsens. De fleste læsere vil dog være ligeglade og mange fra Horsens vil direkte værdsætte værket netop på grund af de lokalhistoriske billeder.

Alt i alt et flot værk om guldsmedene i Horsens. Lidt for megen glæde ved detaljer, relevante eller ej, lidt for lidt egentlig forståelse for moderne byhistorie, og hvad de mange detaljer skal bruges til, og derfor ofte tung at komme igennem. Men et væld af oplysninger om sølvtøj og guldsmede i Horsens.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Det lille sygehus’ rolle og betydning for et mindre samfund
Fattiggårde på landet i Sønderjylland.
Kongelig indbydelse